Alle indlæg af Balder

Naser Khader stryges med journalistisk fløjshandske

Naser KhaderDen radikale ‘strategi’ afslører nu mere end nogensinde sine tydelige sprækker. Når man som Jelved nu end ikke kan tale den frem til succes, men nu selv påpeger dens vanskeligheder, er krisen krads. De problemer taler for sig selv.

På den anden side er der endnu engang et nagende spørgsmål der igen trænger sig på hos mig: Udsættes Naser Khader for den samme journalistiske justits som andre politikere? Læs videre Naser Khader stryges med journalistisk fløjshandske

Balder som folketingskandidat i København

Ja, det er mit håb at medlemmerne af SF i København finder, at jeg er en egnet kandidat til folketinget. I øjeblikket er vi nemlig i SF i København i gang med en urafstemning som skal finde de tolv kandidater, og i særdeleshed de fire der skal vælges som spidser. Jeg har derfor i denne tid brug for al den gode støtte jeg kan få. Har du som SF’er glædet dig over at besøge min hjemmeside, og set grobund for et stærkt kandidatur – sig det da endelig videre. Er du ikke SF’er men har alligevel fundet mine kommentarer spændende – sig det da endelig videre til de SF’ere du kender, eller send dem blot et link til min side. På forhånd tak for hjælpen, den vil jeg være glad for.

Opstillingsmaterialet sendes snarligt ud til alle medlemmer, men nedenfor kan du læse den A4-side som fortæller om mit kandidatur:

Balder Mørk Andersen

SF’er af hjerte og hjerne

Politisk visionsudpluk
Som folketingskandidat i København, vil jeg repræsentere SF i hele byen, og gøre hvad der skal til for at formidle vores stærke politik til den brede vælgerskare. Vi er gode på socialpolitikken, det grønne og det globale, herunder den spidse kritik af Irak-krigen. Selvom integrations- og retspolitikken er båret af vores sunde menneskesyn, får vi det ikke formidlet offensivt nok. Vi skal turde pege på problemerne uden at forstærke dem, samt modsvare det reaktionære hængedyng i alle dets former. SF’s længerevarende tavshed om integration, især under Muhammedkrisen, er uacceptabel, og hvor er SF når især børn svigtes i asylcentre, og der gennemføres uanstændige udvisninger? Hvad er vi bange for?

Ligestilling for både ♀ og ♂
Kampen for ligestilling betyder i sidste ende en fælles sejr for begge køn. Nye rettigheder til det ene køn, fører nye muligheder med sig for det andet køn. Jeg er garant for en ligestillingsprofil med fokus på både kvinder og mænd, og har til eksempel stået bag både vores prostitutions- og vores nye forældremyndighedspolitik samt udarbejdet et længere ligestillingsprogram.

www.baldersf.dk
En ny regering og et stærkt SF kræver en solid og opfindsom valgkamp, hvor vi som altid møder vælgerne i øjenhøjde, men hvor vi også i langt højere grad tager de nye virkemidler til os. Det har jeg gennem længere tid forsøgt ved at gøre min hjemmeside til et langtidsholdbart og levende værktøj, der konstant fremfører og debatterer SF’s og mine egne holdninger. Her kan man få et klart indtryk af en aktiv SF’er med bredt udsyn, der flittigt har repræsenteret SF med godt 40 trykte avisindlæg gennem det sidste års tid. Derudover har jeg hyppigt taget del i den frie debat på SF.dk, og arrangeret flere debatmøder for SF-København.

Vi tager kampen op
Vi er nu oppositionens ledende parti, med blomstrende mod og en sund ideologisk forankring, der ikke ligger på havets bund. En position, vi ikke kun har fået ved at presse regeringen med berettiget kritik, men også ved at fremføre vores visioner for et grønt og socialt retfærdigt Danmark med udsigt og overskud til verden. Lad os tro på egne evner og undslå os endnu en valgkamp som socialdemokratisk lillebror, og radikalt halehæng. Lad os sammen åbne verden med frihed i fællesskab, og gå forrest i en socialistisk værdikamp.

Selv agerer jeg altid ud fra min overbevisning – siger hvad jeg gør – gør hvad jeg siger – og står ved det – selv i modvind. Jeg håber derfor, at I vil betro mig hvervet som folketingskandidat.

