Ja, det ved vi i grunden ikke, men det var der en teaterdirektør på Deutsche Oper i Berlin der havde svar på. En opførsel af Mozarts “Idomeno” hvor Jesus, Buddha, Poseidon og Muhammed til slut mister hovederne, er nu taget af plakaten. Der er altså ingen rabiate muslimer der har truet den af – beslutningen er ren selvcensur.

Og denne beslutning er for mig at se ærgerlig.

Situationen har lighedstræk med Jyllands Postens tegninger, men er alligevel væsensforskellig. Dem der uden mellemregninger sammenstiller de to sager har en skjult dagsorden. Tegningerne var en provokation for provokationens skyld, som i samme ytringsfriheds navn som de blev bragt i, med rette kunne kritiseres, men så heller ikke mere. Man bør altså altid forholde sig til afsenderens formål, når man gør sin holdning op. Operaen var kunst, og ikke provokation, og vi er ilde tjent med at sætte kunsten i snærende lænker. Snarligt vil et andet teater med sikkerhed sætte stykket op, og da har situationen ændret sig, og dette vil da mere være en prøvelse af ytringsfriheden og den gruppe af ømfindtlige muslimer med et forkvaklet forhold til profeten, end det bare vil være en kunstnerisk udfoldelse.

Naturligvis skal vi leve i et samfund, hvor individer respekterer hinanden, og hvis religionen lider blasfemisk overlast har vi domstole til at se på dette. Men respekt er et subjektivt begreb som ikke kan sættes på formel. Moral er noget som samfundene lever og udvikler sig med – og ikke noget som man kan få på flaske. Hvis nogen tror at respekt er det samme som at andre skal opføre sig præcis som man selv vil have det (og endda vide hvad præcis hvad det indebærer), har de taget markant fejl. Det er ikke et frit demokratisk samfund vi da taler om.

At moral ikke kan fås på flaske betyder ikke, at politikere ikke skal øve indflydelse på denne. Moral kan jo ikke skilles totalt fra de regler vi opstiller om at leve sammen i samhørighed. Det er jo derfor vi lever i et demokrati og ikke et anarki.

I går aftes så jeg så talsmanden for Islamisk Trossamfund, Kasem Ahmad debattere med Sørine Godtfredsen i TV2’s Dags dato. Om sidstnævnte er det klart, at hun ikke er den store fortaler for dialog mellem religionerne, og det var da også klart derfor at TV2 havde inviteret hende. Men Kasem Ahmad gjorde det nemt for hende, og man ærgrer sig gentagne gange over, at pressen er med til at opstille et billede af at muslimer i Danmark er repræsenteret ved en talsmand fra Islamisk Trossamfund. Han taler ikke om islam som jeg gør det med min muslimske frisør Josef. Hvorfor siger han at teateret må tage konsekvensen af en evt. opførsel, uden at bruge lejligheden til at sige: Men dette tager jeg naturligvis afstand til, for det er ikke islams værdigrundlag, at bruge eller opfordre til vold ?

Sproglige nuanceproblemer spiller som altid ind ved et sådant interview, men Ahmad såvel som Det islamiske trossamfund i Tyskland, gør ikke muslimerne en tjeneste når de taler for selvcensur. I en sådan situation burde kloge troende, benytte lejligheden til at sige: “Lad kunst være kunst, det tager vi os ikke af, for dem der lader sig gå på af dette er rabiate islamister med en usundt forhold til islam. Den store masse af muslimer lader sig ikke gå på, for de ønsker at religioner og kulturer skal leve i fordragelighed med hinanden.”

Det havde været klogt, og det ville have peget fremad mod dialog, og fælles modarbejdelse mod blinde islamister.