Den kraftige fokus på miljøproblemer, og de mange stærke stemmer der skridt for skridt har overdøvet Bjørn Lomborg, har nu vist sig at bære frugt. SF tager gerne en del af æren for, at det danske EU-fokus blev nogenlunde umudret.

EU’s Energi- og Klimapolitik endte ikke som var den skrevet af en SF-hånd, men det ville være mere end selv Ole Lukøje kunne håbe på. Ligesom vi i Danmark ynder at kalde Slaget ved Isted i 1850 for en uafgjort – således må aftalen betegnes som en lille sejr, med de trods alt bindende mål for vedvarende energi i 2020.

Nu skal aftalen så at sige ‘implementeres’ – dvs. føre til reel handling i medlemslandene. Jeg er ikke klar over om der er delmål der løbende skal leves op til. Men jeg tvivler, og må sige at der måske hvert tredje år burde være indsamling og opfølgning på landenes initiativer og succesrater. Og er der fx nogle sanktioner når fx Polen kun har fået opstillet 50 vindmøller i 2020?

Kampen om formuleringer i EU, er jo næsten helt SF’sk – hvilket enhver der har været med til landsmøder med vedtagelser af alenlange papirer kan nikke genkendende til. Her er det ofte lige så meget spillet om ordene, og signalværdien det drejer sig om – end at alle medlemmer nu har fået ny godnatlæsning til evig ihukommelse.

Vi har før set (økonomiske) regler blive sat til side i EU når blot skyldnerne var indflydelsesrige nok. Således er der ikke grund til at glæde sig for tidligt, men pessimisterne har nok ikke kronede dage i de første år efter dette resultat. Så godt så – lad os glædes -og sammen håbe det bedste. Hvorfor jeg lader de indførte formuleringer om atomkraft ligge i denne omgang.