Skattestoppet lever udelukkende på en camouflering af andre udgifter og brugerbetalinger. Samt i allerhøjeste grad på smart udtænkte metoder til at skaffe pengene via andre kanaler, hvor det bliver mere akademiske diskussioner om hvorvidt skattestoppet brydes eller ej.
Seneste tyveri er helt ekstremt – nemlig at regeringen OG DANSK FOLKEPARTI (husk det nu!) igen vælger at tage 4 milliarder fra Landsbyggefonden til at bygge nye ældre- og plejeboliger. Pengene som lejerne indbetaler overhuslejen skulle have været brugt til vinduer, isolering og reperationer i almene boliger. Dem med de smalleste skuldre skal efterhånden bære mest i vores samfund, mens forgyldte boligejere ikke betaler pga. skattestoppet. Siden 2002 har Fogh lænset Landsbyggefonden for nu ialt 12 milliarder
Den omvendte Robin Hood-model slår til igen og igen. Det er grimt, meget grimt.
Der er gået mode i at stjæle, hvor der er noget at stjæle.
Rekorden blev slået med tyveriet af den sociale pensionsfond.
Var det ikke Mogens Lykketoft, der fandt på den ide.
At Danmarks pensionister blev bedraget groft er en kendsgerning, men politikerne havde, Gud bedre det, magt til at gennemføre det.
Det, der nu påstås at være tyveri, synes helt at blegne i den sammenligning.
falkeøje
Ja, beløbsmæssigt er det uden sammenligning, men historien om et kreativt syn på de forskellige pengekasser er den samme. Men sagen er da vist mere speget end som så. Frank Aaen (Ø) ville jo sågar nedlægge fonden helt.
Og, ja det var vist Lykketoft der først gjorde brug af metoden, men Thor P. ligger sig godt i slipstrømmen.
Nu skal vi lige have styr på begreberne. Det primære tyveri sker jo i det øjeblik hvor den almene bolig opføres med støtte af skattekroner. På den måde benyttes tvangsudskrevne skatter til at sikre særlige vælgergrupper en lavere husleje.
Oven i dette kommer en indirekte støtte i form af fritagelse fra de ejendomsskatter, som betales af ejerne af almindelige ejerboliger.
Situationen er altså at beboerne i det almene boligbyggeri får en enorm offentlig støtte i form at støtte til byggeriet + skattefritagelse.
Til gengæld for dette er det meningen at beboerne skal være solidariske med andre boligtrængende. Dette gøres ved at de fortsætter med at betale husleje også efter at deres ejendom er betalt fuldt ud. Denne betaling går til Landsbyggefonden, som helt fra starten var ment som en fond, der skulle støtte renovering OG NYBYGGERI af almene boliger. Den elendige økonomistyring i den almene sektor har desværre betydet, at det aldrig er lykkedes at opnå balance i regnskabet, og regering efter regering er derfor trådt til med endnu flere af skatteborgernes penge for at sikre endnu lavere huslejere til lejere i det almene. Også den forrige regering lagde meget vægt på, at man langt om længe skulle nå dertil. hvor den almene sektor hvilede i sig selv, men sektoren stritter fortsat imod, for det kunne jo gå hen og blive svært hvis man ikke bare kunne bede om flere penge når man nu havde bygget for dyrt igen.
Kig bare på København! Boligslangen på Bellahøj er et ekstremt dyrt prestigeprojekt betalt af skatteydernes penge. De håndbyggede, rundede former er end ikke i nærheden af at kunne opføres for det lovbestemte loft på ca. 18.000 kr. pr. em2 som ellers gælder for den almene sektor, men hvad betyder det, staten betaler. Et andet eksempel på prestigebyggeri er KAB’s byggeri på en ø i Teglværkshavnen. Almene boliger til 10.000 kr. pr. mdr. opført med offentlig støtte (samlet opførselspris nærmer sig formodentlig 25.000 kr. pr. em2). Eller byggeriet på Sluseholmen.