Medlem af SF’s Ligestillingsudvalg (og SF’s Retsudvalg), 1.supp. til Frederiksberg Kommunalbestyrelse.
Uddannelse: (snarligt) Cand.mag i historie med idræt som bifag.
Opstillet af SF-Frederiksberg,
Børn: Svava på 17 måneder og lillebror kommer her i november.
Hjemmeside: www.baldersf.dk, mail: balder@baldersf.dk, tlf: 26140465.
Bopæl: Barn og ung på Østerbro, derpå syv år i Indre By, nu boende på Howitzvej 46, 3.tv, 2000 Frb.

Er lukningen af DR’s morgennyheder et stort tab ?

Et bastant tiltag fra Kenneth Plummer, og jeg syntes nok vi har set et par automatik-agtige kommentarer til denne omprioritering. Folk der som jeg har oplevet DR’s morgennyheds-genudsendelser vil måske nok vælge en mere afdæmpet holdning, og evt. spørge: “Er lukningen af DR’s morgennyheder et stort tab?” Hvis det kan være med til at sikre kvalitetsprogrammer senere på dagen er jeg ikke et øjeblik i tvivl.

Er vi kommet tættere på roadpricing i Århus og København ?

Ifølge Nyhedsavisen er Venstre nu ved at bløde op. Det er i så fald en rigtig god dag for miljøet, de bløde trafikanter og brugerne af den kollektive trafik. På Frederiksberg ser jeg nu frem til en diskussion, hvor vi kan få afklaret om de konservative vil agere forurenet parkeringsbydel for København, eller gå aktivt ind i arbejdet for færre unødige biler i bybilledet. Men av, der kommer man jo nok til at ramme et par kernevælgere. Også S på Frb. lader til at være stærkt hæmmede af frygten for at ramme bilister. Men husk nu at det primært er den unødige kørsel, og pendling der kunne erstattes af kollektiv trafik, som er målet med roadpricing. (Skulle enkelte borgere alligevel få lyst til at droppe en unødvendig bil, er det nu ikke at foragte).

Ulidelig ventetid ved biblioteksskranken

På trods af at jeg i tidens løb har afsendt adskillige læserbreve og kommentarer med kritisk indhold, holder jeg nu mest af også at lade dem rumme noget konstruktivt. Endvidere ønsker jeg da heller ikke, at lade alt foregå i pressen, for nogle sager er for små og ofte kan man få rettet tingene ved anden kontakt. Et eksempel er mine oplevelser på Frederiksberg Hovedbibliotek, som til sidst fik mig til at sende følgende mail afsted: Læs videre Ulidelig ventetid ved biblioteksskranken

Morten Messerschmidt – den hovedløse korsfarer

Jeg troede virkelig ikke, at Morten Messerschmidt kunne overraske mere negativt end han hidtil har haft for vane. Men i et kort interview i lørdagens Politiken overgår han sig selv i usigelig ignorance. I tråd med DF’s anti-akademiske ‘vi ved bedst’-stil. Hvor spørgsmål som hvorfor? blot besvares med “bare fordi” – næsten som i børnehaven.
I interviewet ligger han afstand til alle teorier om menneskets effekt på den globale opvarmning. CO2-udslippet har ifølge Messerschmidt ingen betydning for den globale opvarmning. Al Gore og Svend Auken kaldes for konspirationsteoretikere, og det understreges at verdens vigtigste parti – DF, ikke har underskrevet Kyotoprotokollen!! Hvilken videnskabelig teoretiker bygger DF’eren på – såmænd sig selv – klimaeksperten Morten Messerschmidt.

IEA på syg atomkurs

Det er saftsuseme kortssigtet og uopfindsomt når Det Internationale Energiagentur anbefaler verdens regeringer at gøre brug af mere atomkraft for at imødegå den globale opvarmning. Hvorfor skal energilobbyister konstant være tungen på vægtskålen, og igen bede verden om at tisse på hænderne for at holde varmen? SF er på sagen: Læs videre IEA på syg atomkurs

Skattestop betyder blot skattehop – om tyveriet af lejernes penge i Landsbyggefonden

Skattestoppet lever udelukkende på en camouflering af andre udgifter og brugerbetalinger. Samt i allerhøjeste grad på smart udtænkte metoder til at skaffe pengene via andre kanaler, hvor det bliver mere akademiske diskussioner om hvorvidt skattestoppet brydes eller ej. Læs videre Skattestop betyder blot skattehop – om tyveriet af lejernes penge i Landsbyggefonden