Forældremyndighed og samvær – nu med ligestilling

Samtlige partier på Chr.borg er nu blevet enige om en politisk aftale vedr. forældreansvar (forældreansvarsloven). Jeg har fulgt med i forhandlingerne og kommenteret på knaster og nye muligheder. Det foreliggende resultat er for mig at se særdeles positivt, men der bliver nu en ny høringsfase, hvor evt. problematikker kan blive belyst. Lovforslaget fremlægges i denne uge.

Selve den røde tråd om barnets bedste der sikres bedre med ligestilling mellem kønnene, er blevet fulgt. Derved føler jeg at SF har fået god valuta for det program jeg skrev i forsommeren. Læs det via denne side: Et barn har ret til begge forældre

Når andre kyndige øjne har set aftaleforslaget hører jeg meget gerne om problematikker, der muligvis skal rådes bod på. Debatten vil formentlig køre, og man kan nok forvente, at nogle meget skuffede børneorganisationer vil tydeliggøre, at deres syn på ‘barnets bedste’ ikke er det der deles af folketingets partier.

89 tanker om "Forældremyndighed og samvær – nu med ligestilling"

  1. Jeg synes det er problematisk at gå ud fra, at et barn altid har det bedst med begge sine forældre. Jeg er ikke så skråsikker, når det handler om et barns “ret” til at se begge sine forældre. Hvad hvis den “ret” kommer til at handle om at far SKAL hente én hver anden week-end, selvom han måske ikke har lyst? Hvordan mon det føles? Hvad hvis det bliver retten til at se sine forældre skændes igen og igen, selvom de ER blevet skilt? Hvad hvis det, barnet har behov for er ro og stabilitet – ikke at skifte bopæl hver anden uge?

    Jeg er med andre ord bange for at barnet ret er blevet til fars ret. At vi i virkeligheden ikke ser på hvad der er bedst for barnet, men på hvad far har lyst til. Kan man have ret til et andet menneske?

    Ingen tvivl om at der har været brug for en ny politik på området – det er godt at se mændene markere sig på banen. Så skal vi bare have dem til at markere sig i hjemmene også. Hvor mange mænd er det nu der tager deres barselsorlov? (jeg har ikke lige tallet her, men det er langt under kvindernes) Det er det der med at pligt og ansvar følges ad…

  2. Hej Camilla
    Dine spm. er da væsentlige, og har selvfølgelig indgået i vurderingerne. Men kan ikke følge din lettere pessimistiske tilgang.
    Jeg vælger lige at citere og svare på dine spm:

    CS: Jeg synes det er problematisk at gå ud fra, at et barn altid har det bedst med begge sine forældre.

    BMA: Det er vist heller ikke intentionen. Men som jeg ser det har det store flertal af børn det bedre med en sikker ret til at få et godt forhold til begge forældre. Børn vil blive hørt og inddraget mere i denne proces. Som det er nu er det jo oftest moderen der bestemmer hvad der er bedst for barnet.

    CS: Jeg er ikke så skråsikker, når det handler om et barns “ret” til at se begge sine forældre. Hvad hvis den “ret” kommer til at handle om at far SKAL hente én hver anden week-end, selvom han måske ikke har lyst? Hvordan mon det føles?

    BMA: Fædre der ikke ønsker at være fædre eller have samvær, tvinges naturligvis ikke til dette. Børn har selvfølgelig ikke brug for forældre der ikke vil være det: Men jeg finder denne ‘problematik’ en smule uvæsentlig. For det vil langt de fleste fædre gerne.

    CS: Hvad hvis det bliver retten til at se sine forældre skændes igen og igen, selvom de ER blevet skilt? Hvad hvis det, barnet har behov for er ro og stabilitet – ikke at skifte bopæl hver anden uge?

    BMA: Delebørn 7/7 fungerer oftest fint. For nuværende er situationen uholdbar, og målet er at give mindre at kæmpe om for derved at sikre bedre samarbejde for barnets skyld. For nuværende er udsagn om ‘ro og stabilitet’, desværre noget der misbruges til at umuligøre børns ordentlige forhold til deres fraskilte fædre.

    CS: Jeg er med andre ord bange for at barnet ret er blevet til fars ret. At vi i virkeligheden ikke ser på hvad der er bedst for barnet, men på hvad far har lyst til. Kan man have ret til et andet menneske?

    BMA: Men det er jo barnets ret der tales om. Det undrer mig at du kan mene at en situation, hvor der rettes op på ulige forhold, pludselig skulle kunne gå hen og blive faderens ret. Syntes du selv at barnets ret, varetages bedre med den nuværende lovgivning?

    CS: Ingen tvivl om at der har været brug for en ny politik på området – det er godt at se mændene markere sig på banen.

    BMA: Utallige kvinder har ligeledes ønsket ændringer på området, da det har stridt imod al sund fornuft.

    CS: Så skal vi bare have dem til at markere sig i hjemmene også. Hvor mange mænd er det nu der tager deres barselsorlov? (jeg har ikke lige tallet her, men det er langt under kvindernes) Det er det der med at pligt og ansvar følges ad…

    BMA: Det er for mig lidt et sidespor, men barsel er en en meget vigtig ting. Fædre bør helt klart tage mere. Dette afhænger af især: et nybrud på familienormer (som dog er i gang), ligeløn så det kan hænge sammen, samt i det mindste 3 md. øremærket barsel til mænd. På Island hvor man har dette tager mænd næsten alle tre måneder.

  3. Jeg mener ikke at den nye lov om fælles forældremyndighed vil kommet barnet til gode. Set fra min egen situation, vil dette give min eksmand bedre mulighed for at chikanere og være på tværs i alle former for beslutninger der skal tages om vores barn. vi ville ikke kunne blive enige om tingene, og at jeg ved at jeg vil blive nød til at give mig for at slippe for hans chikanerier og trusler, eller at vores sag vil blive et rend i statsamtet og domstolen, pga den store ueninghed.

    jeg vil bare tilføje at denne lovgivning tilsidesætter på alle måde barnets og kvindes sikkerhed i de sager hvor der er tale og fysisk og psykiskvold, og hvor den har været årsagen til skilsmisse eller samlivsophør.
    kvinder i disse situationer så dårligt stillet, der er ingen hjælp at hente fra myndighederne.

    I min situation vil dette betyde at min datters hverdag vil blive ødelagt og at de trygge stabile rammer jeg har skabt i vores hjem, vil blive ødelagt.

    Jeg ville da ønske at jeg kunne få et samarbejde i gang med min eks mand, men da kan på ingen måde er villig til at gå på kompromis, vil han udnytte situationen til at ødelægge vores hverdag og skabe utryghed hos min datter og jeg.

  4. IP – jeg er ked af at du ikke ser forslaget til ny lov om forældreansvar som et fremskridt. Men ja, for mødre er der tale om afgivelse af nogen hidtidige ’sagsfordele’, hvor håber så er at det i sidste ende vil gavne især børn, men også forældrene, som fratages kampområder.

    Jeg kan dog ikke se, hvordan det skal bringe dig i en dårligere situation. Hvis din eksmand søger om del i fælles forældremyndighed eller (øget) samvær, vil han naturligvis ikke få dette, hvis han beviseligt er, eller har været voldelig. Da vil han ikke være egnet.

    Men det er umuligt for mig at sige noget sikkert om din sag, da det ville kræve meget mere sikker viden fra begge parter. Men det er til enhver tid mit håb, at børn får den bedst mulige opvækst og sikres mulighed for tilknytning til begge forældre, og det mener jeg at der er bedre mulighed for med den nye lov.

    Kunne man evt. håbe på, at din eksmand kunne falde til ro med situationen, hvis han pludselig fik sikkerhed for at se sin datter?
    Er det eneste han ønsker virkelig at ødelægge din og jeres datters hverdag? (For hun er vel datter af jer begge, og ikke kun af dig?)

  5. Det er rigtigt at hun er datter af os begge, og hun ser også sin far hveranden weekend.

    Men jeg har svært ved at se, hvordan de nye regler skal fungere mellem os.
    Jeg har hele tiden vist min gode vilje til at samarbejde med ham, men han vil ikke med mindre han få det som han vil det, han er ikke typen der går på kompromi, med noget som helst.

    jeg er blevet chikaneret min familie er blevet troet

    Han har selv fået ny kæreste men alligevel fortsætter chikanerierne, men skal mænd vinde deres sag med chikanerier og trusler over for os kvinder der vil beskytte deres børn.

    Jeg er træt af at blive kaldt div. ting af ham, og at han chikanere min kæreste.
    sætter rygter i gang i byen og skriver sms fra nettet med seksuelle detaljer om mig.

    Jeg har over holdt mit overfor ham, men når han skal noget betyder samværet ikke så meget, tager frivilligt i krig uden at tænke meget over hvilken konsekvenser det kan få.

    Da vores datter var spæd, var det sjovt for ham de første 3 måneder, men så skiftede han humørog var sur og ville ikke deltage i noget omkring hende, han sagde oftes at jeg bare kunne skride med hende hende for han ville ikke have noget ansvar. Han har tit ville have at jeg skulle hjælpe ham med praktiske ting i haven eller oprydning i hans værksted og at barnet på 4 måneder godt kunne passe sig selv indenfor, hvilket jeg ikke var ening med ham i, og når hun var lagt ud og sove i sin barnevogn, og jeg havde tid til at hjælpe ham var beskeden skrid ind kælling jeg gider ikke glo på dig.

    Så jeg kan ikke se at barnetstav varetages her, men mere hendes fars ret til at få mere indflydelse.

    IP

  6. Jeg har egentlig ikke læst de nye love, men det har jeg i sinde at gøre. Jeg kan bare ikke holde mig tilbage og bliver nødt til at skrive svar her..

    Jeg skal netop igennem en separation og er så ræd for at jeg ikke får dækket det behov for at se mit barn på blot 1½ måned gammel. Det er nu begrænset hvor længe et spædbarn kan være væk fra sin mor, men på sigt vil det gavne fædre som mig, der ikke kan forestille sig et liv uden deres barn.

