Anne Grete Holmsgaard meldte i forrige uge ud, at SF til efteråret vil fremsætte lovforslag om ophævelse af anonymiteten ved sæddonation.

Det er langt hen ad vejen et etisk spørgsmål, hvor vores gruppe stilles frit. Derfor har jeg en mild undren over, at der så tydeligt meldes ud, at det er SF der fremsætter forslaget, men jeg vil sådan set bare rejse en debat om forslaget.

På SF’s debatside har jeg spurgt til især Anne Grete Holmsgaards argumenter bag forslaget.

Selv er jeg imod ophævelsen af anonymiteten, men er åben overfor at debattere en løsning, hvor der åbnes op for et valg mellem anonymitet og ikke-anonymitet.
 
Personligt vægter jeg retten til kærlig opfostring og livet selv, højere end en evt. ret til at kende sit mandlige genetiske ophav. Desuden bunder min holdning i: sikring af nok donorsæd, sikring af donation uden uklare bagtanker, og så tror jeg egentlig at anonymitet gør det nemmere at skabe en form for klarhed, end en kendt donor uden faderlyst vil gøre. Ikke-anonymitet vil i højere grad føre til fortielse, som naturligvis ikke er til barnets bedste. Men dette kan der retfærdigvis være andre holdninger til.

Hvad mener du?