Da den socialdemokratiske formandskamp var i gang, sagde jeg til flere. “Regeringen har to modstrategibøger i skuffen. En der hedder ‘Sådan slår vi Frank’ og en anden ved navn ‘Sådan slår vi Helle’. Frank-bogen er meget tynd, og drejer sig blot om at tegne et billede af et socialdemokrati der stadig tror på klassekamp, og ikke har rykket sig med udviklingen, men Helle-bogen er meget tyk, men der står endnu ikke noget i den.”

Nu står der lidt mere i bogen, for nu kender de hende (det er ikke noget alle kan lide at høre, men hendes køn har indvirkning på modstrategien, og historisk må man sige, at Fogh til dato ikke har kunnet sætte sig på de to kvinder Pia K.og Jelved). Efter en periode med store problemer (se fx et Kritisk indlæg fra 30. marts) er S kommet bedre efter det, og man kan nu tro på et regeringsskifte. På bare et halvt år har S lært en del. Fået Henrik Sass ind, og Henrik Dam hjem.

Irak-krigen er mere end nogensinde et kæmpeproblem for Fogh, og den store statsleder har endnu ikke givet interview om Danmarks rolle (flovt, flovere, flovest).

Absurd udligningsreform, kommunalreform og efterfølgende krise for servicen i flere kommuner, efter aftale med KL (som SF var imod) har kastet regeringen ind i sin største krise hidtil. Forældre på barrikaderne er ikke det en regering ønsker at se, og de bliver svære at vinde tilbage som vælgergruppe. Regeringen har begået hybris – siddet på hænderne. Storhed står for fald.

Fogh synes at have mistet noget af grebet om sit mandskab, de dårlige sager hober sig op. Kommunikatorisk har der været mange bommerter og interne selvmodsigelser. Troels Lund er ikke uden evner, men alligevel milevidt fra Jens Rohde som midtbaneslider.

I dagens Berlingske skriver Thomas Larsen at regeringen som modsvar til Helle T. vil slå på økonomisk uansvarlighed. Som strategi er den meget usikker, og det viser reelt at der er sket et paradigmeskift. Fogh kan ikke længere holde på magten ved at tage patent på velfærdssikring. Tværtimod skal han nu bevise, at han overhovedet gavner velfærd for alle. I et rigt land, hvor folk hellere vil høre progressive rare ting om fremtiden, end mådehold og holden på kassen på trods af højt skattetryk (dog ikke højt nok for de rigeste og de multinationale) er det ikke en strategi som VK vil få succes med – heldigvis.

Jeg har spurgt mig selv om regeringen har en ‘Sådan slår vi Villy’-bog. Svaret er nej. Vi kæmper om forskellige vælgere, og Fogh ved at han ikke kan kontrollere SF. Med 5 mandater mere og flere penge, er der ikke grænser for, hvad vi kunne udrette.
Fortsat god søndag.