Jyllands-Posten bragte i dag mit gensvar i prostitutionsdebatten:
Det er interessant nok ofte mænd, der går på barrikaderne for at imødegå SF’s forslag om at kriminalisere køb af sex.
Senest Lars Nielsen, der i avisen 13/12 roder rundt i procenterne og fordrejer min tekst. Indlægget er præget af fatalisme, men vi skal aldrig kaste håndklædet i ringen, fordi vi står med et svært problem, der måske
aldrig forsvinder helt.Dagen forinden Steen Kærsgaard, der som den første nogen sinde kan konkludere, at alle kvinder på massageklinikker arbejder under trygge forhold og stopper som millionærer. Sidstnævnte sker kun for et fåtal, og selv de mest forsvarlige forhold kan ikke forhindre de medfølgende skader, kun mindske dem.
Det er paradoksalt og uunderbygget, når SF’s politik beskyldes for at gøre miljøet hårdere. For nuværende er forråelsen af miljøet gennemgående, og det er uforståeligt, at nogen kan acceptere tilstanden, som den er nu. Hvem ønsker nu lige det bedste for kvinderne: De, der vil forbyde udnyttelsen, eller de, der fortsat vil
tillade den?
Købeforbudet er et forsøg på at sætte en lovgivningsmæssig grænse for, hvilke skader mennesker i dette samfund kan påføre hinanden og er derved en indirekte hjælp til de prostituerede. Samtidig og gerne inden et forbud bliver en virkelighed, skal der da også gennemføres en længere række socialpolitiske tiltag til direkte gavn for de prostituerede såsom revalidering, gratis psykologhjælp og en generel socialpædagogisk styrkelse, så de med al tydelighed kan se, at kampen mod prostitution har rod i visionen om et velfærdssamfund med overskud til alle.
Hvis nogen er i tvivl om dette, må det tilskrives den dobbeltmoralske tilgang, som især regeringen og DF står for, men som også R, S og Enhedslisten har svært ved at komme til livs. På længere sigt vil forbuddet mindske kundegrundlaget, og færre kvinder vil da gå på kompromis med deres sundhed og se prostitution som et økonomisk alternativ.
Det generelle kvinde- og menneskesyn i samfundet vil ydermere nyde godt af tiltaget.
(Jyllands-Posten, 16. dec. 2006)
Jeg bliver harmdirrende. At det igen skulle lykkes de ekstreme volds- og hærværksdyrkende elementer fra Ungdomshuset, at sætte Nørrebro i undtagelsestilstand er rystende. Det gør ondt i hjertet hver eneste gang en brosten flyver gennem luften.