Anders Fogh – den time du får foræret i nat, er dig vel undt. Du har om nogen grund til at samle kræfter – for modgang og tab af VKO-flertal er hårdt og trættende – mens fremgang (som til SF) giver kræfter. Med vintertiden kommer kulden – og der bliver snart meget koldt på toppen!
Det danske sundhedsvæsen er med rette under luppen i disse år, og det er et område som alle på den ene eller anden måde kan relatere til. I enhver familie er der medlemmer der har været i kontakt med det danske sundhedsvæsen. Læs videre Sygeplejersker bør også kunne lægge en venflon→
Vi skal have en anden regering – det er af største vigtighed for det danske samfunds fremtid.
SF skal have fremgang – vi har længe været det stærkeste oppositionsparti – for vi har så mange gode svar på udfordringerne i vores samfund. Læs videre Så kom valget – SF er klar og jeg er klar→
Politiken har på glimrende vis fortalt historien om CIA’s hemmelige flyvninger med fanger mistænkt for terrorisme. De skulle til lande hvor man uden utidig indblanding fra menneskerettigheder kunne torturere dem til at fortælle – ja, hvad som helst. Tortur er uacceptabelt – det kan muligvis få skurke til at fortælle en flig af sandheden – men kan samtidig få uskyldige til at fortælle at månen er en ost – hvis blot de tror at afhøringslederen vil høre dette budskab. Læs videre CIA’s torturflyvninger – Michael Scheuer i centrum igen→
I dag er en dag, hvor der fokuseres på det europæiske arbejde imod menneskehandel/trafficking. Der er god grund til at kæmpe videre, for den rystende udvikling indenfor prostitution og menneskehandel skal have massiv modarbejdelse. Andet kan stærke europæiske lande simpelthen ikke være bekendt. Prostitution er et globalt symbol på ufrihed og ulighed, og rummer en udnyttelse af især kvinder der som oftest har haft færre muligheder end andre.
Sidste fredag myldrede København atter med kulturelle gribbe. Det var nemlig atter blevet tid til Kulturnat, en efterhånden fuldstændig fasttømret begivenhed i københavnernes bedvidsthed. Og det er fuldt forståeligt – for der er masser af muligheder for at komme inden for døre der normalt er meget lukkede. Og der var endnu engang mange institutioner der havde lagt sig i selen for at give folk en oplevelse der ikke ligger lige for i dagligdagen. Det er meget glædeligt.
En af de døre som de færreste normalt træder ind af – er Christiansborgs indgang. Og derfor var der mange der havde benyttet lejligheden til at komme ind bag murene – ja, der var faktisk rigtig mange. Læs videre Kulturnat med kultfigurer fra SF→
Afsløringerne i dagens Politiken – er særdeles væsentlige. Som jeg skrev i et tidligere indlæg: Miljø og grøn energi har folkets fokus, er regeringens forsøg på at lancere en grøn profil – topmålet af hykleri.
Jeg forudser, at det vil være særdeles svært for pressen, at få toppolitikere fra Venstre eller Konservative til at udtale sig om dagens anklager om, at man skulle have nedtonet klimaadvarslerne. Ja, det skulle ikke undre om Bjørn Lomborg personligt er blevet sat til at rette og slette.
Antallet af folk der her har nydt godt af at blive advaret om internetsvindel, med enten arv, lotto eller lotterigevinster har været stort. Da jeg så i dag for første gang modtog en mail der på overfladen så ok ud, men alligevel lugtede langt væk af bondefangeri, lagde jeg den blot ind på siden med indlægget og de efterfølgende mange tilføjede kommentarer: ‘Pas på svindlere der udsender falske mails om arv’ – men nu poster jeg altså alligevel et specifikt indlæg.