På SF’s debatside om prostitution, har jeg siden jeg var med til starte den op, og skrive alt baggrundsmaterialet på SF.dk, hyppigt givet mit besyv med i debatten. For godt en måned siden fik jeg af Kenno Simonsen følgende kommentar:

Kommentar til Balder Mørk Andersen
Jeg ser, at du ved flere lejligheder i denne debat skriver, at argumentet om at prostitution er medvirkende til at begrænse antallet af voldtægter, er “uunderbygget og uholdbart” (30.08.06). Det er imidlertid et postulat, som jeg er stærkt uenig med dig i.

Der er rigtig mange faktorer – såvel biologiske som psykologiske – der peger mod at prostitution er medvirkende til at begrænse antallet af overgreb. Ikke alene seksuelle overgreb, men også voldelige overgreb i al almindelighed.
I bogen “Hulemand m/k” (ISBN 87-7691-062-8) giver jeg en gennemgang af disse faktorer. Derudover påpeges vigtige fejlkilder i forhold til konklusionerne i Annalise Kongstads undersøgelse fra år 2000 omkring prostitution og antallet af voldtægter i de nordiske lande, som ofte bruges som argument for, at prostitution ikke skulle have overgrebsbegrænsende effekt. Netop Kongstads artikel i Pro-centrets årsberetning fra år 2000 er en af de undersøgelser, der oftest refereres til, når det hævdes, at prostitution ikke begrænser overgreb.

En af teserne i “Hulemand m/k” er som sagt, at prostitution begrænser antallet af såvel seksuelle som voldelige overgreb. Den bygger kun i meget ringe omfang på statistik, men derimod på psykologiske og især biologiske fakta. At de svenske statistikker viser, at såvel antallet af anmeldte seksuelle som voldelige overgreb er eksploderet efter indførelsen af købesexforbuddet, er kun med til at underbygge min tese yderligere.
Det er muligt, at en ændret definition af voldtægt i den svenske lovgivning har været medvirkende til, at voldtægtstallet er steget i det seneste års statistik. Men det lader sig ikke gøre at tillægge det hele årsagen. Loven blev jo først ændret i april 2005, og voldtægtsraten har været stødt stigende, siden kriminaliseringen af købesex trådte i kraft i 1999. Dertil kommer, at stigningen i voldelige overgreb generelt næppe kan forklares med, at definitionen af voldtægt er blevet ændret.

Hvis man hårdnakket vil hævde, at prostitutions overgrebsbegrænsende effekt er “uunderbygget og uholdbar”, lukker man efter min mening øjnene for stærke indicier for det modsatte.

Kenno Simonsen (kennosimonsen@hotmail.com)

Nu har jeg så langt om længe, efter at have lånt den omtalte bog, selv forfattet en kommentar der lyder som følger:

Kvinder som voldsventiler? Funktionalistisk pseudodebat. Et svar til Kenno Simonsen

Som det første må jeg starte med at påpege, at spørgsmålet om prostitutions voldtægtsbegrænsende effekt, i grunden er en pseudodebat, som primært er af interesse for folk der ønsker at bevare prostitution. For mig (SF, og velsagtens mange andre) der arbejder for et forbud mod køb af sex, er det et uinteressant spm. i og med at vi aldrig vil ofre nogle menneskers skæbne, for en forkvaklet tro på at andre dermed kunne undgå voldtægt. Denne funktionelle tilgang lyder, som var det Bjørn Lomborg der talte om prostitution.

