Om kunsten at italesætte et regeringsskifte

Her hvor året lakker mod enden, har jeg et oppositions-nytårsforsæt, som jeg håber alle med indflydelse på den politiske magt vil tage sig til sig.

For at vælte Fogh og co. af pinden skal der en radikalt anderledes og mere samvittighedsløs tone til. Med dette mener jeg ikke, at vi på venstrefløjen skal blive usympatiske som DF og en håndfuld politikere fra V og K (det er iøvrigt en umulighed for SF), men helt reelt skal vi noget frækkere omtale regeringsskiftet som noget der uværgerligt vil komme, med lige så stor sikkerhed som juleaften uden sne og rødkål til flæskestegen. Det kaldes også at italesætte noget, og denne taktik vil medvirke til at skabe en virkelighed som på nuværende tidspunkt har et usikkert skær om sig, men som via en italesættelse vil opnå klart forbedrede muligheder for at blive en realitet. Den sag man italesætter vil få noget uafvendeligt over sig – og man vil opleve, hvordan man derved booster sin sag. Det kan sidestilles med at opkøbe egne aktier, og derved skabe et kunstigt billede af et stærkt produkt. Enhver tale om at oppostitionen benytter sig af denne taktik, vil ikke blive opfattet som en ‘afsløring af spinnet’, men vil istedet betyde mere krudt i kanonen.
Denne medie-strategi er blevet hyppigt brugt af DF og de borgerlige, og nu kan de så prøve deres egen medicin.

På godt dansk betyder det, at ingen skal længere skal tale om:
“hvis der kommer et regeringsskifte…” eller “et regeringsskifte vil betyde…”,
men istedet om:
“når der kommer et regeringsskifte…” eller “efter regeringsskiftet…” eller “med regeringsskiftet…” eller “regeringsskiftet vil betyde…”.

Det kræver konsekvens og modet til at lyde en smule naiv, men det vil give SF og oppositionen en stensikker gevinst. Og at dette er sikkert, behøver jeg ikke engang italesætte (-;