    Camilla og IP.. Fuld respekt for jeres holdning, men jeg er slet ikke enig med jer. Jeg synes kvinder skal komme væk fra den tanke at de ejer et barn, man har været to om at lave. Det er min kone (snart eks) der vil skilles. Hun flytter over til hendes forældre i den anden ende af Danmark, og jeg må så droppe arbejde, familie og venner og flytte 350 km væk i en bolig i nærheden, for blot at have muligheden for at se mit barn måske kun et par timer hver 14. dag, fordi min kone ikke vil være i nærheden af mig. Flytte dertil i håb om, at hun en dag kommer til fornuft og kan indse at et barn har godt af at se begge forældre. Hvorfor er der ikke en lov der forbyder kvinder i at lave drastiske ændringer i f.eks. boligforhold, så man ikke straffer faren?

    I jeres tilfælde er det MÅSKE ikke særlig gode fædre. For det første skal det være det enkelte tilfælde der skal tages hensyn til, hvad angar farens kontakt til barnet. Og for det andet skal I kvinder lige droppe at være så egoistiske og tænke på barnet. At I har loven langt hen ad vejen på jeres side er ikke ensbetydende med at I kan straffe faren, fordi forholdet ikke holder. Det er ikke måden at få hævn på.

    Jeg synes stadig loven er for blød hvad angar farens ret til at se barnet.

    1. jeg giver dig fuldstændig ret jeg syntes også loven stadig kønsdiskriminere og tager kvindes fordel og det er simpelthen bare ikke holdbart i den moderne verden alle i kvinder vil have vi skal være den moderne mand og holde barsel og fædreorlov og investere tid i vores børn og tænk det gør vi faktisk med stor glæde og lykke og lyst og alt muligt andet for det er nemlig også vores børn og vi ønsker absolut kun det bedste for vores børn

      personligt har jeg idag jordens dejligste dreng på 10 måneder lige knap han er fra januar 2017 og jeg har holdt 14 dages fædre orlov lige da han blev født og har holdt 3 måneders barsel og 3 ugers sommerferie og ellers passet og plejet ham vist omsorg lært ham om livet alt det man som ansvarlig forældre skal gøre. jeg har været der fuldt ud ligeså meget som hans mor men ja jeg kan ikke smide et bryst i munden på ham

      og min eks flyttede så her den 16 september og tog børnene med vi havde været i statsforvaltningen Rebecca havde søgt om børnesagkyndig rådgivning da vi ikke kunne blive enige om samværet og jeg sendte så også en besked til statsforvaltningen om jeg syntes vi også skulle diskutere bopæls retten og fik i svar fra statsforvaltningen at dette ville blive drøftet på det møde vi skulle have i statsforvaltningen om samvær med på dette møde blev der ikke rigtigt snakket særligt meget om bopæls retten den fik min eks bare sådan uden videre. vores sønsom var 8 ½ måned da vi var til dette møde i statsforvaltnigen og da han ikke er ældre og hun stadig nat ammede så blev hele den snak om hva der er bedst for vores søns tarv i henhold til at jeg kunne være blevet bopæls forældre fejet af bordet men det er moren der flytter og jeg er blevet boende i det hus han altid har boet i så her havde han jo hans vante omgivelser og han var sådan set kørt ind i hans dagpleje.
      men i statsforvaltningen blev der så lavet den her samværs aftale som jeg jo syntes er dybt urimeligt og har stadig ikke forstået jeg skrev under på den men følte det var frivillig tvang for ville jo sådan set enligt gerne se og være sammen med min søn. der er aftalt med min eks at hun skal aflevere ham her hver 2 lørdag ca 8.30 og jeg skal aflevere ham igen hos hende kl 17 og så i den ene uge har jeg 2*2 timer og den anden uge 2 timer
      idag her 1 måned efter hun er flyttet med børnene står jeg i den situation at jeg syntes jeg oplever samarbejdscikane jeg har nogle anderledes arbejdstider da jeg arbejder skiftehold på en virksomhed som bare gør jeg arbejder på anderledes tidspunkter men det har jeg jo gjordt i al den tid mig og min eks har boet sammen så det er jo ikke ukendt for hende men her starter min samarbejdscikane desværre også jeg er nød til at flytte rundt på mine muligheder for at se ham og det ved hun når jeg arbejder fra 14.45 til 21.30 er det mig ikke muligt at se ham og de timer skal jeg jo så have flyttet ind i en uge hvor jeg i forvejen har 1 eller 2 gange timers samvær og også weekend bliver ramt da jeg også ind imellem arbejder weekend men vi fik at vide inde i stats forvaltningen at vi skulle samarbejde om at få det til at fungere og jeg har nu oplevet hende sige at når vi har flyttet en weekend kan vi ikke også flytte en hverdag og det har så indtil nu kostet mig 2 timer samvær med min dreng som jeg i forvejen nærmest ikke ser
      og når jeg kommer og aflevere ham må jeg ikke sige hej til hans storesøster som jeg har været far for i 2 år og hun må ikke sige hej til mig sidste gang jeg afleverede min søn blev hendes datter lukket ind i stuen med lukket dør og jeg syntes det virker så forkert og tænker hun da ødelægger de børn ved at sende dem sådanne signaler og når jeg så har det her 2 timers samvær betyder det jeg tager 1 time før fri fra arbejde for at kunne hente ham kl 15 i dagpleje dette giver mig også en mere kørsel på 47km pr gang jeg kører set ud fra hvis jeg bare skulle køre til arbejde og lige hjem og jeg skal hente de timer jeg mangler på arbejdet på et andet tidspunkt og vi kan ikke holde samværet hos min eks da jeg jo ikke må se og hilse på det barn jeg har været far for i 2 år og som er glad for mig meget glad og som er min søns storesøster så mit samvær foregår ude i middelfart by hvor jeg jo ikke kender nogen eller for den sags skyld har noget kendskab til og vi går en tid i møde hvor jeg ikke bare kan opholde mig uden for med min lille dreng det regner og bliver snart vinter men de 2 timer jeg får pr gang er ikke nok til at kunne køre hjem og holde mit samvær med min søn så derfor må jeg jo finde andre løsninger og det gør man jo som en god far så vi har selvfølelig startet far /babysvømmning op og vi elsker vores tid sammen han er glad når jeg henter ham hos dagplejen og når han ser mig men syntes alt dette virker fuldstændigt forkert bare fordi jeg ikke kunne med børnenes mor

      jeg har været der fra dag 1 for min søn klippet navlestreng og holdt 14 dages fædreorlov og 13 ugers barsel og 3 ugers sommerferie og haft extra fridage som jeg har brugt på min søn og været der ligeså meget som hans mor ja endag mere på nogle tidspunkter skiftet ble leget med han trøstet ham vist ham omsorg og empati snakket med ham ja været der for ham som en far skal være kørt ham i dagpleje og hentet ham igen

      syntes det hele virker totalt overskueligt og jeg er så frustreret og føler jeg bliver trampet på afmagtet og kønsdiskrimineret og ved slet ikke hva jeg skal gøre og ønsker jo bare at se min dreng mere og mere og ja min pige selv om jeg ikke har nogle rettigheder på den front og nok må acceptere vi ikke må sige hej til hinanden

      havde jeg bopæls retten havde hun ham allerede fast når jeg havde aften hold op til 7 dage af gangen også ville hun også få weekend og ja selvfølelig lov til at se ham alt det hun ville så længe det ville have passet ind for det er da samarbejde efter min mening og jeg ville da aldrig nægte min dreng at se hans mor eller omvendt ville da kun syntes det var godt hun ville bruge tid med ham men ja måske er jeg bare dum og underforstået men syntes da det måtte være barnets tarv og han ville ikke have skulle skifte dagpleje og i det hele taget opleve al den negativitet som min eks skaber

  7. Til Far

    Jeg har fuldt forstårelse for dine syns punkter, og mener da også selv at den nye lov ville kunne være til gavn for jer fædre, for jeg ved godt at der også findes kvinder, der opføres sig på samme måde som min eksmand gør.

    Men når jeg ser på min egen situation er jeg bange for at komme til at hænge fast i systemet, hvis min eksmand vælger at genoptage sagen, er jeg sikker på at mit liv vil blive forfærdeligt. Han vil bruge vold og magt på at køre mig ned, og det vil også ødelægge vores datter, men det ser han ikke.

    Han vil have ret koste hvad det koster, og skulle han få forældremyndighed vil han gøre alt i sin magt for at jeg ikke kan se min elskede datter, som jeg har kæmpet en hård kamp for at få forældremyndigheden over.

    Jeg ønsker på ingen måde at få hævn, fordi forholdet gik i stykker, men jeg valgte selv at træde ud af det, og det var udelukket for at beskytte min datter og hendes fremtid. jeg ønskede ikke at se at mit barn skulle blive ødelagt af en mand der kontstant var sur og troende i sin adfærd, og som min dengang 2 årige datter var bange for, hun var meget mut og indadvent. hvor hun i dag er en dejlig glad pige som ikke holder sig tilbage for noget.

    og det vil blive ødelagt med den nye lov, i mit tilfælde.

  8. Umiddelbart lyder det godt og rigtigt….

    Men der findes forældre af begge køn der;

    Ikke afhenter ved samvær medmindre det passer dem.. Så sidder man med nogle børn og skal åbentbart for klare dem at godt nok er det deres ret at ha 2 forældre , men det er altså samværsforælderens ret det der med samvær.. Ikke børnenes…

    En samværsforælder kan også aflyse ved sygdom, andre interessante arrangementer, arbejde eller i det hele taget uden noget forvarsel..

    En bopælsforælder skal med 40 i feber klare det hele…

    Man er så fokuseret på ligestilling, at det ikke er børnenes tarv man altid varetager..

