Jeg var i den forgangne weekend til SF’s årlige sommertræf på Snoghøj Højskole i Fredericia. Topmødet i år var med Marianne Jelved, Helle Thorning og selvfølgelig vores medvindsformand Villy Søvndal. I spredt regn, og med spredt kvalitet spandt det af. Det er en irriterende realitet ved den slags møder, at det ofte handler mere om taktik, og om at få fremført de hjemmevante budskaber til tv. Politisk substans er en mangel, og det er næsten ikke til at bære, når man sidder med tre politisk rutinerede formænd.

Nuvel, to situationer står klart for mig. Jelved fastholder naturligvis de radikales enegang, men at de reelt ikke vil fortælle om de satser på et VKR-samarbejde (Venstre, Konservative, Radikale) eller RSF-samarbejde (Radikale, Socialdemokraterne, SF) efter et valg, er for mig at se utroværdigt. At Jelved personligt er til centrum-venstre spiller en mindre rolle pt. For som formand fastholder hun altså, i det der ligner rent storhedsvanvid, at der vil blive ført radikal politik i både en centrum-højre og en centrum-venstre regering. Hvilket betyder at de endnu ikke behøver vælge. Hvis hun forestiller sig, at kunne blive statsminister i en regering med Fogh og Bendtsen, må hun tro om igen. Tættere på mulig realitet ligger det, at blive statsminister i en centrum-venstre regering, men hverken Jelved selv eller undertegnede tror på det. Jeg tror de radikale vil miste stemmer på at være i ingenmandsland. Det vil ikke ligne danske vælgere, at stemme på noget der hverken er fugl eller fisk.

Helle Thorning kom for mig at se til, at røbe hvor meget respekt hun og folketingsgruppen pt har for SF, ved at afvise et regeringssamarbejde med os. Adspurgt om hvorfor, ville hun ikke svare, og jeg tror hun vægrer sig ved at melde et ultimativt svar ud. Hun ved at vi har medvind, men vil ikke medvirke til at booste denne medvind, ved at erklære SF for regeringsduelige. Kort sagt betragter jeg det udelukkende som en vælgertaktisk udmelding. Helle T. ved at SF bliver meget svære at komme udenom i en regering, hvis centrum-venstre flertallet er der efter næste valg. Lad mig dog for en sikkerheds skyld tilføje, at SF naturligvis kun skal med i en regering, hvis det giver den bedste indflydelse.

Er det for tidligt med den slags tanker? Ja, måske, men det er også altfor SF’sk at sætte sit lys under en skæppe, ikke melde ambitionerne klart ud, blot defensivt tale om at arbejde hårdt (det siger jo sig selv, og det vil vi jo fortsat gøre), og derved lade de andre kunne fastholde et billede af lillebrorpartiet. Jelved roste ærligt SF’s regeringsplaner, og sagde at man ikke kan bruge magt, hvis man ikke har agt. Jeg var helt enig med Jelved i denne udmelding.