Når bølgerne under Muhammed-tegningsagen om en rum tid har lagt sig, vil journalister og historikere have god mulighed for at sætte sig ned og gennemanalysere sagen og dens utallige aspekter. Der er især stor mulighed for at påpege en længere række selvmodsigelser og uærlige kneb. Venstre og DF fokuserer meget på det triste i selvcensur, og deri er jeg da enig, men glem ikke at vi alle udøver selvcensur på os selv hele tiden – heldigvis. Især i et parti siger man ikke altid det man mener, hvis tidspunktet er til skade for partiet som helhed. Ligeså sviner man ikke den afdøde til ved en begravelsestale.

Husk at at Eva Kjer måtte lide under censur og ikke måtte opretholde sine udtalelser om ulighed, og ihukom desuden, at DF-ledelsen udsendte en mail til deres MF’ere om ikke at udtale sig om efterlønsalder. Ja, selvcensur har mange former og politiske partier kan mindst af alle sige sig fri for at det spiller en rolle.