Hvis løsning er mest fair?

Den 28. september belyste jeg, hvorledes en ny regering med en kerne af S og SF ville have tilført kommunen 37 millioner kr. til brug i det nyligt vedtagne budget for 2011, og samlet set vil tilføre kommunen 200 millioner kr. set i forhold til regeringens genopretningsplan der koster Frederiksberg 70 millioner kr.

Helle Sjelle (K) og Morten Dreyer (DF), slår i stedet (d. 12. okt.) på tromme for den økonomiske politik som V, K og DF står for. Det undrer ikke, for det kan være svært at se i øjnene, at man ikke har sat tæring efter næring, mens man havde chancen, eller at man har siddet på hænderne ift. at få hjulene i Danmark til at bevæge sig for alle – ikke bare for de rigeste som har fået ufinansierede skattelettelser af VKO – eller som Dreyer skriver VOK-regeringen – velsagtens for at fortælle, at DF er rykket forbi K i magthierarkiet. En detalje jeg ikke ser nogen grund til at anfægte, og mon ikke, at man hos de konservative kan bære over med en DF’er der betragter partiet som en del af regeringen. Nu er det jo på DF’s nåde, at K stadig er med til at regere dette land, og hvad betyder en detalje som menneskesyn i den sammenhæng.

Mht. udspillet Fair Løsning må jeg pointere, at det i modsætning til hvad Dreyer påstår, aldrig har været en plan, hvor alle detaljer var lagt fast. Tværtimod har vi ønsket at inddrage fagbevægelse og arbejdsgivere i en dialog om, hvordan vi kan løse landets problemer. Men jeg er klar over, at VKO med sin blokpolitik ikke forstår sig på dialog. Vi så således også, hvordan lærerne nyligt blev sat uden for døren fordi de var så flabede at komme med ændringsforslag.

En stabil genopretning kræver at vi arbejder i gennemsnit 12 minutter mere om dagen – men det betyder ikke, at ALLE skal arbejde 12 minutter om dagen. Vi ved dog, at der er mange, der gerne vil arbejde mere – med fuld løn – hvis man så kan undgå de voldsomme nedskæringer i den kommunale velfærd, på uddannelse og på forskning som blandt andet DF er gået ind for i kraft af genopretningsaftalen.

Skattepolitikken i en ny regering har Sjelle ikke fået sat sig ordentligt ind i. For det står fast, at vi ikke rører boligskatten, at vi sænker indkomstskatten undtagen for millionærer og at vi sætter pensionsfradraget op med 5.000 kr. pr. år.

SF og S har fremsat en plan der fremtidsudvikler i modsætning til VKO’s politik (el. VOK) der medfører mere arbejdsløshed og velfærdsforringelser. Hvis nogen skulle være i tvivl, så bakker fagbevægelsen generelt op om vores plan, og parterne er klar til den konkretiserende dialog efter et regeringsskifte, så de nødvendige milliarder kan blive fundet.

 (Bragt i Frederiksberg Bladet d. 19. oktober 2010)