Det danske sundhedsvæsen er under luppen i dette år, og det er et område som alle på den ene eller anden måde kan relatere til. I enhver familie er der medlemmer der har været i kontakt med det danske sundhedsvæsen. For alle politiske områder gælder det, at man som politiker bliver bedre når man selv har stiftet personligt bekendtskab med området. Med andre ord ’fået det ind under huden’.
Det er så også hvad der er sket for mig selv. Jeg har adskilligt at fortælle om behandling af både mig selv og især min datter. Det normale er at tage fat i de store linjer, men engang imellem kan fokus på mindre detaljer faktisk være væsentlige.
For snart et år siden var jeg indlagt med min datter på Hvidovre Hospitals børneafdeling. Hendes lidelse krævede en længere-varende penicillin-behandling, som i den første lange tid skulle foregå intravenøst, altså via blodårerne. Til dette lægger man en venflon, med andre ord en varig åbning til en blodåre. I et langt forløb vil man meget ofte være nødt til at omlægge denne venflon, som kan lukke til eller falde ud. Især med mindre børn sker dette hyppigt.
På selve afdelingen var det kun børnelægerne der kunne lægge en sådan. Derudover var det laboranterne på ’blodprøve’-holdet der kom og lagde dem. I pressede situationer kunne man også få anæstesilæger til at komme og gøre det.
I løbet af denne periode oplevede vi så, at der skule lægges ny venflon på tidspunkter, hvor laboranterne ikke var skemalagt til at komme, lægerne var pressede med andre patienter, og anæstesilægerne heller ikke kunne afse tid til at komme til børneafdelingen.
Det bevirkede et par gange at der kom tidsmæssige huller i behandlingen, og en enkelt dag ventede vi i så mange timer på et så relativt enkelt gøremål, at penicillin-behandlingen måtte afbrydes og hun kom så på et andet medikament. Det kunne gå an – men det var ikke et gennemtænkt lægeligt valg der iværksatte dette. Men i stedet pressede omstændigheder der bevirkede at behandlingen ændredes.
Kort sagt, mener jeg at man ville kunne vinde meget ved at opkvalificere sygeplejersker til også at kunne lægge venflon. Hverken økonomisk eller tidsmæssigt ville dette koste meget. Tværtimod ville man i den anden ende få frigjort tid til anden behandling. Jeg syntes at sygeplejersker ofte gør et fremragende stykke arbejde ud fra omstændighederne, så dette skal ikke opfattes som en kritik af dem.
Jeg foreslår derfor at:
a) Det skal være en fast del af sygeplejerske-uddannelsen, at erhverve sig et kursus der giver ekspertise til at lægge en venflon.
b) Alternativt opfordrer jeg til at man decentralt på det enkelte sygehus iværksætter et enkeltkursusforløb, som opøver denne ekspertise hos sygeplejerskerne.
Jeg er ikke i tvivl om at “kunstige” fagskellægger det rationelle arbejde mange hindringer i vejen – og måske endda i særdeleshed på hospitalerne.
Jeg har indryk af at hieraki og sustemtænkning har større betydning der end så mange andre steder.
Godt forslag.
Tak for opbakningen Allan.
Rigtig enig i at du tilføjer begrebet ‘kunstige fagskel’.
Hej Balder,
Jeg surfer lige lidt rundt for man skal jo til at finde sig en kandidat at stemme på!
Men dette emne tiltrak lidt ekstra opmærksomhed, så her er min kommentar.
Jeg er nok ikke særligt enig i dit synspunkt. Jeg skal måske lige nævne jeg er sygeplejestuderende.
Sygeplejefaget er et MEGET bredt område med (sådan som jeg ser det) meget bøjelige og ikke fuldstændigt klart definerede grænser. Nu er det – så vidt jeg ved – pr definition ikke sådan at sygeplejersker ikke kan og må lægge venflons. Jeg ved der findes sygeplejesker rundt omkring der lægger venflons. Dog er venflonlægning ligesom blodprøvetagning og andre specialiserede opgaver en procedure, hvor man skal ramme med en nål lige ind i en vene som fra individ til individ ligger forskellige steder, fordi vi jo som mennesker anatomisk varierer hver især. Ligeledes er direkte åbninger til blodårerne også en af de mest sårbare områder i forhold til infektioner. Normalt skal mikroorganismer jo en frygteligt masse igennem, inden de kan få adgang til vores blodårer (pga hele kroppens beskyttelse via hud, naturlig bakterieflora og immunsystem). Og hvis de først kommer ind i vores blod, er det altså ikke lige så smart en ting… Dvs sådan en proces som venflonlægning er det mest hensigtsmæssigt, at det er de samme som gør igen og igen. Det kræver noget erfaring at gøre det godt. Dette er ren og skær håndelagsmæssig erfaring. Ikke noget man lige kan oplæres i på et kort kursus på sit studie (hvor man jo også skal lære mange andre vigtige ting. Heriblandt områder der ikke vil blive tilbudt så meget undervisning og oplæring i når man først er færdigtuddannet) eller på sin arbejdsplads. Bioanalytikerne er så og sige specialister indenfor forskellige former for prøvetagning samt analyse af disse, så jeg synes ikke der er grund til at sygeplejeskerne også skal til at blive specialister her, nu når sygeplejerskerne allerede har rigelige – og mange steder – for mange arbejdsopgaver i forhold til hvad normeringen dækker. Godt nok er sygeplejersker dem, der kan gå ind og udføre og blive oplært i mange af de andre faggruppers arbejdsområder på en enkelt afdelig, hvis man mener der mangler ressourcer indenfor bestemte arbejdsopgaver. Det er så i bund og grund en ledelsesmæssig beslutning i forhold til den enkelte afdeling.
