I SF er vi bekymrede og forundrede. Kommunalbestyrelsen traf efter længere debat den 24. februar, en beslutning om udelukkende at godkende alle søskendeønsker ved oprettelsen af 0. klasser i skoleåret 2014-2015. Hos Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønskede man at satse stort ift. skolekapaciteten, og lade alle ønsker om at få sit barn ind på en anden skole end distriktsskolen blive imødekommet. Det ville være en ideologisk funderet fritvalgs-beslutning som konkret ville umuliggøre kapacitetsstyringen og samtidig gøre det sværere, at arbejde ud fra et ønske om at fordele to-sprogselever så vidt det er muligt, og fortsat lade vores fællesskabsbaserede folkeskole være en smeltedigel af elever med forældre fra forskellige indkomstlag.

Men Venstre som har udvalgsformandskabet på området helmede ikke, og sendte forvaltningen på nyt arbejde. Det betød, at de i Undervisningsudvalget den 28. april kunne trumfe en kontrabeslutning igennem, som denne gang støttedes af Socialdemokraterne og Radikale Venstre, hvis tilgang fra kommunalbestyrelsesmødet således havde ændret sig.

I SF fik vi taget til referat, at flertallet med denne beslutning understøtter en problematisk præcedens, som rummer potentielle fremtidige kapacitetsudfordringer udover dem som Frederiksberg allerede nu oplever. I SF var vi endda så venlig ikke at påpege de andre potentielle udfordringer, samt at undlade at bede flertallet forklare sig i kommunalbestyrelsen.

Forvaltningen advarede ellers flertallet, ved at skrive, at: ”Et øget optag af elever fra andre skoledistrikter giver som hovedregel udfordringer i de efterfølgende år pga. søskende-princippet. Dvs. et ikke-distriktsbarn der optages på skole A vil senere blive fulgt af søskende som også får ret til at gå på skole A. Hermed bliver det vanskeligere at fastholde skoledistrikterne samt mere udfordrende at sikre den nødvendige kapacitet og planlægning herom.”

At beslutningen var en model der endte med kun at tilgodese 14 børn betyder ikke at den er mindre problematisk af den grund. For flertallet knæsætter midt i en periode med svære kapacitetsudfordringer en politisk zig-zagkurs.

I politik skal man turde holde fast og se på de langsigtede konsekvenser også selvom nogen konkret bliver skuffede, og man skal være varsom med at handle på en facon der gør at nogle forældre kan føle sig forfordelt. Der kan være forældre til et kommende skolebarn, der af enten politikere eller forvaltning har fået at vide, at det set i lyset af kapacitetsproblemerne og børnetilvæksten ikke forventedes at andet end søskendeønsker ville blive imødekommet, og da har undladt at søge om at få sit barn på en anden skole end distriktsskolen. Nu er der i hvert fald sendt et politisk signal fra flertallet om at det frie valg står over fællesskabet i den frederiksbergske folkeskole.

(Bragt i Frederiksberg Bladet den 13. maj 2014)