    Børn der er forsømt på samvær hvor de sidder med en misbrugsforælder, kan kommunerne ikke gå ind og hjælpe hvis sa har bestemt sig for at samvær skal der være… Så kan den part ( og det kan både være en mor eller far) der har dem til daglig bare sende ungerne afsted uanset at der ikke bliver taget vare på dem…

    Hvad med at gøre mere ud af konfliktmægling, give sa nogle flere resourcer til at tage udgangspunkt i det enkelte barn i dette særlige barns situation. Give kommunen lov til at gribe ind overfor samværsforældre…

    Deleordning kan være godt for nogle børn.. Lad vær med at tro at det der fungere for et barn fungerer for alle.. Desuden kræver det at forældrene bor i rimelig kort afstand fra hinanden. At der er et godt samarbejde.. Læs den svenske rapport…

    At flest børn bor hos mor har altså også nogle årsager.. Mødre er stadig dem der tager mest barsel, tager mest barnets 1 sygedag, afhenter i institution, bruger flest timer med barnet pr dag, og har dermed også tit den største tilknytning. Der er også fædre der får forældremyndigheden. Nemlig når de har oparbejdet den tilknytning til deres børn iflg ovenstående, og det gælder sandelig også små børn. men det kræver en indsats. Men at lovgive en tilknytning…..

    Mødre får heller ikke fuld løn under barsel men selv enlige mødre tager barsel og lever så mere fattigt… Hvis familierne istedet for skiferie prioriterede faderens barsel, ja hvis faderen krævede at få barsel……..

  9. ok…. bopæls forældre har tildens til at tro at de alene vide… de alene kræve, de alene ønsker det bedste for barnet, de alene ved barnets tarv…

    Hallo…. hvad tror du selv – ene alene vide ??? eller hva’ – naiv tankegang…

    jeg har prøvet både at være bopælsforældre og samværdsforældre… og min mening er klar… forældre der IKKE vil dele forældremyndigheden vil ikke dele fordi.:

    de SELV ALENE VIL beslutte hvad der er rigtigt for barnet… og altså ikke dele ansvaret for beslutningerne… det er rent egoisme….

    i de sager hvor der virkelig er et problem med en forældre, skal retten nok finde ud af det og tage konsekvens… men der er altså samkvemsforældrer der bliver cikaneret af bopæls/eneværgen alene fordi denne tror at have ret til det… i barnets navn…

    som udgangspunkt bør børnene ha krav/ret til at begge forældre tager ansvar når begge forældre vil – med mindre et eller andet voldeligt el. lign. taler for fuld forældremyndighed.

    Hilsen mig

  10. derfor er den nye lov et skridt i den rigtige retning… hurra hurra…

    hvis man som bopælsforældre/eneværge frygter den nye lov, må det være fordi man ikke har helt rent mel i posen…

  11. citat IP

    jeg vil bare tilføje at denne lovgivning tilsidesætter på alle måde barnets og kvindes sikkerhed i de sager hvor der er tale og fysisk og psykiskvold, og hvor den har været årsagen til skilsmisse eller samlivsophør.
    kvinder i disse situationer så dårligt stillet, der er ingen hjælp at hente fra myndighederne. – citat slut..

    Øhhh er du sikker på at du har læst lovforslaget ordentlig igennem… ??? – den lovgivning hjælper der hvor BÅDE MOR OG FAR er lige egnet som værge… og tvinger mor og far til samarbejde ved ikke at kunne få gennemtrumfet spørgsmålet om forældremyndigheden til den ene. Og loven nævner netop muligheden for at tilsidesætte de forældre der yder vold……… læs lige igen søde… inden du brokker dig videre……

    hvad er du bange for ? – at far er lige så god som dig og at du risikerer at måtte sende ungerne der hjem ?? – hvis det er dit problem, så er det jo netop dine behov og ikke ungernes behov du er bange for ikke bliver opfyldt…

    tænk lige over det ??

  12. Til dig som mener jeg er naiv!

    jeg har skam tænkt mig om, men jeg kan bare ikke acceptere at “mit” barn, skal bo hos sin far, som er ustabil i forhold til hvordan hverdagen er, som syntes at alting er sjovt og godt i en periode, men når realiteterne så går op forham, bliver alting kun tilbesvær, og så begynder at blive ondsakbsfuld.
    Jeg flyttede fordi jeg var kørt helt ned, pga af hans vrede og ondskabsfulde måde at opføre sig på. Og man flytter ikke ind på krisecenter for ingen ting.

    Så måske du skulle tænke dig om inden du gør dig til dommer i andres sager.

    IP

  13. der er ALTID 2 sider af samme sag – hvad tror du din x vil sige til sit forsvar ??… og hvad ville du sige selv, hvis det var omvendt ?? – prøv at spørg dig selv om det…

  14. Jeg vil kæmpe for min datter med næp og klør, og jo jeg ville også selv blive frusteret hvis jeg skulle miste hende.

    Men jeg er ikke ligeglad som hendes far er, og gør de ting der passer ham når det passer ham, og jeg lader ikke mit barn i stikken, fordi der er noget andet der er vigtigere.
    Jeg kender min eks, og efter 3 år kan jeg se at han stadig er lige ustabil, han kan bare ikke håndtere en hverdag, hvis der kommer store ændringer.

    IP

  15. har du overvejet at han bare ganske simpelt har en anden dagsorden for sit liv end den dagsorden du har for hans liv ?? – at han måske har en anden vurdering af hvad hans følelser og engagement er???

    du skriver… citat.: hvis min eksmand vælger at genoptage sagen, er jeg sikker på at mit liv vil blive forfærdeligt ……………….

    Øhhhh her er det du fejler…. det er ikke dig det drejer sig om, men dit barns ret til at ha både mor og far i sit liv – også selv om mor ikke gider far i barnets liv…. det er her LOVEN kommer ind og skal sikre at mor ikke cikanerer far til at opgive…

    og hvis din ex er så forfærdelig som du skriver – så har du jo ikke noget at være bange for , vel ??

  16. nej det har jeg ikke, men ind i mellem kan man godt være blive det, når han er som han er, og har stået og truet mig foran min bopæl

  17. hjælp jeg er i samme båd citat.:
    hjælp jeg er i samme båd citat.: og hvis din ex er så forfærdelig som du skriver – så har du jo ikke noget at være bange for , vel ??
    – citat slut

    16 IP citat.:
    Jun 3rd, 2007 den 20:23
    nej det har jeg ikke, men ind i mellem kan man godt være blive det, når han er som han er, og har stået og truet mig foran min bopæl
    – citat slut.

    når jeg skriver at du ik har noget at være bange for, så er det fordi jeg mener du skal stole på at systemet… den nye lov er for at hjælpe de forældre der uretmæssigt holdes væk fra deres unger…
    i din situation, må man håbe at SF fatter situationen og formidler rigtigt. Og det er der jeg så ikke mener du har noget at være bange for, hvis du har ret i dine bange anelser.

    At din x så er en håndfast” tybe er en anden sag, det var ikke det jeg hentydede til… HELD OG LYKKE.

  18. Hvis man skal stile på loven….

    Hvorfor er den nuværende lov så et problem for samværsforældre?

  19. fordi den nuværende lov kun tilgodeser barnets ret til èn forældre og ikke begge.

    At en forældre kan søge den fulde forældremyndighed og at retten (iflg den gl lov) så SKAL tillægge EN af forældrene den fulde forældremyndighed. Med den nye lov kan retten dømme til fælles forældremyndighed og derved hindre at en forældre søger fuld forældremyndighed KUN for at genere den anden forældre.

  20. heh..efter at ha nærlæst loven..

    er fælles forældremyndighed blevet så udvandet, at det at være bopælsforældre, svarer til at have den fulde førhen…

    så nu er det blot for at stille sf tilfreds med et ord…

    Hvis loven lever op til sit bogstav er der også kommet større krav til sf om at overholde samvær, hvis de vil beholde det…

    at skulle deles om udgifter til kørsel til samvær?? tja… hvis sf kørte barnet ligeså meget i hverdagene til og fra de ting barnet skulle, kunne jeg se ideen med det….

    lige nu er det blot at give bf endnu mere kørsel….

  21. Desværre er lovgivning ét og retspraksis/sagsbehandling noget andet:

    http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article365022.ece

    Dette er ét eksempel blandt mange på at myndighederne kan misbruges af mødre i Danmark – uden konsekvens, som det også fremgår af artiklen.

    Det samme er tilfældet med anmeldeldelse af voldtægt – det koster 1½ år for den som har gjort det, og ingenting for den som indgiver falsk anmeldelse om voldtægt. Hvorfor er straffen for åbenlys falsk anmeldelse ikke den samme som den påståede forbrydelse?

  22. Hej Klaus
    Tak for linket – en enkeltsag – men desværre en der afspejler en situation der alt for mange gange har skadet børn og fædre. Trist, meget trist.

    Om falske voldtægtsanmeldelser: At begå voldtægt er en særdeles alvorlig krænkelse.

    En bevidst falsk anmeldelse er vitterlig forkert, men dog langtfra i samme kategori. De kvinder der indgiver dem, har ofte store problemer (søger opmærksomhed) og her vælger jeg hellere en anden vej, end via øget straf at sende dem længere ned i sølet. Heldigvis vil det oftest være en anmeldelse udfra en fantasi om nogen ikke-eksisterende mænd.

    Jeg så dog gerne, at retseksperter kom med en tidssvarende indstilling til imødegåelse af det desværre nok øgede antal falske anmeldelser, for vær forvisset om at jeg finder det meget skidt, når en mand trækkes igennem en bevidst falsk anmeldelsessag.

