I går søndag oplevede jeg nær min bopæl på Frederiksberg begrebet ‘vejvrede’. Mens jeg kommer cyklende, højresvinger en sølvgrå bil direkte ud fra en parkeringsplads. Bag rattet sidder en mand i tyverne, med mobiltelefonen for højre øre så hovedet læner sig samme vej, og øjnene ikke ænser hvad der kommer af trafik fra venstre. Jeg har heldigvis set hans acceleration ud af parkeringspladsen, og når derfor at bremse ned så intet sker.
Vi ender dog tæt på hinanden, og jeg får så råbt: “Heyy, du kan i det mindste godt tage mobilen ud af øret!”
Tag-arkiv: Frederiksberg Bladet
Afhjælper mere løn stress hos folkeskolelærere?
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg har stor sympati for de 420 aktionerende lærere på Frederiksberg.
De individuelle elevplaner er en del af det seneste folkeskoleforlig, som SF på ingen måde kunne tilslutte sig. Her fremtræder elevplanerne som en del af et større hele, hvor fokus rettes mere og mere ind på det som kan testes, måles og vejes, i et misforstået skolesyn med mere detailstyring og mindre tillid til lærerne.
Begrænset indsigt hos borgmesteren
Fulgte i dagens Frederiksberg Bladet op på sagen om kommunale studierejser. Borgmesterens nedladende og snik-snakkende svar, fordrede simpelthen et gensvar. Aktindsigt (regnskab og rejserapport) skaffet i mellemtiden, overbeviste mig yderligere om at Borgmesteren stiller sig tilfreds med det middelmådige.
Læs det første indlæg her: Første læserbrev om sagen
Begrænset indsigt – om Frb.-magistratens studietur
Borgmesteren snakker udenom vedr. studierejser
I mit indlæg d. 11. juli rejste jeg en konkret kritik af magistratens kommende studietur. Jeg påpegede bl.a. det mærkværdige i at bruge penge på at skaffe sig indsigt efter at beslutningerne er taget, og stillede spørgsmålet, om man ikke snarere burde have sendt de relevante medarbejdere af sted. Derudover foreslog jeg en grundigere evaluering af samtlige kommunale udvalgsrejser, så man fremover kunne optimere turene.
Man skal være noget flabet for at få denne kritik til at fremstå som en ros til de konservatives økonomiske prioriteringer, men for borgmester Mads Lebech (ML) faldt det i svaret fra 25. juli helt naturligt. Ja, jeg går udfra at svaret stilet til ”en ung SF’er” var til mig. Hvis man troede, at det var en pæn demokratisk dyd, at omtale personen man svarer i en avisdebat, og som man endda har været til valgkampsmøde med, ved navns nævnelse, må man tro om igen, og sande at de konservative desværre har en nedladende ML til at sætte stilen.
Snik snak og selvros uden at forholde sig til de anførte kritikpunkter var, hvad svaret rummede. Kritisk stillingtagen mødes af Anders Foghs taktik: ”Der er ikke noget at komme efter, så lad os tale om noget andet”. Hvorpå man traller af sted med floskler som det er svært at være uenig i.
At indsigt giver bedre beslutninger, er evident, men hvordan kan det give bedre beslutninger når indsigten først kommer bagefter?
Hvorfor vil ML ikke forholde sig til, at man bør sikre at turene i højere grad lægges inden beslutningerne tages?
Hvis vi er enige om at skaffe kommunen noget for pengene, hvorfor er det så et problem at evaluere forbruget på studierejser, for fremover at optimere dem? Det drejer sig jo om mange penge. Den sidste magistratsrejse for de syv medlemmer, samt kommunal- og vicedirektøren kostede 313.470 kr. Hvis alle ni udvalg rejser til den pris, koster det i hver periode kommunen over 2,8 millioner kroner!
ML ønsker ikke at blive klogere på om kommunen får noget for pengene, og henviser blot til, at der som ved sidste tur skrives rapport. Jeg har fået aktindsigt, eftersom den ikke var tilgængelig på nettet, og kan fortælle, at de godt 2 siders rejsereferat fra sidste IT-studietur, ikke har noget som helst at gøre med en gedigen rapport med fremadrettet evaluering. Det er blot kritikløs intern blåstempling af en rejse, og hvad andet kan forventes når teksten tilsyneladende er skrevet af den som lagde programmet.
