Så fik vi den endelige afgørelse fra den sociale Ankestyrelse: Samfundet medvirker ikke til økonomisk at dække hverken raske eller handicappede personers sexbehov. Torben Vegener Hansen må derfor efter tre negative svar, selv finde plads i sin økonomi, hvis han får lyst til at ringe efter en kvinde der vil servicere ham. Men interessant nok har han ikke længere brug for dette, da han har fundet sig en kæreste. Dette er med til at understrege hvor rigtig afgørelsen er. Handicappede kan nemlig ofte med den rette støtte få et aktivt sexliv uden at betale for det. Claus Lautrups kundeundersøgelse viser da også at kun 8 % ser køb af sex som den eneste udvej. Når jeg er tilfreds med afgørelsen skyldes det netop, at jeg vægter den prostitueredes fremtidige velvære højere end køberens udløsning i nuet. Det bunder altså langtfra i nypuritanisme, som er det hyppigt brugte skældsord nu til dags, men i social ansvarlighed og medmenneskelig indignation.
Jeg har tidligere foreslået tiltag der kan hjælpe handicappede til et aktiv sexliv, så når det antydes at en sådan afgørelse er udtryk for ligegyldighed overfor handicappedes sexliv, kan jeg så absolut melde hus forbi.
Se sagen omtalt her:
Århus Stiftstidende
Læs evt. min første kommentar til sagen for ca. 8 måneder siden: Handicap og købesex
og så er det vel også synd for de prostituerede at de skal servicere de handikappede… de har det hårdt nok i forvejen.
Er fuldstændig enig i dine betragtninger. Og har læst din tidl. artikel.
Jeg tror at foreninger som støtter men. med f.eks. muskelsvind, spastisk lammelse,szlerose –burde komme på banen med Dating Sites, og åbenhed for at oplyse medlemmerne om muligheder for at have et godt sex-liv , med den rette og med hjælp hvis det er påkrævet.
Det må være utroligt ydmygende , at være syg og samtidig skulle undvære det centrale i livet -ømhed fra et andet menneske .
M.V.H. Lisbeth
Hej Lisbeth
Dejligt at se dig bakke op på min hjemmeside.
Bedste hilsner fra Balder