    Vh. Balder

  23. Det er et flot og stor skridt der er taget for at ligestille fædre og mødre. Vedr. kørsel ved samvær. Det er bare pokkers at det skal give så mange problemer. For mit vedkommende er det begrundet i: At min ex kone mener at jeg fortsat skal stå for hele transporten mellem hendes hjem og mit hjem. Da jeg var så letsindig at for forelske mig i en sød pige der bor 165 km længere væk. Det skal dertil siges at jeg flyttede 2 år inden den nye lov blev indført. Jeg har nu bedt stats forvaltningen om at træffe en afgørelse. MEN, Det vil tage 12 uger. Det er alt forlang tid. Og er på ingen måde i barnets tarv. Og skulle deres afgørelse falde til min fordel, Kan jeg ikke indhente kompensation som drejer sig om adskillelige tusinder af kroner. Og med retten til et barns forældre, kan det herved konstateres. At det offentlige spænder ben.
    Den akutte sag ligger i at jeg med kort varsel har fået at vide fra moderen, at hun ikke vil deltage i ordningen. Og hvad skal jeg så gøre på fredag. Ja jeg må vente til Stats forvaltningens afgørelse om 12 uger.

  24. Hej
    Jeg har et lidt andet problem, eller rettere det er min kæreste. Han har en datter på knap et år, som han gerne vil se noget mere, også i længere tid, da han ikke har boet sammen med kvinden under graviditeten, mener statsamtet (eller hvad de nu hedder) at han ikke kender barnet, derfor er hans samkvem i moderens hjem. statsamtet mener at når hun fylder 2 er det okay at han kan have hende længrer tid, hvad er forskellen fra 1 til 2.
    For hun bliver da mere og mere reserveret over for folk jo ældre hun bliver, hvad er reglerne omkring dette punkt
    mvh Anita

  25. Hej.
    Min mands eks flyttede efter deres skilsmisse 265 km væk,og med sig tog hun deres 2 fælles børn. Han blev i den forbindelse ikke hørt.Han har siden haft samvær med mine børn hver anden weekend og har selv måtte hente og bringe ved samvær. Han kører således 1060 km hver anden weekend og har en udgift på 2000 kr om måneden. Han har på intet tidpunkt fået hjælp af sin eks, men har alene måtte stå for både køreture og den økonomiske del. Glad blev han da han i okt blev bekendt med den nye forældre ansvars lov, som lå op til et fælles ansvar omkring at hente og bringe børnene ved samvær. Hans eks mente da han konfronterede hende med det, at denne lov ikke gjaldt for hende, også selv om han havde undersøgt under hvilke forhold der kunne søges om fritagelse, og at dette ikke var aktuelt i deres tilfælde. Han har således måtte søge statsamtet om hjælp. Det er nu 4 mdr siden og der er stadig ikke kommet afgørelse i sagen.. Nu er det så jeg spørger ! hvordan kan det være at man skal søge om at få en lov gjort gældende ! jeg mener da så absolut det ville være mere logisk at en lov var gældende fra den dag den blev udskrevet, og at de som måtte mene at de havde ret til fritagelse måtte søge herom. Jeg arbejder selv som sygeplejerske på hospitalet ! jeg ville nok se hvordan tingende ville se ud hvis jeg,da den nye rygelov kom, mente at jeg var fritaget for denne lov og at ledelse på hospitalet så skulle søge om at forbyde mig at ryge.Indtil da kunne jeg så sidde og blæse højt og flot på lovgivningen og bare ryge videre. Jeg forstår ganske enkelt ikke dette system. Kan i se min pointe..

  26. Balder: at sige at “De kvinder der indgiver dem, har ofte store problemer (søger opmærksomhed)” er både stereotypisk og forkert; mange af de kvinder som gør det, ved udemærket hvad konsekvensen er for manden, og mange gør det for at hævne sig.

    Det svarer også til den generelle holdning:
    – hvis der er en mistanke om en seksuel forbrydelse fra en mand, er han skyldig indtil andet er bevist. Han dømmes hårdt, og der er eksempler på justitsmord.
    – hvis der er en mistanke om en seksuel forbrydelse fra en kvinde, er hun uskyldig indtil andet er bevist. Hvis hun findes skyldig, resulterer det enten i advarsel/betinget dom eller let straf – hvis nogen.

    Det samme er tilfældet med det aktuelle emne – børn og deres ret til 2 forældre. Uanset om en kvinde ikke har for 2 øres forstand på børneopdragelse, hindrer dem i at se deres far og på ingen måde gør dem klar til at kunne stå på egne ben i både job og forhold når de bliver voksne…er mor altid den bedste.

    Overskriften siger “nu med ligestilling”. Dette er også forkert. For det første har moderen alene forældremyndigheden hvis man ikke er gift med moderen, for det andet handler statsforvaltninger på lige fod med det som du skrev, Balder; en mor behøver ikke at bevise noget som helst, og hvis en far vil bruge 1½ år og alle hans penge på måske at kunne se hans børn, er det “hans ret til at blive afprøvet i retsystemet”.

    Balder…det er en om’er.

  27. Hej alle der her giver udtryk for uhensigtmæssigheder ved den nye ‘Forældreansvarslov’ – helt kort vil jeg sige: Bliv endelig ved med at fortælle om lovens huller, samt om hvor den ikke administreres tilfredsstillende.

    Selve dette indlæg er over 1 år gammelt, og skrevet lige efter at den nye lov blev en realitet. En lov som jeg, uanset de ting der ikke er tilfredsstillende især mht. ligestilling i de økonomiske spm., stadig mener er et stort fremskridt.

    Vh. Balder

  28. Jeg blev gravid efter bare 2 mdr, og jeg flyttede ikke sammen med min kæreste før jeg gik på barsel. Forholdet har knast lige siden jeg blev gravid, men jeg var opsat på at få det til at køre og vi fik fælles forældremyndighed.

    Jeg fandt da min søn var 6 mdr ud af at min ex ikke var den han udgav sig for, han løj og var gået konkurs flere gange. Så da jeg nægtede at hans nye firma, huset, bilen og lejekontrakten skulle stå i mit navn, kontaktede han Statsforvaltningen, og så skulle vi have en aftale med vores søn, og så kunne jeg bare smutte. Han ville have ham 6 dage af gangen fra han var 2 år. Desværre stod der i den nye lov at jeg skulle varsle 6 uger før jeg kunne flytte med vores søn fra hans bopæl. Jeg har sidenhen fundet ud af at han havde flere forskellige kæreste i samme periode som jeg var sammen med ham, og han svindlet og bedrager folk. I den periode jeg boede hos min ex var han stort set aldrig interesseret i hans søn, men kun hans 11 årige datter som han altid sov inde hos når hun var hos os. Han var ligeglad med om hun drak alkohol og der var ingen regler for hende, hun måtte ALT.

    Samtidig fandt jeg ud af at han havde gæld for milioner, samtlige rudekuverter blev arkiveret direkte i skraldespanden, han havde været i retten flere gange pga ubetalte regninger og gassen i huset var også blevet lukket 2 gange fordi han ikke betalte. Så jeg kunne ikke være i huset med vores søn i vinters da der ingen varme var på og det var pisse koldt. Politiet kom også på besøg to gange og ville snakke med min eks da jeg boede der.. Nu er huset sat tilsalg, og jeg kan se ud fra den nuværende gæld i huset, at jeg har betalt mere end hele hans afdrag hver måned + alt til vores søn.

    Efter at jeg er flyttet hjem i mit eget hus har han ikke haft vores søn selv. Der går nemt 7-12 dage i mellem han har tid til at se ham, og så er det måske for en time. Han overholder heller ikke de fleste af de aftaler han selv laver. Han betaler fortsat intet til ham, men jeg har søgt i Statsforvaltningen. De siger at jeg ikke kan få penge før fra den dag jeg flyttede, men samlivet ophørte jo 6 uger tidligere (men jeg kunne jo ikke flytte pga den nye regel med 6 ugers varsel). Så der bliver man straffet én gang til!

    Jeg er også blevet nød til at opsige mit job, for hvis jeg flytter tilbage til der hvor jeg boede da jeg blev gravid, har jeg fået oplyst at han kan søge forældremyndigheden, da det er mig der flytter, og i værste fald kan jeg komme til at betale for hans transport! Og oveni hatten får man så lige 3 ugers karantæne i a-kassen!

    Han har intet til vores søn, og vil heller ikke engang købe en autostol. Han kører i en gulpladet firma bil, hvor airbaggen ikke kan slås fra i pasagér siden, og i den vil han transportere to børn.. Han er flyttet fra huset i en campingvogn, for at undgå alle kreditorerne samt div myndighedsinstandser.

    Jeg gik helt ned med flaget efter jeg fandt ud af hvordan det hele hang sammen og hvor dybt kriminel han egentlig er. Min psykolog siger at han er psykopat. Nu er det så lige at den nye lov ligger op til at man samarbejder. MEN han er på tværs af alt, og jeg ønsker ikke at vi fortsat har fælles forældremyndighed og jeg ønsker at beskytte min søn. Han skal stadigvæk have lov til at se ham, men jeg vil sove noget mere roligt om natten hvis jeg havde den fulde forældremyndighed, da jeg ikke ved hvad han kan finde på. Han har sagt at han har kidnappet hans egen datter da hun var lille, da moderen ikke ville makke ret, og han havde ingen skrupler over at gøre det samme mod mig! Da jeg boede hos ham, skulle han selv passe vores søn 3 gange, men det magtede han heller ikke og jeg måtte skynde mig hjem. I bund og grund er han ligeglad med hans søn, men han ved det er en måde at ramme mig på.

    Han græder meget om natten hver gang han har set hans far. Min psykolog siger at han ikke kan rumme ham, og at han bliver overstimuleret da hans far er meget svingende i humør. Hans datter har ikke været hos min eks mere end et par gange efter at jeg er flyttet, da hun ikke gider bo i hans campingvogn, og han har heller ikke tid til hende for nu er der jo nye folk han kan svindle samt nye kærester.

