Tag-arkiv: Dansk Folkeparti

(PM) Menneskehandlede prostituerede er ude af syne ude af sind

Høring om menneskehandel på Christiansborg d. 10. sep. 2007Regeringen og Danske Folkeparti lader til at være fløjtende ligeglad med, hvilken skæbne ofre for menneskehandel, udvist af landet møder i deres hjemlande. Ude af syne ude af sind, lader til at være mantraet, udtaler folketingskandidat og formand for SF’s rets- og SF’s ligestillingsudvalg, Balder Mørk Andersen.

Under dagens Christiansborg-høring om menneskehandel stod det klart at den danske indsats overfor ofre for menneskehandel er utilstrækkelig. Læs videre (PM) Menneskehandlede prostituerede er ude af syne ude af sind

Ind på en løgn og ud på en løgn

Det lyder som hvad der må have været et rigtigt skidt forhold, men drejer sig i grunden om den danske deltagelse i invasionen i Irak.

Regeringen fortsætter derudaf i en hul kombination af løgn og total selvvalgt blindhed over for realiteter. Det er da dybt beskæmmende, og er – eftersom det drejer sig om dansk deltagelse i en international angrebskrig – uden sidestykke i landets historie, ihvertfald efter enevældens afskaffelse – og jeg vil vove den påstand at vi skal helt tilbage til vikingetiden, for at kunne drage en passende parallel til et lignende hovedløst togt.

Læs videre Ind på en løgn og ud på en løgn

Demonstration kl. 12 – SOSU’erne fortjener opbakning og højere løn

Demonstration foran Christianborg i dag kl. 12

Jeg er ikke i stand til at udpege en erhvervsgruppe der mere end SOSU’erne fortjener en højere lønmæssig værdighed. Strejkestemmen breder sig, og lyder snart over hele landet.

Det job som social- og sundhedsassistenter varetager er så vigtigt. De tager sig nemlig især af den gruppe af tidligere hårdt arbejdende danskere der har opbygget det velfærdssamfund vi har i dag.

Læs videre Demonstration kl. 12 – SOSU’erne fortjener opbakning og højere løn

Radikalt ryk mod venstre

file 08qn6hwj6zdntdbuwf6u 30502Farvel til Jelved – en ferm og saglig politiker – velkommen til Vestager – en anden ferm og saglig politiker.

Rokaden i den radikale gruppe lugter af et centrum-venstre samarbejde, og jeg er ikke i tvivl om at det er det, der inden næste valg vil blive meldt ud.

Dog skal vi lige rundt om nogle hurdler, idet de radikale endnu vil opretholde billedet af et parti der vil gå til både højre og venstre. Dette træk skyldes naturligvis meget Ny Alliances position.

Læs videre Radikalt ryk mod venstre

Stop udvisningen af Rose – offer for menneskehandel og sexslaveri

Der er oprettet en underskriftsindsamling til fordel for Rose på denne side:
Rose.skrivunder.dk

Det er en måde, at arbejde for en omstødelse af denne åbenlyst umenneskelige urimelighed – ja det er decideret menneskefjendsk, hvad Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har gang i.

Læs videre Stop udvisningen af Rose – offer for menneskehandel og sexslaveri

Kenneth Plummers fabelagtige sports-spin – et kødben kastet ud til Dansk Folkeparti

c836c831a27706e79d9bb421701270f1Hvorfor vælger Kenneth Plummer netop, at føre kniven så bastant mod DR’s sportsredaktion?

Svar: Fordi han ved, at Dansk Folkeparti er klar over, at en stor del af deres vælgere er sportsglade danskere der med ildhu følger med i danske sportsfolks internationale præstationer.

Derudover ved han, at det har en enorm symbolsk værdi at skære i sportsdækningen. Sport kan de fleste relatere til, og langt de fleste har en holdning til det danske fodboldlandshold.

Læs videre Kenneth Plummers fabelagtige sports-spin – et kødben kastet ud til Dansk Folkeparti

Eventyrlige Dansk Folkeparti i ny H.C. Andersen fordolkning

150px-Hijab illustration artlibreDet må være en forskrækkelig følelse, at føle en snigende fremmedgørelse i sit eget hus. Jeg kan godt forstå at nogen får det på denne måde hver gang Dansk Folkeparti iværksætter sit fundamentalistiske korstog. Oftest slår jeg det selv hen, og jeg har da også tidligere slået til lyd for ikke at lade deres provokationer gøre mere skade, ved blot at vende den anden kind til.

Læs videre Eventyrlige Dansk Folkeparti i ny H.C. Andersen fordolkning

Godt kalket til – åbent brev til Rikke Hvilshøj – om udvisningssag

Kære Rikke Hvilshøj
Du ønsker at sende den lille pige Anduena ud af landet, selvom hun har været i Danmark i godt 6 år og hendes nyresygdom ikke kan behandles i Kosova. I Dansk Folkeparti ville man nok kalde hende simulant, og påstå at børn fra Balkan ikke har nyrer. Du forsøger dig i stedet med bestilte fakta, der fastslår at vandet i Kosova er meget kalkfyldt, og at dette skulle gøre nyreproblemer til en ren folkesygdom.

Her er det så at jeg bliver bekymret, og aner en sammenhæng. Jeg bor på Frederiksberg, og med en politisk fortid i kommunen må du vide, at der her er meget kalk i vandet. Ja, så meget at man kan kalde vandet hårdt, præcis ligesom din politik. Men kan du som ex-vanddrikker på Frederiksberg ikke svare mig på: Hvor kalker man først til, i nyrerne – i hjernen – eller i hjertet?

(Bragt i Politiken 14. februar og i Lokalavisen Frederiksberg 15. februar – og ved en fejl også d. 22)

Vil regeringen nu gå til Pressenævnet efter TV2-dokumentaren ‘De udviste børn’?

Kl. 5 om morgenen kommer syv danske politimænd, giver Kosovo-familien 20 minutter til at pakke. Senere letter flyet med en familie med en psykisk syg far og sætter dem af i Pristina med 5000 kr. og medicin til tre måneder.

Anduena med en svær nyresygdom, vil Rikke Hvilshøj også sende tilbage til Kosovo. Hendes sygdom skyldes jo bare kalk i drikkevandet i hjemlandet. Horribelt Læs videre Vil regeringen nu gå til Pressenævnet efter TV2-dokumentaren ‘De udviste børn’?