Uha ja det virker som om den almene sektor lider nød.
Det der i virkeligheden sker i forhold til Landsbyggefonden er at den almene sektor i lighed med resten af samfundet ikke længere vil være solidariske med andre. I stedet læner man sig tilbage, ser fornærmet ud og kræver flere penge.
Nai har vist fat i noget væsentligt her.
Hans argumentation lyder logisk og rigtig.
De “forurettede” i denne sag har ikke ligefrem tradition for at høre til de mest forurettede.
falkeøje
hmm, desværre er der en tendens til at Balder ikke kan svare på indlæg, der indeholder viden om de faktiske forhold omkring boligmarkedet og boligpolitikken i København (se også debat om Kløvermarken).
Måske fordi han prøver at blive valgt på Frederiksberg, hvor de har en politisk ledelse der er et nummer mindre korrupt 🙂
Ja, ja Nai lidt drilleri kan jeg sagtens tage, og fair nok at du nævner det med Kløvermarken, hvor man godt kan sige at jeg skylder en kommentar. Men her syntes jeg nu nok at SF endte på en afbalanceret beslutning med de krav der stilledes.
Jeg prøver såvidt muligt at svare alle lødige indlæg (og dit indlæg er jo fra i går, såhh…). Når folk som dig skriver et længere (og indrømmet godt indlæg), vil jeg nogen gange hellere tænke lidt, end blot skyde fra hoften. Det tror jeg du forstår.
Detailviden om boligmarkedet har jeg mindre af, så derfor ekstra godt at andre kan bidrage med viden.
Men, du må jo også indrømme, at dit indlæg er ligeså båret af politisk observans som af nøgtern analyse 😉
Men lad mig så også tage til genmæle med et politisk båret svar. Her forholder jeg mig altså mere til de store linier. At enkelte almene byggerier kan rumme problemer eller fejlprioriteringer skygger for mig at se ikke for, at regeringen vælger at tage pengene fra den fattigste fjerdedel af befolkningen, som ikke har haft del i friværdi-festen. Disse problemer som du peger på, betyder jo ikke bedrede vilkår for de almene lejere, og det gør øgede tvangsoverførsler fra Landsbyggefonden altså heller ikke!
Du skriver: “På den måde benyttes tvangsudskrevne skatter til at sikre særlige vælgergrupper en lavere husleje.
Oven i dette kommer en indirekte støtte i form af fritagelse fra de ejendomsskatter, som betales af ejerne af almindelige ejerboliger.” Ja, for pokker da, det er jo solidaritet og lighedstanke i boligpolitikken. Og ejerboligernes ejendomsskatter kunne sagtens sættes op med øget velfærd til følge.
Når du skriver: “Det der i virkeligheden sker i forhold til Landsbyggefonden er at den almene sektor i lighed med resten af samfundet ikke længere vil være solidariske med andre. I stedet læner man sig tilbage, ser fornærmet ud og kræver flere penge.” må jeg efterfølgende spørge: Hvad er det for penge man kræver? Man forsøger da bare at holde på dem som lejerne har indbetalt. Uden dem vil de mangle, og hvor skal de så komme fra? Lejerne naturligvis, som ikke som andre sidder med millioner i murstenene. Der er tale om en de facto ekstraskat (fejt skattehop), så skattestoppet er kun til for de rige.
I øvrigt har en rapport fra regeringens arbejdsgruppe om den almene boligsektor slået fast, at tyveriet af lejernes penge i Landsbyggefonden er uholdbart, og at det skader muligheden for at vedligeholde boligerne bare nogenlunde.
Selv efter et politisk båret gensvar har jeg svært ved at se, at der ikke skulle være en grum virkelighed bag.