    Min ex er desværre god til at overbevise folk, er charmerende og meget veltalende, så hvis vi skal i statsforvaltningen – hvem vælger de at tro på og hvad bliver afgørelsen? Jeg havde på et tidspunkt overvejet at gå under jorden, men så er det jo mig der bryder loven, og det kan så også bruges mod mig. Så jeg kan godt forstå at min ex var så henrykt da den nye lov trådte i kraft! Jeg synes at den nye lov er helt ok hvis man er to normale ansvarsbevidste voksne mennesker der skal sørge for det bedste for ens børn, men den nye lov tager overhovedet ikke højde for at 5 % af Danmarks befolkning er psykopater (hovedsageligt mænd), og opvækst hos en psykopat påvirker barnet i samme retning!!

    Mvh

    En meget frustreret mor

  29. hej,,vrd den nye lov..virker den ikke..der tages mere hensyn til forældrene,og ikke barnet…

    samt i blandede ægteskaber med ex mænd fra muslimske lande!!!!

    her er den nye lov meget krænkende både for barnet og moderen,,,,dette kan aldrig gavne et barn i dette forhold.

    da et barn tvinges til islam osv..vi har religions frihed i dk..

    og det tager denne nnnye lov ikke hensyn til

    samt vrd vold osv…psykisk terror osv…

    den lov burde revuderes..mvh en meget bekymret mor til barn med voldelig og ond ex mand fra muslimsk land..

    der burde være beskrevt mere i loven ..hvad tungtvejende grunde faktisk er!!!!!

    det gør den ikke..håber politikerne vågner op..hjælper børn!!!da børn fangges i denne lov..det hjælper dem ikke!!!!tværtimod..amter for står ikke at gøre denne lov korrekt!!!!

  30. nu mws ligestilling!!!!!!

    nej det gør dennetop ikke..den sætter barn og mødre dårligere end før..da mange børn fanfes i det..da selvom at der er beviser på vold osv..får fædre samvær osv

  31. hvordan kan du sige at det er ligestilling?????

    glemmer du ikke barnet????

    samt hvordan skal man hjælpe et barn ???
    hvor at der er vold..mange tilfælde nu idag.hvor fædre får samvær selvom at der foreligger klare beviser på at børn lider last!!!!!!!

    den lov skal laves om nu før børns skuld

  32. Til gengæld får børn, forældre og bedsteforældre en chance for at se de børn som moderen i dagens Danmark ivrigt forsøger at holde væk fra fars familie.

    Man bør ikke stjæle, men nogen gør det – så derfor er der en lov imod det. Man bør ikke holde børnene væk fra deres familie, men mange mødre gør det alligevel – så derfor er der en lov imod det. I kvinder er selv skyld i det.

    Desuden er det nu statistisk bevist at mødre i Danmark slår børn mere end fædre, så dit argument med vold virker/passer ikke.

  33. Den nye forældrelov er ikke en skid bevendt. Jeg har en ven, der har et barn på knap et år med en mor, der fuldstændig ignorerer de anvisninger hun får fra statsforvaltningen. Der er dømt fælles forældremyndighed og ugentligt samvær. Hun ringer hver gang inden og sygemelder enten hende eller barnet. Min ven må ikke tage barnet med fra hjemmet og får skæld ud når han tager sin 11-årige datter med til samkvem ( som i øvrigt bor hos sin far og selvfølgelig gerne vil lære sin lillesøster at kende!) Men der er ingen konsekvenser for moderens opførsel, hun gør som hun vil og slipper også godt fra det.Endvidere flytter hun konstant, på under et år har hun boet 5 forskellige steder, er det sundt for børnene, der er også to andre børn i familien, konstant at skulle skifte skole, institution, venner m.m.? Og ingen tager sig af det, hverken statsforvaltning eller kommunen.

    Statsforvaltningen fører tilsyn med kommunerne… hvem fører tilsyn med Statsforvaltningen??

    Jeg undres!!!!

  34. Alt denne snak om retfærdighed, tror jeg ikke fører nogle vejne i denne diskussion. Det handler ikke om, hvorvidt forældrene skal have “lige” ret til barnet, eller om faderen synes, han ikke ser barnet nok… Derfor vil jeg gerne trække et psykologisk perspektiv:

    Flere læger og psykologer mener, at et barn i de første leveår oftest er mere knyttet til moderen, end faderen. Derudover har barnet brug for én voksen, der er “dens” voksen – ikke to, men EN voksen. dette er oftes moderen, da det er den person, barnet først for kendskab til. Jeg tror derfor, at hvis man i en skilsmisse har et lille barn, skal barnet helst bo hos moderen.
    Jeg tror heller ikke på den løsning der hedder: “vi deler barnet mellem os, så det er en uge hos hver” – det er selvfølgelig total ligestilling mellem faderen og moderen, men ikke godt for barnet. Et barn har btug for ET hjem, som det kan kalde “hjem”. Et sted det føler sig tryg, hos en voksen det føler sig tryg ved.

    jeg siger ikke, at et barn ikke kan have et dybere forhold til faderen, end til moderen. Det kan selvfølgelig sagtens ske, og hvis det er tilfældet, skal barnet selvfølgelig bo hos faderen. Jeg siger bare, at det ikke handler om retfærdighed mellem mor og far, men om retfærdighed for barnet. Jeg er faktisk bedøvende ligeglad med, hvordan faderen og moderen har det i denne situation – det er ikke det, det kommer an på.

    Så vil jeg stille et sidste spørgsmål: Kan der ikke opstå lige så mange problemer, hvis man behandler kønnene helt ens (ligestilling melle kvinder og mænd), som hvis man behandlede dem meget forskelligt?
    Vi er jo fra naturens side ikke helt ens…

  35. – Sofie

    Det er et misforstået ‘psykologisk perspektiv’, du lægger for dagen.
    Der er ingen moderne teorier, der hævder at et barn kun har brug for EN voksen. Tværtimod er det en stor ressource for barnet i det lænegere perspektiv, at have flere omsorgsgivere, og det er noget man bør værne om – for barnets skyld. Det er rigtigt, at barnet oftest har en særlig tilknytning til moderen, når det er spæd, ammer o.s.v, og det skal man selvfølgelig tage hensyn til i den alder.

    Du bør udvide dit ‘psykologiske perspektiv’ med overvejelser om hvilken psykologisk betydning det på længere sigt har for barnet, at den ene forældre frakendes retten til at deltage på lige fod. Det er jo ikke sådan, at børn som psykologiske væsener lever i et vakuum, der ikke påvirkes af hvordan forældrene har det med deres omsorgsfunktion.

  36. Jeg kan godt se, at jeg har udtrykt mig lidt forkert. Da jeg sagde, at barnet har brug for “en” preson, der er “dens” person, mener jeg selvfølgelig spædbarnet, og ikke nødvendigvis det ældre barn.

    Jeg forstår ikke helt hvad du mener med, at “den ene forældre fratages retten til at deltage på lige fod”, mener du da, at barnet så skal være lige så meget hos den ene forældre, som hos den anden? For hvis det er tilfældet, så er jeg ikke sikker på, at jeg er enig. Selvom det er en meget smuk tanke, og det helt sikkert ville være retfærdigt i forhold til forældrene, tror jeg stadig ikke det er godt for barnet – igen: jeg tror at børn har brug for ét bestemt hjem, som er “deres” hjem. Det er i hvert fald, hvad jeg har erfaret, og hvad min “udvidelse af mit psykologiske perspektiv” siger mig (selvom børn både har brug for moderen og faderen, oplever vi jo ofte, at barnet er mest knyttet til én af sine forældre)- men man kan selvfølgelig have forksellige holdninger

  37. Den nye forældreansvarslov – uretfærdig!!!
    Jeg har været skilt siden børnene var 1 og 3 år. Det er 8 år siden. Far og jeg boede på Amager. Begge vores familier bor på Amager. Far vælger at flytte til Lolland for at få et billigt hus og et stort rådighedsbeløb og har kørt turen fra Lolland til Amager i 7-8 år uden problemer. Nu kommer den nye lov, og jeg er pålagt at køre til Lolland hver 2. søndag for at hente mine børn.Jeg har en ny familie og en lille baby og har ikke budgetteret med en kørsel til Lolland 2 gange pr. md. Det vil ramme os hårdt. Jeg kan heller ikke bruge hele søndagen på det. Det er jo ikke mig, der flyttet!
    Nu venter jeg på Statsforvaltningens afgørelse. Mens jeg venter, er der så nogen der har eksempler på afgørelser eller gode råd? Jeg har stadig forældremyndigheden – den har jeg ikke fået brev om endnu, men det kommer jo nok også…

  38. Min ekskone valgte at flytte til Norge – fra Bornholm. Det betyder årligt rejseomkostninger for ca. 30.000. Så dér synes jeg den nye lov hjælper.

    Det eneste den ikke hjælper på, er samvær – jeg har staig ikke set mine børn i over et år, og Statsforvaltningen gør intet for at hjælpe. Når mor bryder 1, 2 og 3. samværsaftale…er det jo bedst for barnet – det er jo mor.

  39. den nye lov beskytter jo ikke barnet!!!!!!!!!!!!!!¨¨¨

    og det var jo det man ville med den nye lov!!!!!¨’

    ak ja

  40. Jo – den beskytter i nogen grad mod de mødre som af egne grunde gør alt for at hævne sig på eksmanden og dennes familie.

    http://www.information.dk/137229
    http://fpn.dk/liv/article1252718.ece
    http://www.boernogsamvaer.dk/artikler/pas.htm
    http://www.skilsmissebarn.dk
    http://www.boernogsamvaer.dk/artikler/skilsmisseboernene-en%20stor%20tabergruppe.htm

    Desværre ikke nok…7 ud af 8 afgørelser er stadig til moderens fordel. Børn og fædre har ikke ligeret i dette land.

  41. Kære debattører – fædre såvel som mødre.

    Som jeg tidligere har bemærket, læser jeg med interesse jeres indlæg om styrker, problemer og stadige udfordringer ved forældreansvarsloven.

    Dog vælger jeg i hovedreglen ikke at debattere med når sagerne bliver meget personlige og dermed også subjektive. Håber at I forstår at jeg suger til mig af erfaring og beretning, men overordnet ser på de politiske linjer.

