Rigtig kamp – men forkert værktøj
SF og Ø i Kbh. har stillet nedenstående forslag:
“Annoncer for escortpiger og massageklinikker skal fjernes og rives ud af aviserne, inden de ryger op på hylderne i Københavns Kommunes biblioteker, skoler og andre institutioner.”
Jeg er glad for at de københavnske politikere i SF og Ø ufortrødent søger, at fastholde og bygge videre på vores ligestillings- og prostitutionspolitik.
Desværre er det i denne sag det forkerte redskab der er taget i brug, fordi vi i kampen for et bedre samfund ikke samtidig bør give køb på princippet om censurfrihed. Kampen mod prostitution og menneskehandel bør kæmpes i front. Bibliotekarer bør ikke være frontkæmpere, men derimod politikere, fagforeninger som 3F, og socialarbejdere som konstant skal fastholde fokus og stille forslag. Den almindelige borger skal oplyses via kampagner mm. og ikke holdes hen i uvidenhed. Konstant konfrontation med den grumme virkelighed, er det der for mig at se vil virke i denne problematik. En kriminalisering af købet er i grunden det eneste der på rette vis vil forhindre Ekstra Bladet mm. i at annoncere, idet det naturligvis samtidig vil blive ulovligt, at reklamere for noget som det er forbudt at købe.Indtil dette sker skal der kæmpes mange sideløbende kampe, og det er det som vores BR-folk har forsøgt. Det har 3F gjort med deres fokus på Ekstra Bladets kvalmhed. Som et tiltag kunne man foreslå, at give dagbøder for annoncer der reklamerede for menneskehandlede udbydere. Og hvordan kunne man så kræve at annoncøren havde styr på dette. Jo, ved at stille krav om fremlæggelse af arbejds- og opholdstilladelse, før der gives lov til annoncering. At EB så vil sige at det er umuligt at administrere, er jeg fløjtende ligeglad med. Dem er jeg ikke ked af at stresse.
(Indlæg på på SF’s debat d. 3. maj)