Vh. Balder
PS. At den politiske ledelse på Frb. er korrupt skal jeg sgu nok få gravet frem en dag 🙂
Nu må jeg jo hellere sørge for at svare i en fart inden du beskylder mig for smøleri 🙂
Som jeg ser det er den helt grundlæggende forkerte præmis at man pr. automatik anser beboere i den almene sektor for “den fattigste fjerdedel”. Der er faktisk ingen visitationskrav til de almene boliger, så at slutte mellem folks bolig i et almen byggeri og deres indkomst bygger på en grov fordom. Det er helt korrekt at mange almene projekter primært er beboede at folk uden beskæftigelse, men det er som regel fordi der er tale om dyre men dårlige projekter. Problemet er nemlig at de almene boliger i lighed med de regulerede lejeboliger mangler en prismekanisme. I almene boliger er det desuden ikke tilladt at sætte lejen under opførselsomkostninger, og man står derfor med boliger som langt fra er deres pris værd. Hvem flytter ind? Ja det gør de som får deres husleje betalt af kommunen.
Vi er altså nået så langt at man i princippet ikke kan vide om det rent faktisk er værdigt trængende, som modtager den støtte der er i opførselsstøtte + skattefritagelse. At man alligevel automatisk vil støtte disse mennesker forstår jeg ikke. Hvis det endelig handlede om at støtte de svageste, så skulle man give pengene som personlig boligstøtte, så kunne de selv vælge om de ville bruge pengene på den ene eller den anden type bolig. Sidegevinsten ville være at alt det flæsk der sidder rundt omkring i de almene foreninger ville kunne skæres bort til glæde for hele samfundet. De eneste tabere ville være et par arbejdsløse socialdemokrater.
Næste punkt som altid irriterer mig er myten om de rige boligejere. Der er korrekt at i en situation som vi har haft de seneste år med ekstremt lav rent er en række boligejere blevet mere KREDITVÆRDIGE (= større friværdi). Dette er bestemt ikke det samme som at de er blevet rigere. Først når de realiserer deres ejendom bliver de rigere, og hvor flytter de så hen? I en af de få gode almene boliger? Næ, for der kommer man kun ind hvis man har boet i en af de dårlige i 15 år. Så status er at de faktisk ikke er blevet en krone rigere, til gengæld har de fået en lidt lavere ydelse på deres hus hvis de har lagt om til lavere rente.
Angående totaløkonomien er det også vigtigt at se på den samlede leje. Hvis man har købt et hus i nærheden af København omkring år 2000 har man givet 2 – 2,5 mio for huset. Det betyder at man med renter, skatter, vedligehold, varme osv. kan sidde for måske 15.000 kr. om måneden. Sammenligner man dette med en reguleret lejelejlighed på Østerbro på 130 m2 til 7.000 kr. pr. mdr. (ja de findes skam), er det svært at se hvem der er rig. Manden i lejligheden har 8.000 ekstra til overs pr. mdr. Han køber aktier og obligationer for pengene og pludselig har han en investering og en opsparing, som er langt mindre rentefølsom end et hus.
Det samme gør sig gældende i den almene sektor, hvor beboerne blot kunne investere forskellen mellem deres husleje og markedslejen, så ville de stå lige så godt som husejeren. Problemet er blot at man mister disciplinen og bruger pengene på rejser til Mallorca, og pludselig er den sparsommelige husejer blevet rigere. Kan du se pointen? Det er efter min mening i hvert fald meget enøjet ikke at tage boligejernes store faste udgifter med i regnestykket når man ser på hvem der er vindere og hvem der er tabere. Lidt ligesom når man pr. automatik skal sende 45.000 kr. om månede til Jylland blot fordi man bor i Søllerød uden i øvrigt at se på at en beboere i Hvidebæk har flere penge til sig selv når huset er betalt.
Der er under alle omstændigheder ingen tvivl om at langt den mest effektive støtte til de boligsøgende ville være hvis den støtte man gav til den almene sektor blev kanaliseret over i en personlig støtte som folk kunne bruge som de ville (måske endda til bajere hvis de svage syntes der var sjovere end en dyr bolig).
