IEA på syg atomkurs

Det er saftsuseme kortssigtet og uopfindsomt når Det Internationale Energiagentur anbefaler verdens regeringer at gøre brug af mere atomkraft for at imødegå den globale opvarmning. Hvorfor skal energilobbyister konstant være tungen på vægtskålen, og igen bede verden om at tisse på hænderne for at holde varmen? SF er på sagen:

   Pressemeddelse

   SF:IEA på farligt vildspor

   IEA går helt galt i byen med sin anbefaling af A-kraft som et svar på
   Global Opvarmning. Det er en farlig kurs, og det svækker IEA’s
   troværdighed,” udtaler SF’s klima- og energiordfører Anne Grete
   Holmsgaard.

   Af: Anne Grete Holmsgaard, SF’s energi- og klimaordfører

   Når Det Internationale Energiagentur (IEA) i denne uge offentliggør
   deres årsrapport, sker det for første gang i IEA’s historie med en
   kraftig anbefaling til verden regeringer om at bruge mere A-kraft.

   IEA går helt galt i byen med sin anbefaling af A-kraft som et svar på
   Global Opvarmning. Det er en farlig kurs, og det svækker IEA’s
   troværdighed, at de på denne måde anbefaler endnu en dybt problematisk
   teknologi frem for at slå på tromme for langt større
   energieffektivitet og udbygning med vedvarende energi.
   Affaldsproblemet ved A-krafts er fortsat ikke løst – til trods for at
   teknologien nu har været på markedet i 50 år. Samtidigt er uran er en
   stærkt begrænset ressource. De fleste vurderinger går på, at der er
   uran nok til 70 år med det nuværende forbrug.”, siger Anne Grete
   Holmsgaard., klima- og energiordfører for SF.

   “Jeg vil på det kraftigste opfordre IEA til at trække sin anbefaling
   tilbage og gå ind i en helt anderledes seriøs vurdering af, hvordan vi
   får sat turbo på øget energieffektivitet, hvor vi har et potentiale,
   der simpelthen er enormt stort. Danmark har en af verdens højeste
   energieffektiviteter, og trods dette har vi forsat et kortsigtet
   besparelsespotentiale på 40% af vores el og varme”, slutter Anne Grete
   Holmsgaard.

Update onsdag d. 8

SF foreslår internationalt agentur for vedvarende energi og
   energieffektivitet

   Det Internationale Energiagenturs (IEA) anbefaling til alle verdens
   lande om at satse på atomkraft tydeligør nødvendigheden af et agentur
   for vedvarende energi og energieffektivitet.

   Af: Anne Grete Holmsgaard, SF’s energiordfører

   Efter Det Internationale Energiagenturs (IEA) anbefaling til alle
   verdens lande om at satse på atomkraft, er et agentur for vedvarende
   energi og energieffektivitet mere påkrævet end nogensinde, fordi IEA
   øjensynligt ikke varetager disse to områder godt nok., siger Anne
   Grete Holmsgaard.

   Vi skal derfor støtte op om det tyske forslag, som står indskrevet i
   det tyske regeringsgrundlag: At grundlægge et Internationalt Agentur
   for Vedvarende Energi (IRENA), som skal arbejde for vedvarende energi
   og energieffektivitet på internationalt plan.

   Anne Grete Holmsgaard advarer mod at satse på øget brug af A-kraft,
   fordi affaldsproblemet er uløst og også uran ressourcerne er stærkt
   begrænsede. Det er derfor uansvarligt at IEA omtaler en sådan
   ressource som bæredygtig og anbefale dens brug.

   IEA taler endda mod bedre vidende. I deres eget scenarie beregnes, at
   selv ved en kraftig satsning på atomkraft vil 90 % af CO2-reduktionen
   opnås gennem vedvarende energi og energieffektivitet.

   Der er ikke tid til vildspor. Det gælder om at holde fokus på
   vedvarende energi og energieffektivitet., siger Anne Grete Holmsgaard,
   der den 8.-9. november deltager i den Grønne Gruppes klima- og
   energikonference i Bruxelles.