Klokkespil

Hver morgen cykler jeg forbi Frederiksberg Rådhus for at komme på arbejde. Som oftest foregår det efter at jeg har afleveret min datter i skole og min søn i daginstitution lidt over 8. Men en gang imellem er dagsrytmen anderledes, og jeg passerer da rådhuset i det samme klokketårnet spiller melodien kl. 9.

Det er så en de dage, hvor jeg kan fortsætte videre ad Gl. Kongevej med en dejlig klokkemelodi i baghovedet, men hvor man så selv står for at sætte stroferne til.

Klokkespillet er fra 1953, og det er renoveret i Holland efter tre års pause, og har altså 60-års jubilæum i år den 8. november. På kommunens hjemmeside kan man kan se en sort-hvid optagelse fra 1953 af begivenheder omkring ophejsning, overlevering og klokkepremiere.

Klokkespillet har 48 klokker og er altså det man forstår som et fuldt udbygget klokkespil. Det kan spilles af en klokkenist fra et stokklaviatur der er anbragt øverst oppe i kalotten i tårnet. Det sker på særlige dage såsom nytårsdag eller på kulturnatten. Nogen kunne måske tro, at der sad en klokkenist og spillede fem gange i døgnet, men det er som sagt ikke tilfældet. De 24 af klokkerne afspilles nemlig af en mekanisk spillemaskine. Denne virker ved hjælp af en perforeret papirsrulle der aktiverer klokkespillet og automatisk  afspiller de programmerede melodier. Princippet er det samme som i sin tid blev udviklet til lirekasser.

De 24 af klokkerne spiller dagligt fem gange – kl. 9, 12, 15, 18 og til sidst kl. 22, hvormidnatsvægtermelodien af komponist Knud Åge Riisager bliver spillet.

Vægterne var en slags “natpoliti”, som skulle opretholde ro og orden i byen. Ved hvert timeslag skulle vægterne synge et vægtervers, så borgerne var sikre på, at vægteren ikke sov i sin vagt. Det er sådan set kun passende, at have sådan en melodi på et rådhus.

Melodierne udskiftes hvert kvartal således at de passer til årstiden. Desuden findes en speciel rulle med julemelodier. Denne spilles i 14 dage før jul.

Vi kan være stolte af vores kommunale klokkespil, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at Frederiksberg Kommune selv er som et stort klokkespil. Alle toner skal stemme, og der sidder 25 politikere og slår på stokklaviaturet. Nogen slår lidt mere end andre, hvilket er fint nok når nu klokkerne har forskellig vægt.

Men er der er nogen der spiller helt ude af takt, ja, så lyder det pludselig ikke så godt. Heldigvis er det planlagt, at melodierne engang imellem ændres, så det løser sig selv.

Og det er vigtigt med melodifornyelse hvert år – vi skal ikke gå i stå med en enkelt frederiksberg-melodi eller de samme melodunter, men dyrke pluralismen som det generelle kulturelle udtryk på Frederiksberg. På den måde er klokkespillet i sig selv et billede på både traditionen og fornyelsen, og det er et grundlæggende dobbelthensyn som jeg tror både borgere og politikere på Frederiksberg Rådhus vil være enige i.

Min personlige fascination af klokkespillet førte senest til, at jeg i kommunalbestyrelsen foreslog, at Frederiksberg skulle iværksætte en klokkespilsfestival. På allersmukkeste vis faldt det sammen med et initiativ fra klokkespils-sammenslutningen EUROCARILLION, hvor 11 klokkenister fra hele Europa i 2014 turnerer rundt mellem de medvirkende klokketårn og giver koncerter. Så nu har vi et virkelig særegent musikalsk arrangement at se frem til på Frederiksberg. Jeg håber, at I glæder jer lige så meget som mig.

(Bragt som leder i Lokalavisen Frederiksberg den 21. marts 2013)