Nu er vi så ved at være tilbage ved de almene boliger, for hvis man fjerne billedet af beboerne som nogle stakkels tabere, som skal have endnu mere omfordeling end de allerede har i kraft af skattesystemet, boligstøtte, opførselsstøtte, skattefritagelse osv. så virker det efter min bedste overbevisning på ingen måde urimeligt at når de er færdig med at betale til deres egen ejendom, så kan de fortsætte med at betale til nye almene ejendomme. Ingen trækker penge ud af boligsystemet (bortset selvfølgelig fra de velbetalte forretningsførere og alle formændende som skal på studieture et par gange om året).
Ang. Kløvermarken kan jeg stadig ikke forstå hvordan SF kobler accept af byggeriet på Kløvermarken sammen med forbud mod byggeri på Karens Minde. What’s the connection????
Og endnu mindre kan jeg forstå påstanden om at der mangler byggegrunde i København. Næ, der mangler kun at man får lov til at bygge på de grunde der er!
Lige en enkelt ting mere (ja, boligpolitik ligger mig meget på hjerte, og nej jeg har ikke nogen ejerbolig, har en billig andelsbolig og en fast opsparing på differencen mellem min latterligt lave husleje og min betalingsvillighed).
Det er naturligvis korrekt at skattestop giver en gevinst til indehaverne af ejerboliger, idet en stigende ejendomsværdi ikke straffes med en højere beskatning. I en situation hvor man fortsat beskattede stigende ejendomspriser ville husejere således i en situation hvor de blev mere kreditværdige også få et mindre rådighedsbeløb og den såkaldte formueeffekt (= det fænomen at folk har et større forbrug når de føler sig rigere) ville derfor ikke være når så tydelig. Det er et spørgsmål om det nuværende opsving ville have været lige så massivt og længevarende uden formueeffekten. Det er nok tvivlsomt, da det primært er det private forbrug, som driver væksten. På den måde har boligejernes stigende formuer været med til at sikre jobs til alle de svage i de almene boliger.
Hvis mangjorde som venstrefløjen agter og øgede beskatningen på ejerboliger ville man få to væsentlige konsekvenser
1) negativ formueeffekt ville føre til at lavere fobrug, resultatet er stagnation og stigende arbejdsløshed. En venstreorienteret ville naturligvis straks reagere ved at øge det offentlige forbrug for at kompensere for det svindende privatforbrug og resultatet ville lynhurtigt være at statens overskud forvandles til et underskud. Husk at det kun tog Anker ca. 6 år at drive DK mod afgrunden.
2) de lavere ejendomspriser ville ikke alene forringe den opsparede formue for boligejerne, den ville også stoppe nybygggeriet. Pt. handles lejligheder i København til priser omkring 30 – 35.000 kr. pr. etagemeter (40 – 45.000 for nybyggeri). Opførselsprisen for en lejlighed i god kvalitet ligger på 25 – 30.000 alt inkl. (grund, rådgivning, finansiering mv).Det kræver ikke meget fantasi at se at priserne ikke skal falde meget for byggeriet går i stå. Resultatet vil være at alle de dejlige boliger, som københavnerne skal bo i de næste 100 år ikke bliver bygget (bemærk at der fra krakket i 1908 indtil det seneste boom startede omkring år 2000 stort set ikke er bygget nye boliger i København uden tilskud). Sådan kan man faktisk beskatte sig til dårligere boligforhold.
I en situation med masser af nye boliger bliver de ældre mere umoderne boliger efterhånden skubbet ned af rangstigen, så de prismæssigt bliver tilgængelige for folk med mindre indkomster, og således er fødekæden sikret. Hvis man så endda løsnede lejelovgivningen, så flere lejelejligheder kom i spil ville man måske nærme sig et velfungerede boligmarked.
I stedet vil man bremse byggeriet med øget beskatning og bruge pengene på at bygge almene boliger, som skal have statsstøtte fordi folk ikke vil bo i dem. Det er da en mærkelig verden.
