Om jeg fatter det. Har lige læst at Enhedslisten end ikke rykker sig det mindste på EU-området, efter at årsmødet har stemt ændringsforslag ned. Læs Politiken.
Så fik vi igen cementeret nogle af hovedforskellene mellem SF og Ø:
SF arbejder på at få indflydelse – det gør Ø ikke.
SF har indset, at verden ikke partout kan skabes efter en socialistisk skabelon, hvor meget vi end ønsker det og skriver det i vores principprogram – Ø har ikke indset dette, og vælger en hængekøje som ikke har plads til andre end dem selv.
For det er meget muligt at de ser sig selv som socialismens sande vogtere, men resultatet af at ville melde sig ud af EU, er at intet forandrer sig. Derved går Ø, de selvsamme national-fundamentalisters ærinde – og det var ellers dem vi sammen skulle kæmpe imod.
Socialismen gror ikke ud af et geværløb – men der kommer søreme heller ikke meget fra en hængekøje.
Og det ærgrer mig på venstrefløjens vegne – for vi har ellers så mange gode berøringsflader, og drager ofte samme politiske konklusioner.
Nu venter jeg blot på at høre, hvad deres prostitutionsdebat fører til. Fører den interne uenighed stadig til, at man ikke vil arbejde for at forbyde køb af sex, må jeg tørt konstatere, at socialisme kommer i flere afstøbninger.
Og resultater af ikke at melde sig ud af EU er så, at hvad forandrer sig?
EU er på godt og ondt en institution som vi bør arbejde indenfor. Den har sine store fejl, men også sine styrker, og jeg tror faktisk på at progressive kræfter har mulighed for at bedre projekt Europa. At tro på at EU nedlægges, for så at genopstå som en fugl føniks af et socialistisk skaberværk, er mildest talt noget naivt.
For jeg går udfra, at Ø under alle omstændigheder er enig i nødvendigheden af et vist form for europæisk samarbejde.