I forbindelse med budgetlægningen for 2014 og årene frem ønskede de to partier at gøre den frederiksbergske folkeskole til en købmandsforretning via salg af pladser til udenbys elever. En økonomisk strategi der mest af alt lignede fugle på taget al den stund at vi overhovedet ikke har pladsen, men i de kommende år ser ud til at skulle rumme flere frederiksberg-elever end først antaget. Samtidig kærede man sig ikke om den udfordring lærerne allerede har med inklusionsindsats, og gennemførsel af folkeskolereformen.

Men det var tilsyneladende blot begyndelsen på de to partiers angreb på vores fællesskabsorienterede og velfungerende folkeskole. For søreme om den nye Undervisningsudvalgsformand fra Venstre, Malene Barkhus, den 17. februar med åbne øjne løb ind i et pinagtigt afstemningsnederlag i udvalget. Hendes gruppeformand Jan E. Jørgensen og Laura Lindahl fra Liberal Alliance fulgte derpå trop i Magistraten.

Sagen drejede sig om oprettelse af børnehaveklasser til skoleåret 2014/15. Her er der en god tradition for at tillade søskendeønsker, men ikke at tillade ønsker om indskrivning på en anden skole end distriktsskolen. Der skal indskrives hele 961 nye elever til næste skoleår. Af disse havde forældrene hos 205 elever udtrykt ønske om at få barnet på en anden skole. Af disse var de 82 søskendeønsker som altså blev imødekommet.

Når vi fra SF på linje med flertallet ikke bakker op om det totale frie skolevalg på Frederiksberg, skyldes det for det første, at vi risikerer at skabe A og B-skoler og en sådan udvikling vil have en enormt selvforstærkende negativ effekt. Det vil fx betyde, at andelen af tosprogede elever vil blive mere ujævn, og at især skoler som Lindevangskolen og Søndermarkskolen samlet vil opleve to-sprogsprocenter på henholdsvis 31 og 35 %, og endnu højere på udvalgte klassetrin. For det andet vil det have betydelige kapacitetskonsekvenser for skoler der allerede er presset på lokalerne, og vil decideret modarbejde det fælles skoleforlig og anlægsplanerne i dette. For det tredje vil det fremadrettet gøre det meget svært at kunne opfylde søskendegarantien og for det fjerde vil det betyde mere trafiksikkerhedshæmmende og forurenende biltrafik i forbindelse med transport af børn fra skole til hjem.

For SF handler det ikke om stigmatisering og er ingenlunde et udtryk for manglende tillid til lærere, elever og familier, men drejer sig om at sætte det fælles samfundsansvar for en velfungerende skole højere end retten til frit valg på alle hylder.

Noget kunne tyde på, at der er sluppet et liberalistisk børneædende uhyre løs på rådhuset, og man spørger mest af alt sig selv hvad de konservative og borgmesteren har tænkt sig at gøre ved det?

(Bragt i Lokalavisen Frederiksberg den 20. februar 2014)