    Som far kan jeg forestille mig, men ikke fuldt sætte mig ind i den smerte der må fylde en forælder der i al for lang tid mister kontakten til et eller flere børn.

    Ligesom jeg får det skidt af at tænke på, at skulle aflevere mine børn til en tidligere partner/far/mor om hvem man ikke har tillid til børnenes velbefindende, selvom Statsforvaltningen mener noget andet.

    Vh. Balder

  42. Hej Klaus Jakobsen
    Jeg håber at du har læst SF’s politik på området m. noter, som jeg skrev for 2 år siden:

    Børnenes ret til begge forældre skal være udgangspunktet m. noter (Kort udgave via denne side: Et barn har ret til begge forældre )

    Du skriver: “7 ud af 8 afgørelser er stadig til moderens fordel.” – det studser jeg over. Kan du evt. linke til disse fakta, og hvilke afgørelser er der specifikt tale om?

    Jeg skulle mene at tallene udtrykte fordelingen i forældremyndighedssager inden den nye lov?
    Vh. Balder

  43. Kære Balder – prøv at sætte al for lang tid til at være hele barndommen og ungdommen – alene fordi moderen ikke ville have det. Er det ligeret for børn og fædre?

    Og hvordan har du det med at være politiker i et land hvor Statsforvaltningen ikke retter sig efter landets love og meninger? Du kan, utroligt mange steder, finde eksempler på at Statsforvaltningens medarbejdere har trodset love og retninger, for at give moderen ret. Skøre tanker? Nej, det er skam dokumenteret:
    http://video.google.com/videoplay?docid=4575261205946850304
    http://video.google.com/videoplay?docid=-189849684552298933
    http://video.google.com/videoplay?docid=8630871978917562880

    Og endelig er der på http://www.dadman.dk og http://www.foreningenfar.dk og i forummet på http://www.oestrogen.dk mange eksempler på det samme.

    Det bedste eksempel kan jeg selv komme med – før Karen Jespersen blev venstrekvinde havde hun en læserbrevkasse, hvor jeg spurgte om ikke det var unfair at mødrene kunne hindre samvær, hvortil hun svarede: børnene ville sikkert opsøge mig når de blev voksne. Så…er det ligesom for sent?!?

  44. i er godtnok mænd herinde så det basker hmmmm

    helt ærligt i sviner kun os mødre til osv…men hvad med barnet?????

    tænk på det istedetfor dette vrøvl….

    der findes altås også fædre som gør det samme..og det hjælper jo heller ikke barnet vel????

    drop det ..og hold jer til facts..barnet er nidtpunktet..lyt til børn..hvad er bedste for dem osv..

    det er ikke altid far el mor…man tager det derfra…..

  45. Jeg ønsker ikke at svine kvinder til, for som du selv siger – hvis mænd har muligheden, ville de gøre det samme (omend statistikken siger at der er procentmæssig lidt færre konfklikter når børnene bor hos far).

    Det er ikke kvinderne som er problemet – det er de som forvalter den.

    Statsamterne er idag undersøgende, dømmende og udøvende magt i ét. Retssalene er stereotypiske, både i børnesager såvel som sex-sager.

    Voldtægt = 1½ år i fængsel
    Falsk anmeldelse om samme = advarsel

    Ifølgde Odense politi udgør de falske anmeldelser 1/3 af alle voldtægtsanmeldelser. Der findes eksempler på mænd som er dømte, mens andre må leve med mistanken resten af livet..fordi en kvinde fortrød et one-night-stand, eller ikke turde indrømme det for forældrene eller bare ville hævne sig af den ene eller den anden grund.

    Hvorfor både samværssabotage og falske anmeldelser? Fordi de kan. Loven og forvaltningen giver kvinder de muligheder.

    Og jeg gentager lige mig selv – jeg tror ikke på at kvinder er værre end mænd. Men kvinder har muligheden for de før nævnte ting. Ustraffede. Belønnede.

  46. sikke noget bøvl…..
    når børn bor hos far er der mindre vrøvl??????hm..nok fordi at nogle kvinder faktisk er bange for deres exmænd osv..at de lader barnet i fred..da de ikke orker kampen mod disse type mænd

    du hader vist kvinder hva???

    du glemmer lige barnet igennnnnn..

    mænd kan også lyve og slippe for det i amter..

    ikke kun kvinder..husk barnet..sig det i amt

  47. Nej, jeg hader ikke kvinder, jeg hader den nuværende lovgivning og forvaltningen af den. Den er ikke lige, og børn har i praksis ikke lov til 2 forældre – hvis mor ikke vil have det.

    Alene-mor familier 2006- 186.615
    Alene-far familier 2006- 24.635

    Godt nok fødes der 51% kvinder, men det er altså ikke nok forskel til at forklare forskellene herover.

    Jeg har endnu ikke mødt én mand som ikke gerne ville have børnene. Men jeg har mødt mange som har givet op fordi de ikke magtede og/eller havde råd til at gå imod systemet. Der er bare ingen hjælp at hente i Statsforvaltningen som mand, i Danmark. Og er der 2 lige egnede forældre i retten, vinder mor.

  48. Jeg kunne godt tænke mig at være en del af debatten herinde, men jeg kan godt fornemme, at jeg som MOR vil blive jordet og allerede er dømt på forhånd som “den dårlige”, sådan er stemningen nemlig herinde -synes jeg at fornemme.
    Jeg er den perfekte skilsmisse mor. Laver ikke chikane og har aldrig nægtet at udlevere mine børn osv. osv…
    Far har haft samvær i 8 år siden børnene var helt små.
    Med den nye lov skal jeg selv hente mine børn efter samvær 150 km væk. Det er far, der er flyttet til en anden by. Han er fra samme by som mig.
    Hvor ligger retfærdigheden dér??? Det er sku da chikane overfor mig…
    Jeg vil gerne spørge Balder, om det var meningen med den nye lov, at en mor skal køre 300 km/mange timer med tog en søndag for at hente sine børn, når det er far der er flyttet?
    Hvor ligger logikken “ansvar for samvær?”, når far flytter så langt væk? Burde han ikke tage sit ansvar og aflevere børnene tilbage efter samvær?
    og far GRINER af mig pga. den nye lov…

  49. Kære Anja.

    Ingen ønsker at dømme dig fordi du er mor. At de fleste måske herinde snakker negativt i den retning, skyldes at de har oplevet hvordan andre mødre har misbrugt loven uden problemer – og dét er vi sure over. Ligeledes er vi sure over at loven i praksis stadig intet gør for i praksis at hindre fortsat praksis af samværssabotage, Statsforvaltningens stereotypiske bedømmelser etc.

    Mht. din mand – se det på denne side: du har dine børn 12 ud af 14 dage, hvis børnene og han ser hinanden hver anden weekend. Dét alene gør at der er en meget stor forskel til din fordel mht. hvor meet samvær der er. Mht. kørslen giver det dig og dine børn en chance for at være sammen og opleve noget sammen, og ikke bare under samme tag – hvor den ene er i køkkenet, den anden foran fjernesynet etc.

    Så det din eksmand griner af…er formentligt fordi det er den eneste ting der er gået i hans retning. Lad ham grine af det…og glæd dig over at du har børnene 90% af deres tid, og vil have en meget større binding til dig.

  50. Hej Klaus Jakobsen.
    Tak for din tilbagemelding.
    Jeg kan ikke lade være med at kommentere, at i de 12 dage jeg har børnene pisker jeg frem og tilbage fra alverdens sportsgrene, kammerater,frit/klub arrangementer osv., så jeg ser ikke de 300 km i transport som en positiv udfordring. Far kan da nyde turen, det er jo ham der har valgt den.
    Desuden er transporten så dyr for mig, at det kommer til at give os en økonomisk nedtur – øv!!!

  51. Helt perfekt bliver det nok aldrig mht. udgifter og tid til samvær. Men da min ekskone har valgt at flytte til Norge, er der tale om rejseudgifter på den forkerte side af 30.000 om året. Så dérfor vil jeg sige at loven er i den rigtige retning.

    Desværre får den intet at sige for mig, da vi i Danmark blindt anderkender alt fra Norge, hvilket betyder højere børnebidrag og manglende rettigheder på mange områder. Jeg har nu for anden gang ikke set mine børn i over et år fordi min ekskone misbruger reglerne på de værste måder til at hindre samvær. Så hvis jeg på nogen måde virker harm overfor den manglende ligestilling…ved du nu hvorfor.

  52. Hej jeg ville gerne høre om det ikke er sådan at ting der har været i statsamtet ang transport og er lavet efter gammel regel altså før oktober 07 ikke bliver ændret

    Mvh Carsten

  53. Hej jeg syntes de nye regler er tåbelige.. jeg er mor til en dreng på 5 måneder. hans far er psykopat, kalder drengen for lorte unge og siger min bror er far til barnet, alligevel søger han samvær. han truer,og smadre min bil. han har en søn på 11 år med en anden hvor han til nytår gav ham en pistol med hjem som man skal have tilladelse til. han søger ikke for sit barn når det er hjemme og kalder ham idiot mm. drengen skal med ned og ordne bil eller bliver sat foran tv så far kan ryge hash.han lyver for sit eget barn om hvem han har været, dvs han går og leger politimand.. hvem ønsker at aflevere sit barn til sådan en mand? Han søger ikke samvær af lyst men ren provokation. det gør simpelthen ondt at ens barn skal ødelægges pga sådan en mand!!!!!!!

  54. Hej Helle
    Din situation lyder mildest talt forfærdelig. Jeg går ud fra at hans utilregnelige sindstilstand er kommet efter du fødte jeres fælles dreng. Ellers kan det nemlig undre, at du har valgt at lave børn med ham.

    Forældreansvarsloven skal vel ikke have skylden for din søns fars opførsel, og jeg går i øvrigt stærkt ud fra at Statsforvaltningen er opmærksomme på alle detaljer i jeres sag, når de behandler den.