Afslutningsvis vil jeg foreslå en billig rejsedestination med relevans for både Magistraten og Teknik- og Miljøudvalget, nemlig Malmø. Som jeg foreslog det under sidste valgkamp, er det bydende nødvendigt, at Frederiksberg får rettet fokus mod den vedvarende solenergi, så vi også kommer med på den bæredygtige vogn og får en ægte grøn kommune. I Sverige er man længere fremme, og det ville være en skam, hvis de borgerlige på Frederiksberg, fortsat lader sig hæmme af regeringens manglende støtte til vedvarende energi. Med den varmeste juli måned nogen sinde i baghovedet, må det være åbenlyst, at det i fremtiden skal udnyttes. En studietur til Malmø, skulle oven i købet være nem at evaluere, så jeg er fortrøstningsfuld på trods af borgmesterens manglende lyst til indsigt.
(Frederiksberg Bladet 15. august 2006)
Faglig inspiration eller politisk turisme ? – om Frb.-magistratens studietur
”At rejse er at leve”, lyder et velkendt citat. Det gælder også for vores politikere i kommunalbestyrelsen, som i hver valgperiode rejser ud for at samle inspiration. Det er jeg som sådan tilhænger af, når blot jeg føler mig overbevist om at pengene er givet godt ud, og at der er åbenhed omkring turene. I forbindelse med magistratens planlagte tur til USA og Canada i november, er jeg dog desværre kommet i tvivl. Læs videre Faglig inspiration eller politisk turisme ? – om Frb.-magistratens studietur
Fluefanten kom på hjemmeside og i avisen
“Fluefanten” tegnet af Freja Quistgaard fra 6.C på Nyelandsvej Skole. Læs videre Fluefanten kom på hjemmeside og i avisen
Lige ved og næsten…
Ca. 71 stemmer mere til SF, og jeg havde været inde i KB. Det er små ting der afgører den slags – såsom placeringer af plakater – om folk får læst et par læserbreve – nu får nået at se på min hjemmeside – interne prioriteringer – en enkelt paneldebat mere – at mine læserbreve ikke bliver optaget i de to sidste vigtige udgaver af Frederiksberg Bladet og at jeg derfor ikke får gjort opmærksom på mit ligestillings-program. Læs videre Lige ved og næsten…
Kampen om byrummet
Debatten om trafik, cyklisme og miljø er politik, hvor SF erfaringsmæssigt giver de andre baghjul. Det drejer sig om vores tid, sikkerhed og sundhed og alle tre aspekter vil SF værne om. Desværre viser forringelserne for den kollektive trafik, at der er nogen partier der vælger at prioritere bilisters tid højere.
Udmeldingerne fra socialdemokratiske kandidater her i bladet, viser ligeledes en diskrepans mellem på overfladen velmenende tanker, og så reelt en politik der udviser en problematisk stor respekt for bilismen.
For at ændre på den nuværende miljøbelastning – gavne sikkerheden for de bløde trafikanter – og give den kollektive trafik bedre vilkår, er vi nødt til at foretage nogle markante indgreb der, hvor det virkelig nytter. I politik kan man ikke altid i første omgang, gøre alle glade.
Dette ansvar lader det dog ikke til at S tør tage.
Vi er enige i, at arbejde for flere lavhastighedsveje og fornyet ansøgning om miljøzone i kommunen, og dermed krav om partikelfiltre til dieselbiler.
Michael Vindfeldt (MV) fra S, er her dygtig til at sende aben over til de konservative, hvis justitsminister afslog indførelsen af miljøzonen, efter først at have opfordret kommunen til at søge. Dette er dog langtfra nok.
Flere sikre cykelstier er vigtigt, men vil S arbejde for, at de også bliver brede nok til sikre overhalinger? MV har konstant plæderet for flere underjordiske parkeringskældre, og finder det end ikke i sig selv problematisk, at antallet af biler på
Frederiksberg, i løbet af få år vil stige markant. Men, det er jo problemets kerne. Hver eneste nye parkeringsplads er jo en opfordring til bilejerne om at køre ind til byen. Parkeringspladser er tilmed dyre – opførsel af en enkelt plads koster gerne mere end selve bilen.
Store private parkeringsanlæg medfører ligeledes, at pendlerne tager bilen i stedet for den kollektive trafik. Derved bemægtiger bilerne sig byrummet – ødelægger luften – forringer sikkerheden – øger støjgenerne, og forlænger transporttiden i den kollektive trafik. En skidt cyklus startes derved, med færre passagerer og flere utilfredse cyklister til følge.
MV’s politik er kort fortalt en selvmodsigelse – idet man ikke kan få ren luft, når man samtidig inviterer bilerne ind i byen.