I øvrigt er Ritt allerede godt i gang med at bremse byggeriet. Midt under de seneste 100 års største byggeboom kan det ikke lade sig gøre at få en lokalplan. Tjek på http://www.planogarkitektur.kk.dk hvor mange lokalplaner med plads til boliger der er vedtaget siden hun tiltrådte. Er det mon et tilfælde eller kunne det have noget med bygherrers afvisning af bestikkelse med billige boliger at gøre?
Vælger denne gang at advisere, at jeg nok skal svare dig lidt senere, for det er da en dejlig gejst du ligger for dagen. I første omgang vil jeg blot bemærke at jeg glædede mig over at du i dit andet indlæg nuancerede spm. om rigdom i friværdi, som jeg fandt at du i dit første indlæg relativiserede til ukendelighed. Så du i øvrigt “Debatten” her til aften, hvor de var inde på vores debat? Tydeligt at Kristian Thulesens spin går på at tale om fortiden, og Helle T. ikke tør lægge sig ud med deltagerne i boligfesten for at få magten. Det er vi i SF heldigvis ikke bundet af på samme måde.
I øvrigt var tallet fra Landsbyggefonden her rundet ned til 3 mia. Så kan DF sige at de vil tage mindre end S tidligere gjorde, for at fastholde den sociale kreditværdighed. Taktikkens mestre i DF slår til igen.
Hej Nai
Lad mig kommentere et par af dine kommentarer, som jo er omfattende. Jeg vil ikke være med til at relativisere at de der har færrest på bundlinjen bor i alment byggeri. Det mener jeg er et faktum, selvfølgelig med undtagelser. Ideen om personlig boligstøtte kunne lyde fin, men efterfølgende risikerer vi et boligmarked uden sikkerhed for almene boliger, og efterfølgende vil resultatet være at de trængende ikke har mulighed for ordentlige boliger. Regulering og ikke total liberalisme er nødvendig.
Jeg kunne dog godt tænke mig et bedre overblik over økonomien i de almene foreninger.
Som jeg løftede sløret for i mit korte gensvar, kan man selvfølgelig relativisere rigdom til overhovedet ikke at ligge i murstenene, men her siger jeg fra. Det er en rigdom der er kommet dem der har mest til gavn. Og de har blot ligget i sofaen. Da bør en højere beskatning være fuldt ud rigtig. Du forsøger så en nuancering i din anden kommentar (som jeg bifalder), men når du skriver: ”På den måde har boligejernes stigende formuer været med til at sikre jobs til alle de svage i de almene boliger.” finder jeg at det er påstand med mange modifikatoner. Charterrejser, dyrere biler osv. kommer kun ad meget kringlet vej de mindre bemidlede til gode, og da i reduceret grad. En højere beskatning kunne bruges på velfærd, uden at folk føler at staten kommer og piller deres hus fra hinanden, så dit skrækscenarie med statsrabundus kan jeg ikke følge.
Dit eksempel på ’rigdom’ i leje og ejerbolig har da visse pointer, og jeg ønsker vel og mærke ikke et samfund hvor personligt initiativ og risikovillighed partout skal straffes. Men igen – det har negativ social slagside, og afgøres ofte af ens sociale og økonomiske arv og de muligheder de angiver. Man skal jo være kreditværdig i banken ikk!
Jeg ønsker at almene lejere skal bidrage til at der fortsat kan sikres den slags boliger. Men jeg er altså kritisk når pengene trækkes ud til andet byggeri. Det er andre også. Lad mig fx linke til denne artikel i Boligen: http://www.bl.dk/bl/Artikler2.nsf/artiklerBoligenWEB/F230D43CA6D31C43C12572180044535B?OpenDocument hvor den radikael borgmester i Holbæk og en konservativ med viden om området og om den konkrete virkelighed fremfører kritik.