    Vh. Balder

  55. hej til nye ind fra dig balder..du er dælme grov imod kvinden!!!!!du havde vel ikke fået barn med ham ossss….helt ærligt mænd ændre sig tit og det ser vi kvinder altså ikke altid..min var så sø da vi fik banr gik han også amok..og han vil også kun samvær pga provokation..da han er totalt ligeglad også..

    drop det det kvinde haderi ok….giv kvinde en undskyldning seriøst du skære alle kvinder over en kam..den nye lov er og bliver dum for børn med voldelige forældre osv….

  56. at du har valgt at få børm med denne mand!!!!!hvad er det for noget pjat at skrive til helle

    barnet er dælme offeret her da ikke kvinden!!!!faren svigter jo barnet føj altså

  57. Ja undskyld mig manden har løjet om alt i 5 år. han er så snu, og virker oprigtig.. desværre fandt jeg først ud af det nu. hvorfor skal børn ødelægges pga psykopater.. troede det var barnets tarv, man gik efter, men der tager jeg fejl..

  58. Hej Helle
    Det er jeg ked af på dig og din drengs vegne. Og meget trist at manden ikke synes at leve op til sin faderrolle.
    Jeg har selv børn, og kan forestille mig hvor hårdt det må være, at være utryg når man ikke har sit barn ved sin side.
    Jeg håber meget for dig og i særdeleshed din dreng, at du har mulighed for at dokumentere alle dine påstande når der skal træffes beslutninger om samvær mm.

    Til Yasemin: Både kvinder og mænd kan for den slags skyld ændre sig dramatisk, og efterlade en partner i en fortvivlende tilstand.

    Jeg bliver altså nødt til at sige, at jeg overhovedet ikke kan genkende din beskrivelse af mine holdninger.

    Vh. Balder

  59. Jeg er helt enig med Balder – kvinden har et totalt ansvar for hvem hun vælger at få børn med. Jeg ved godt at forældreansvarslov, abortlov m.m. stort set fritager kvinden for konsekvens, men denne kan ingen kvinde altså løbe fra.

    Overalt beskrives det metroseksuelle liv som værende helt normalt. Ingen konsekvens for noget som helst. Men uanset hvad man gør, er der intet der kan fjerne kvindens ansvar for hendes egen krop – hvem hun vælger at få barn med…er 100% hendes eget valg.

    Så derfor må jeg erklære mig helt enig i Balders kommentar mht. at enten må evt. psykopatiske træk må have udviklet sig efter de har fået børn – eller også har hun valgt rigtigt dårligt. Ogt det samme gælder mænd – nogle kvinder både ser og lyder pæne…men hvis der er “rotter på loftet”, skal man altså holde sig væk. Nogle kvinder egner sig bare ikke til at have børn. Desværre er retspraksis på deres side. Jeg har selv mødt børn som er blevet ødelagt for livet af gale kvinder som havde retten på deres side.

  60. Efter Klaus Jakobsens indlæg føler jeg mig kaldet til, at præcisere mine holdninger for at der ikke opstår uheldige udlægninger af disse.

    De triste sager om forældremyndighed og samvær betyder ikke at nogen bør udtale sig generelt om hvordan kvinder eller mænd generelt er – men om hvordan nogen mødre og nogen fædre er. Det tjener intet formål at lade det udvikle sig til en kønskamp.

    Både mand og kvinde har et ansvar når de har samleje med chance (el ‘risiko’ – alt efter øjnene der ser) for at det fører til graviditet.

    Kvinden har så det primære ansvar for at det ender med et barn. Men ingen – hverken moderen eller faderen, bærer nogen skyld eller noget ansvar for at den anden viser sig at være en knaldperle, der ikke er i stand til at tage ansvar på sig, og opføre sig på en måde der er til gavn for barnet.

    Og netop ønsket om at give alle børn en tryg opvækst, er det der bør være centralt, og det som bør få alle fædre og mødre til, at gå langt i bestæbelserne for i fællesskab at få skabt de fornødne omstændigheder. Også selvom det betyder afsavn for begge parter.

    Hvor dette ikke er muligt, må systemet træde til, og politikerne bør efter bedste evne sørge for en lovgivning der søger at forsvare barnets ret til værdifuld kontakt med begge forældre, såfremt de vurderes at være egnede til at drage omsorg for et barn.
    Er de ikke det (vurderet efter saglige kriterier), er det naturligvis ikke i barnets tarv at være sammen med en sådan forælder uden overvågning, hvis overhovedet.

    Men jeg har en naiv tro på, at alle forældre faktisk meget gerne vil deres barns bedste. Det er bare ikke altid, at der er enighed om, hvad dette så drejer sig om. Og her er der så brug for hjælp udefra.

    Det blev lidt langt, og med ‘politikersprog’, men dette område er altså svært at debattere på skrift, og jeg tror ikke at noget andet politisk område rummer så store følelser for de implicerede som dette.

    Balder

  61. Jeg bliver tvunget til at sende mit barn på samvær hos en psykopat. Dét er hårdt, skulle jeg hilse at sige. Hun er et spædbarn, han magter ikke at passe hende, og han har aldrig gidet hende, da vi boede sammen. Hun kommer hjem stresset, uglad med store bange, flakkende øjne.

    Mine påstande om at han er psykopat bliver ikke undersøgt i retten. De går ud fra, at det er mudderkastning. Men vi taler altså om en fuldkommen skør far uden et gran af empati.

    Hvorfor jeg fik barn med ham? Han førte mig bag lyset og “spillede rar” indtil det var for sent at få abort. Først da så jeg hans grimme, sande ansigt:-(

    Jeg kan ikke redde mit barn fra dets far. Vil I politikere ikke nok gribe ind? Dét her er ikke en kønskamp. Det er de fortvivlede, raske forældres kamp mod psykopater! Ikke for vores skyld, men for børnenes skyld.

    Der er INGEN SOM HELST GRUND til at sende et barn på samvær hos en psykopat. Men der er mange grunde til at lade være – f.eks. at psykopati er arveligt, og at psykopatisk adfærd hos den ene forælder kan fremprovokere eventuelle arveanlæg hos barnet. Hvis barnets forælder er psykopat, siger psykiatrien at barnet for alt i verden må undgå at være sammen med dén forælder.

    Retten tvinger mig til at sende mit barn hen til en syg mand på det værst tænkelige tidspunkt i hendes liv, nemlig den alder, hvor hun selv kan udvikle psykopati.

    Jeg har tænkt mig at klage til menneskerettighedsdomstolen, når min sag er færdigbehandlet i retten. Jeg ved godt, der er 3-4 års sagsbehandlingstid. Men jeg kan godt love dig, at vi er MANGE mødre, som vil kræve de skyldige politikere straffet for vores ødelagte børn, når vores klager går igennem! Indtil da forsøger vi – med større eller mindre held – at få børnene godt igennem på trods af svære odds.

    Forældreansvarsloven er ren børnemishandling!!! Den er umenneskelig. Mødre flygter til udlandet. Mødre går under jorden. Vi normale forældre bliver – af de danske politikere – forhindret i at give vores børn en tryg opvækst. Vi bliver tvunget til at leve i en krigszone af chikane, gentagne retssager og psykisk vold. Og taberne er børnene.

    Så om igen med en ny lov, der reelt tager barnets parti – ikke den voldelige fars!!!

  62. Og jeg har så set det modsatte i Nexø – barn der er skadet pga. en mor der er sindsyg. Hun har endda været lukket inde pga. samme…men vandt alligevel forældremyndigheden. Først efter en årrække fandt man ud af skaden da den var for sent. Idag er drengen på institution pga. samme, og vil altid være skadet pga. en´sindsyg mor – som alene pga. sit køn blev set som den bedste forælder.

    Jeg er enig i at den bedste forælder skal være den som har børnene mest. Men mor er langt fra altid den bedste.

  63. Som sagt vil jeg understrege, at dét her ikke er en kønskamp. Men en kamp for børnene og de gode forældre, som hjælpeløse er nødt til at sende deres barn på samvær hos en misbruger eller psykopat, fordi retssystemet lukker øjnene. Det er blevet politisk trendy at tale om barnets ret til to forældre. Men hvad med barnets ret til at være fri?

    Balder har en naiv tro på at alle forældre ønsker deres barns bedste. Det er netop en NAIV tro! Alle psykopater tænker kun på deres eget bedste, og barnet er KUN magtmiddel til at ramme ekspartneren.

    Et eksempel: Da min eks skulle aflevere vores lille barn på 1½ år efter samvær forleden, stillede han sig foran døren, rakte vores datter hen imod mig. Hun rakte ud efter mig og jeg rakte ud efter hende. Så vendte han sig om, så jeg ikke kunne nå hende. Hun begyndte at skrige. Han sagde, at han ikke ville give hende til mig, før jeg fortalte, om jeg var alene. (Jeg har fået en ny kæreste). Det ville jeg ikke svare på.

    Min datter skreg højere og højere og rakte ud efter mig. Min ekspartner ignorerede hende fuldkommen og blev bare ved med – højere og mere og mere truende at spørge, om jeg var alene.
    Jeg svarede, at jeg ville have vores datter, og at han skulle forlade vores grund. Han begyndte at grine og sagde, at han godt vidste, jeg så en anden. Jeg bad om at få vores datter, som nu havde fået store, forskrækkede øjne og var holdt op med at skrige. I stedet var hun nærmest apatisk. Jeg begyndte at græde og rakte ud efter hende. Min eks rakte hende over til mig. Men lige da jeg skulle tage hende, vendte han sig bort igen og begyndte at grine. Vores datter var blevet fjern i blikket.

    Sådan stod vi i tyve minutter, inden jeg endelig fik min lille datter med store bange øjne, opløst i gråd og rystende over hele kroppen udleveret. Det var umuligt at få øjenkontakt med hende. Da hun endelig kom hen til mig og jeg smækkede døren i for næsen af hendes far, måtte jeg trøste hende i ca. en halv time, inden jeg igen kunne få øjenkontakt med hende.