Inden det bliver skudt mig i skoene, må jeg hellere påpege, at jeg ikke ønsker alle biler ud af byen, og muligvis godt kan stemme for et underjordisk anlæg, når der er sikkerhed for, at den nyvundne vejflade derpå bruges til busbaner og cykelsti. Men jeg vil ikke medvirke til inkonsekvent trafikpolitik, og ønsker derfor:
Fokus på flere lukkede veje, især hvor børn færdes – kommunal støtte til flere delebilsordninger og samkørsel til arbejde (mobility management) – bompengeafgift for biler i hovedstaden – parkeringszonen udvidet til hele Frederiksberg – fokus på parkeringsanlæg uden for byen, hvor bilister så kan bruge kollektiv trafik resten af vejen.
Desuden skal der opsættes flere og mere velplacerede cykelstativer, meget gerne i to lag – her må der opfordres til medborgerligt sindelag, idet de rørige og høje naturligvis benytter de øverste. I øvrigt bør kommunen foreslå, at få udvidet Københavns bycykelordning, så erhvervslivet også får glæde af de cyklende sommer-turister.
(Frederiksberg Bladet 25. oktober 2005)
Hvad gemmes der under masken? – om DF på Frb.
Det lader til, at Louise Freverts (DF) politiske karriere er sat på pause. Og dog, nu har hun fået bevilliget mere tid til sin kommunale valgkamp. Sagen er en farce, men en særdeles vigtig en af slagsen, idet hun har sørget for at hive den stuerene maske af sit parti. Inden under denne ser man hos adskillige andre MF’ere fra DF, at svinehunden titter frem, og gennes tilbage i huset når der skal samles stemmer.
Sagen tydeliggør, at det er væsentligt at få spurgt ind til, hvilke integrations-holdninger DF på Frederiksberg går rundt med under masken. På partiets hjemmeside står der, at DF på Frederiksberg vil nedlægge kommunens Integrationsråd., fordi det “blot er et arnested for profilering af indvandrere, på skatteborgernes regnin”. En så barsk påstand om en gruppe mennesker, der kun vil kommunen og integrationen det bedste, kræver en underbygning. At de så som næste programpunkt vil arbejde for bedre integration, er derpå svært at begribe.
I SF ser vi de ca. 10 % borgere af etnisk oprindelse som en potentiel styrke i lokalsamfundet. Gør DF ligeså? I SF mener vi ikke, at pisk får et menneske til at være ‘dansk’, og det er ej heller målet. Vi taler om integration og ikke assimilation. Tror vi på dem der kommer – tror de på os, og vil naturligvis indrette sig efter de normer vi lever efter, uden at de skal være som os. I SF vil vi kæmpe for, at få folk til at indse, at det multikulturelle er et gode for DK. Deler DF dette syn?
Vejen til integration er ikke bestrøet af lutter farverige blomster. Der er problemer der skal løses, og det kræver aktiv indsats. I Københavns Kommune har SF stået bag en enorm arbejdsmarkedsindsats for folk af anden etnisk herkomst. Succesen har betydet, at man har sparet 330 millioner i kontanthjælp. SF vil arbejde benhårdt for, at Frederiksberg opnår noget lignende, så vi ikke fremover ser, at ca. 2/3 af kontanthjælpen må gives til denne gruppe af borgere.
(Frederiksberg Bladet 11. oktober 2005)
SF for sundhed og cyklisme
Danskerne er et cyklende folkefærd og Frederiksberg er en kommune, hvor adskillige familier er dybt afhængige af deres cykler. Trafik-tankegangen burde hos alle hovedstads-politikere, rumme en højprioritering af cyklismen. Der bør altid tænkes i fremkommelighed og sikkerhed. Opfyldes disse to aspekter, vil langt flere se incitamentet til at lade bilen stå, og hoppe op på cyklen. Både børn og folk oppe i årene burde kunne cykle sikkert rundt i København. Er dette ikke tilfældet mister disse to grupper deres ‘auto-mobilitet’ og må derfor transporteres af andre. Det betyder flere biler, og mere pres på en alt for dyr kollektiv trafik.
Det er et spørgsmål om politisk mentalitet og taktik, og du vil hos de borgerlige, set som gruppe, aldrig se den konsekvente indsats for at gøre København til en ‘cykelby’, fri for sundhedsskadelig os og med konstant fokus på brede, sammenhængende cykelstinet. Deres vælgersegment rummer for mange bilister, og dette forpurrer deres vilje til, at arbejde konsekvent for cyklismen.
SF er, og vil altid være det cykel-fremmende parti, og vi er villige til at benytte de mere bastante tiltag, for at tvinge alt andet end de helt nødvendige biler ud af byen. Jeg vil når min datter er blevet gammel nok, have mulighed for at sende hende ud på cykel, uden at sidde og ryste af skræk – og jeg vil indtil da kunne cykle hende i institution, uden at vi skal hoste hele vejen.
(Frederiksberg Bladet 4. oktober 2005)