I dagens Politiken er det interessant at konstatere at de tre ovennævnte reelt udtrykker samme holdning til Muhammed-sagen: Ytringsfrihed skal ikke være et skalkeskjul for at opføre sig ubehageligt!
Anden siger det på sin humoristiske, folkelige, anti-akademiske facon iblandet lidt politiklede (jeg håber ungdommen også suger til sig fra andre slags ikoner).
Ataf imponerer mig i et interview (der nok er lavet via skriftlig kommunikation og derfor så velfunderet), og blandt hans poetisk anlagte guldkorn kan jeg bedst lide denne: “Tal til andre folk om deres svagheder, som du ønsker, at de skal tale om dine. Tal til andre, som du ønsker, at de skal tale til dig” Tjahh, budskabet lyder jo helt bibelsk. Ataf optrådte ved SF’s valgstartsfest og sang bla. den skønne sang “Sommerfugl”. Er ked af at jeg som konferencier slet ikke fik udtalt hans navn korrekt.
Birthe Rønn (K) viser mig endnu engang, hvorfor hun på tværs af partiskel (og flere politiske uenigheder) er en af de politikere jeg værdsætter mest. Hun er en meget moralsk ladet politiker, og det er syntes jeg er ærlig tale, endskønt diskussionen om i hvor høj grad moral, skal spille ind i politik er en diskussion værdig. I de senere år er moralske argumenter blevet hyppigere og mere tilladte i dansk politik. Jeg har intet imod dette, og spørger mig selv om det blot er en ærlighed om at politik jo langt hen ad vejen er et spørgsmål om livs-, samfunds-, menneske-, og moralske synspunkter. Rundet af en kristendom kan kun få sige sig fri for denne prægning, endskønt den mest optræder som en usynlig følgesvend.
God lørdag, jeg skynder mig ned og medvirker til “Gensidig respekt”-demoen ved Frb. Gymnasium.
PS. Og så håber jeg sgu at håndbold-gutterne basker Spanien senere – det bliver spæææændennnnde. Update: Nederlag – Øv.