Jeg føler mig ej heller forpligtet til at modbevise, om voldtægt vitterlig har en voldtægtsbegrænsende effekt. For da der vel ikke bør være tale om en absurd omvendt bevisbyrde, bør det være fortalerne for denne teori der skal bevise dens gyldighed. Dette er til dato ikke gjort, og det formår du ingenlunde at gøre i din bog, ’Hulemand M/K’ (Kbh. 2006). Foruden dine egne idéer, kan du i din bog kun henvise til en sexologisk forelæsning i Oslo i 1989 (s. 107 og 138), som ikke har nogen gyldig videnskabelig værdi. I øvrigt er det et faktum, at antallet af anmeldte voldtægter ikke er faldet i Danmark, i takt med at antallet af prostituerede (i dine øjne kunne de vel kaldes for ’voldsventiler’) er steget markant. Samtidig ved man fra miljøet, at volden er taget til. At kvinder her har 5 gange større risiko for at blive voldtaget, er vist ikke noget du ænser i din argumentation.

I grunden er det for mig, langt mere interessant, at se på om prostitution ikke snarere kan siges, at have en trist adfærdsformende indflydelse på mænds syn på kvinder. Har man først lært at købe en kvinde, vil der for afstumpede mennesker være kortere vej til at foretage overgreb. Hvad enten man kan lide det eller ej, er sexindustrien den mest indflydelsesrige sexuddanner i vor tid. Globalt ’trænes’ unge mænd i, at betragte kvinder som objekter, man kan dyrke sex med uden, at der behøver tages stilling til om det sker ud fra kvindens frie lystvalg. 
Kort sagt, mener jeg at sammenhængen mellem prostitution og voldtægt er den stik modsatte, og at forholdet langtfra er mentalhygiejnisk (s. 108), men mentaldepraverende.

Når jeg ikke har svaret før nu, skyldes det at det ikke var muligt uden først at have været i besiddelse af din bog, som du jo så fik reklameret for i dit indlæg, og som jeg så i det videre omtaler.

Den må siges at være et behjertet festskrift for bevarelsen af prostitution, men så holder rosen også op. Du skriver at bogen bygger på videnskabeligt grundlag, men primært er en debatbog (s. 14). Det er helt klassisk at forsøge at ride begge heste. Det første bruges som et forsøg på at give argumentationen argumentatorisk værdi, mens det sidste er det skalkeskjul man kan hoppe i når, denne viser sig at være fejlagtig. Du kritiserer Kenneth Reinickes manglende videnskabelighed i Mænd i lyst og nød (s. 13 og 136), men det klinger mildest talt hult, idet din egen bog er et lærestykke i holdningsbåret debat forklædt som videnskab.

Koblingen mellem 1. Dels gennemgang af teorier om seksuel udvikling, psykologiske teorier, hormoner og hjerne, bliver jo ikke på nogen som helst overbevisende koblet videre til det sociale begreb – prostitution (2. Del). Kort sagt flagrer den overgang som et postulat i vinden.

Et enkelt sted udstiller du på flotteste vis din egen mangel på ’metode’. Du skriver s. 137: ”En af de metoder, jeg bruger til at skelne hvilke dele af den menneskelige adfærd, der er biologisk styret, og hvilke dele der bygger på kulturel påvirkning, er netop hvor udbredt fænomenet er i verdens ellers så forskellige samfund. Hvis en adfærd eller et menneskeskabt fænomen findes i alle, (eller næsten alle, – der skal være plads til enkelte undtagelser), samfund verden over, så anser jeg det som en biologisk styret adfærdsmekanisme hos mennesket. Det må derfor siges at være så naturligt, som det kan blive.”

Er fx cigaretter, wc-papir og våben naturligheder, eller menneskeskabt? Og et besøg på McDonalds er det også biologisk styret? Vi fødes med lyst til sex, men normer og kultur lærer os at det kan købes for en plovmand – ikke evolutionen.

Og hvis det så var ’natur’ – ville det betyde noget? Nej da, for der er en grund til at vi er mennesker på et højere udviklingstrin end lyststyrede aber, og med evnen til at tænke abstrakt over lyst og følelser, samt abstrahere fra eller sublimere vores lyst for at udvise ansvar overfor andre menneskers fysiske og psykiske velvære. Det kan langt de fleste, men der er nogle der vælger at lade være pga. sociale mangler og ikke pga. uudviklet kommunikation mellem frontallapper og hjernestamme (s. 93).