Se endvidere dette link: http://www.bl.dk/bl/Artikler2.nsf/artiklerBoligenWEB/5C2E6642C947ABC8C1257218004293E5?OpenDocument
Din afsluttende kommentar: ”I en situation med masser af nye boliger bliver de ældre mere umoderne boliger efterhånden skubbet ned af rangstigen, så de prismæssigt bliver tilgængelige for folk med mindre indkomster, og således er fødekæden sikret. Hvis man så endda løsnede lejelovgivningen, så flere lejelejligheder kom i spil ville man måske nærme sig et velfungerede boligmarked.” har jeg ikke noget at sige til. Det mener jeg er klar snak.
Hej Balder
Du vil ikke være med til at relativisere, at de som har færrest penge på bundlinjen bor i alment byggeri, skriver du. Men det betyder vel ikke at alle der bor i almennyttigt byggeri er fattige og trænger til støtte? Hvis det er hvad du mener, så er vi ude i en stigmatisering af dimensioner, så jeg tillader mig at gå ud fra at du også mener at der faktisk bor mennesker i almennyttigt byggeri, som ganske fint kunne klare sig uden støtte til huslejen. Dermed er vi fremme ved en for mig meget væsentlig pointe, nemlig at støtte til mursten (som det sker med støtten til det almennyttige) er en ubegavet og asocial møde at støtte på. Sagen er nemlig at man bruger en masse penge på at støtte nogle folk uanset om der har et reelt behov eller ej.
Når vi er i gang, så kunne vi også spørge os selv hvor det faktisk er sådan at de svageste bor i almennyttigt byggeri, når det nu langt fra er den billigste boligform (i Kbh er privat, lejekontrolleret udlejningsbyggeri og mange offentligt vurderede andelsboliger billigere og i store dele af landet er ejerboliger billigere). Sagen er selvfølgelig den kommunale anvisningsret.
Boligforeningerne fremhæver ofte deres solidariske sindelag og legitimerer den offentlige støtte med at at kommunen kan løse deres boligsociale problemer i kraft af 10% anvisningret i den almennyttige.
Problemet er imidlertid, at der anvises boliger i de dårligste områder. Lejerbo anviser fx hellere deres andel af de socialt ramte til Mjølnerparken el. lign. end til deres attraktive boliger med vandudsigt på Chr.havn. Er det solidarisk? Måske med medlemmer på ventelisten, men ikke med de socialt svage som mange mener at de almennyttige skal tage sig af. Nå tilbage til pointen, når man blindt støtter mursten støtter man også en masse mennesker som ikke trænger, og derfor er der ikke lige så mange midler til de som faktisk har et behov. Det er kernen i en liberal kritik af de socialistiske model med universelle ydelser, og jeg har fortsat aldrig hørt et argument, som er i nærheden af at overbevise mig om det modsatte. Dette gælder i høj grad for de almennyttige, og når de nu har en blandet flok, hvoraf mange ikke er synderligt trængende, og de som er i forvejen får boligstøtte og andre ydelser synes jeg stadig det er noget klynkeri når de ikke vil være solidariske med alle de som endnu ikke har fået en almen bolig.
For så vidt angående min sidste kommentar sætter jeg pris på at en socialist kan være enig i en liberalisering af lejeloven 🙂
Bare ærgerligt at du er ude på at beskatte ejerboligerne i en sådan grad at de mister deres værdi (for vi er vel enige om at værdistigninger også handler om kapitalisering af skattestoppet). Resultatet vil være at byggeriet af middelklasseboliger vil gå i stå, da det vil være billigere at købe en gammel lejlighed og vupti, så vil vi stå i samme situation som alle årene med venstreorienteret ledelse af landet, hvor ingen byggede, fordi skatter og afgifter udhulede værdien og dermed gjorde boligbyggeri urentabelt.
Og lad således økonomilektionen være slut…
Endnu engang ikke andet end tomme postulater. Hvor har vi beviserne Balder Mørk Andersen? Eller er det blot endnu en socialistisk skræmmekampagne mod det frie initiativ og privatejendomsret?