At du har haft en dårlig oplevelse med manglende ressourcer til venflonlægning, synes jeg da er en relevant erfaring at have med når vores noget sygdomsramte sundhedssystem skal diskuteres. Men måske handler det mere om en bedre ledelse og organisering af de ressourcer man havde på den pågældende afdeling fremfor om sygeplejeskernes kompetencer.
Du nævner også at venflons ofte falder ud, og i den forbindelse synes jeg, det er endnu mere vigtigt at man fokuserer på de medarbejdere der har ekspertisen i at lægge et venflon ordenligt fremfor at skulle brugge unødigt meget tid på at omlægge dem.
Desuden kunne det også være interessant at se, hvad din medkandidat Özlem Cekic ville komme med af kommentar til dine krav her. Hun er jo sygeplejerske med flere års erfaring samt aktiv i Dansk Sygeplejeråd (DSR), hvor man jo i høj grad diskuterer sygeplejerskers arbejdsområder og grænserne for disse. (Se evt. http://www.sygeplejersken.dk/sygeplejersken/default.asp?intArticleID=15635&menu=195009 ). På grund af nedskæringer blandt andre arbejdsgrupper (f.eks. sekretærer, servicemedarbejdere og farmakonomer) har man nemlig flere steder indirekte overført disses arbejdsopgaver til sygeplejerskerne. Problemet er, at der er mangel på sygeplejersker og ligeledes har sygeplejersker jo også en uddannelse og nogle kompetencer, som man ikke kan få fra andre faggrupper, og som der så bare bliver mindre tid og ekspertise i at udføre, når man også skal bruge meget tid på at lave sekretærarbejde, rydde op og gøre rent, fylde meicin op etc. – Og til denne liste kunne man tilføje: At lægge venflons. Se evt. DSR-artiklen: http://www.dsr.dk/dsr/nl_vis.asp?intType=5&NLID=227&id=4092079
Hvad jeg mest håber er, at man i samfundet får ændret billedet lidt af, hvad en sygeplejerske egentlig er, og hvad man er uddannet til og arbejder med, da der gennem mange år er blevet skabt et efter min mening forvrænget billede af dette. Og så synes jeg også, at man i bestræbelserne på at forbedre vores sundhedssystem skal se mere på hvordan det ledelsesmæssigt og opbygningsmæssigt kan forbedres frem for at gå ind og fokusere på hvordan de enkelte faggrupper skal udføre deres arbejde. Der må man jo anerkende, at de nok selv bedst ved hvordan deres fag kan bruges og udvikle sig. Dvs. debattér med de faglige organisationer.
Men alt i alt et interessant indlæg, som jeg så dog ikke er helt enig i!
Hej Charlotte
Tak for din relevante og vidende kommentar. Jeg tager flere af tankerne med mig.
Jeg er klar over, at det var en anden tilgang, at pege på det arbejdsdelingsmæssige end specifikt på økonomien bag. Men man kunne jo også vælge at se det som et indlæg fra en alm. familiefar der har haft en række dårlige oplevelser.
Jeg er slet ikke blind for at nogen sygeplejersker måske aldrig vil udvise talent for denne svære ekspertise på trods af kursus (ikke bare et lille kort et) – så måske man decentralt kunne lægge det ud til dem der særskilt viste interesse for dette.
Når jeg tillod mig forslaget bundede det faktisk også i, at jeg mærkede en frustration hos enkelte sygeplejersker over udviklingen under vores sygdomsforløb. På tidspunkter hvor de reelt ikke havde noget andet at udføre på arbejdet, kunne de bare se ud på frustrerede forældre. Uden at kunne gøre noget.
PS. Vil til slut lige tillade mig at henvise til den udgave af forslaget som blev bragt i Lokalavisen, hvor jeg ændrede lidt: http://www.baldersf.dk/2007/10/26/sygeplejersker-b%c3%b8r-ogsa-kunne-l%c3%a6gge-en-venflon-2/
Bare så du ikke kommer i nogen tvivl om min holdning til sygeplejerskernes arbejde.
En af mine mærkesager er da også at arbejde for at kunne tilføre penge som ved overenskomstforhandlinger kan bruges frit – men meget gerne til
• Højere løn til sygeplejersker – de slider for dig
PPS. Du må meget gerne kontakte mig, hvis du med din viden kunne hjælpe mig med indlæg om dit fagområde.
NB. Videre debat om dette emne kører videre her: http://www.baldersf.dk/2007/10/26/sygeplejersker-b%c3%b8r-ogsa-kunne-l%c3%a6gge-en-venflon-2/