    Der er kommet noget vagtsomt i hendes blik, som ikke var der før. Hun er glad, når der ikke er samvær. Hun er en krudtugle, som tumler rundt med sine søstre og mig og altid griner.
    Men når hun ser sin far, flakker hendes øjne, og hun klamrer sig til mig. Men “opgiver” ligesom og bliver apatisk, når jeg tvinger hende hen til hendes far. Så står han glad og nærmest manisk overgearet med stikkende, udstående øjne og med sit apatiske, uglade, slappe barn på armen…

    Retten har dømt os til fælles forældremyndighed og faderen til normalt samvær tre gange om ugen. Nu søger han udvidet samvær med overnatning… Og jeg kan INTET gøre for at stoppe det. For retten har ikke gidet undersøge ham, selvom to psykologer og to psykiatere har valgt at udtale en bekymring for hans forældreevne.

    Hvad vil du, Balder, konkludere, at I som politikere kan gøre for min datter? Min kæreste, som rent faktisk sad i lokalet ved siden af, sagde som det første, da min eks var gået: “Dit barn bliver skadet, hvis hun skal se den mand igen.” Jeg svarede, at jeg er nødt til at udlevere hende. Ellers hedder det samværschikane…

    Om hun bliver skadet? Ja, sikkert. Medmindre politikerne vågner op og ændrer Danmarks værste og mest uhyrlige lov. Al sympati for at fædre også har lov at se deres børn, og at der også er kvindelige psykopater. Men vil I politikere se lig på bordet, før I laver loven om? Skal min datter skades??? Hvor er barnets tarv???????!!!!!!

  64. hm jeg prøver nu igen at svare..dette er mit 3 svar så jeg håber at mit svar vil kunne ses nu..
    til voldsramt mor jegf kan følge dig 100%min ex kan gøære det samme ..vi bor hemmeligt nu men har har ret til samvær og vi har fælles myndighed osv..og igen er det barnet som taber.da disse typer ef mænd el kvinder som gør dette imod ders partner ikke har en chance da hvis at vi råbber højt er det samværs chikane osv..men manden har ret osv..

    jeg håber også at denne lov ændres..nu skal jeg forny dattrs pas og jeg aner ikke hvor min ex nu bor.da det gider han ikke oplyse..så nu skal jeg kæmpe imod denne mand igen som aldrig vilæ sit barn godt..bare for en underskrift,,,hmm

  65. Ligestilling???
    Det er ikke lige min opfattelse. Godt nok er det lettere at få fælles forældremyndighed, men hvad gør det når moderen gør som det passer hende, og det ikke får konsekvenser??
    Der ud over kan hun i forhold til samvær nægte at udlevere uden det giver konsekvenser, lyve som alt lige fra seksuelle overgreb til manglende opmærksomhed og endda sige at hun nok godt vidste det ikke passede uden det giver konsekvenser. Flytte flere timers kørsel væk med barnet og forresten tilbage igen fordi hendes forhold ikke holdt uden at det giver konsekvenser. Hvor er det så lige der er ligestilling??? Jeg syntes det er svært at være far i denne sammenhæng. Og hvorfor er det forresten lige at faderen ikke kan have weekend med sin datter op til ferie sammen med hende, men det kan moderen.
    Og hvor meget chikane skal man finde sig i før det er nok og man kan få hjælp il at få det til at stoppe??

    Så ja måske ligestilling i forhold til hvem der skal have forældremyndigheden, men hvad nytter det?? Det er stadig ikke let at være far i dagens Danmark.

  66. Kære ”Voldsramt mor”
    Din fortælling gør indtryk, helt bestemt, og jeg kan mærke din smerte gennem ordene. Dog håber jeg, at du forstår at jeg vægrer mig ved at gå ind i en i formen upersonlig netdebat om en så følsom familiesag, hvor jeg kun kender den ene parts syn på tingene.
    I udgangspunktet mener jeg ikke, at det er loven du skal rette din kritik imod, men snarere Statsforvaltningen og evt. også Retten som med eller muligvis uden rette, ikke fik undersøgt alle forældreegnethedsaspekter i dybden. Når du som det lyder er reelt nervøs for jeres datter, bør du gå til Statsforvaltningen og bede dem vurdere udviklingen.

    Med hensyn til din kommentar om min evt. naivitet, må jeg understrege, at jeg altid understreger, at det drejer sig om forældre der vurderes egnede til at varetage et barns bedste. Det er der naturligvis nogen der ikke er – både mødre og fædre.

    Til Yasemin
    Igen – meget trist med et dårligt forældremiljø omkring jeres barn, og jeg håber at I med tiden kommer nærmere en fælles forståelse for jeres barns bedste.
    Mht. samværschikane må jeg dog bemærke, at det vitterligt er et problem for især fædre, som er dem der primært tilkendes denne rolle. Chikane omkring samvær fører næsten med sikkerhed ikke noget godt med sig. Både barn og samværsforælder mærkes jo af sådanne handlinger, og det avler så desværre andre besværligheder i forholdet mellem de to forældre.

    Til Tine
    Du pointerer nogle kendte problemstillinger for samværsforældre. Og med sikkerhed noget som skal kigges nærmere på i forbindelse med en evaluering af lovens implementering. Personligt mener jeg ikke, at gentagne bevisliggjorte løgne bør passere ubemærket, og det bør i rets- og statsforvaltningsregi være en del af den samlede vurdering. Og vi skal altid huske at vi ikke i Danmark har et retssystem med omvendt bevisbyrde, hvor den anklagede skal bevise sin uskyld. Det er tværtimod den der anklager der skal bevise sin påstand.
    Til slut – jeg har personligt mine tvivl om, hvorvidt fogedretten er den rigtige og mest kompetente instans til sager om misligholdelse af samvær, endskønt jeg selv har arbejdet med folk med sund fornuft som arbejdsredskab.

    Vh. Balder

  67. Kære Balder,
    et indspark til debatten fra en samarbejdsmor gennem 14 år, som har haft fælles myndighed alle årene med en meget samarbejdsuvillig ekspartner. Jeg vil holde mig fra kønsdebatten og konstatere, at et stort antal gode forældre af begge køn har langvarige, destruktive, alvorlige og energikrævende konflikter omkring samarbejdet med den anden forælder, til stor skade for børnenes sunde udvikling og sjælefred og også til stor skade for de voksne.

    Jeg har en søn på knap 15 år, og har været samarbejdsmor i 14 år med fælles forældremyndighed, dvs længe før den nye lov. Det sidste år har vi kørt 7/7 deleordning og før det både 9/5 og 10/4 og mindre også.
    Det er sådan, at jeg har 14 års erfaring i at samarbejde med en person med alvorlige empatiforstyrrelser (i forrige århundrede hed det psykopat;))- total utilregnelig, manipulerende, løgnerisk, uansvarlig, konfliktsøgende, grænseoverskridende, dominerende, økonomisk velfungerende og ind imellem ganske charmerende.
    Dette gik op for mig med et stort chok som 25-årig i 8. måned, hvor han skiftede karakter for alvor. Glem ikke, at sådanne menneskers game er, at du ikke skal gennemskue det, og de kan være meget dygtige til at skjule deres dagsordener.
    Omfanget og konsekvenserne af dette kunne jeg dog slet ikke gennemskue på det tidspunkt. Der har beviseligt været utallige både diskrete og direkte chikanerier i alle årene konstant.
    Ang samvær har jeg givet ham sin vilje for et år siden med 7/7, i håbet om at minimere konfliktzonen, og fordi min søn var frygteligt i klemme og domineret. Desværre har det faktisk haft omvendt virkning, der har aldrig været så meget ballade som nu -hvilket virker helt meningsløst efter 14 års adskilt samliv og iøvrigt er han gift påny. Desværre stopper konflikterne ikke med den slags personer, når de har opnået f.eks. det samvær, de ville. Det handler nemlig ikke om barnet overhovedet, men om et behov for konflikt samt for at dominere ekspartneren.
    Jeg er “en gammel hippie” med højskole-værdier, og har hele tiden syntes, at fælles myndighed måtte man dog have, og at det ikke kunne passe, at man måtte opføre sig sådan, og at tingene nok blev bedre. Det er de aldrig blevet. I starten gik vejen gennem mægling i amtet, besøg hos psykolog for at lære at tale sammen, utallige møder hos privat mægler for at lave aftaler i mæglerens regi, så jeg slap for at gøre det alene med min ekspartner eller at minimere hans telefonopkald (mange dagligt). Alle forløb er endt med en kommentar fra behandlernes side om, at “ind imellem må man acceptere, at nogen ikke er samarbejdsvillige”, og derpå selvfølgelig stå alene med resten.
    Resultatet af div mæglinger har i øvrigt næsten altid været forgæves, aftalebrudene, scenerne og chikanerierne hjalp det ikke på.
    Da tingene begyndte at gå rigtig skævt, opsøgte jeg to uafhængige erfarne advokater og en psykolog, og spurgte hvad jeg kunne gøre for at minimere konfliktzonen for mig selv og min søn. Det samstemmende svar var, at ved at anlægge en samværs/myndighedssag, ville konflikterne eskalere, både under og bagefter, det var deres erfaring ved den personlighedstype og chikanerier. Så det ville de ikke anbefale. Samtidigt sagde de også, at det var svært at bevise, og kunne blive vendt om mod mig, således at jeg tabte, hvilket de selv havde oplevet.
    Så jeg besluttede mig for at undgå en retssag. I stedet har jeg for at øge min egen modstandskraft og overblik og få gode råd til at takle situationen til min søns bedste, gået jævnligt hos en dygtig psykolog, forstsat til mægling, haft samtaler med en præst, researchet grundigt om emnet, hjulpet min søn og prøvet at afgrænse mig så diplomatisk som muligt, afholdt mig fra mudderkastning eller at hoppe på vognen med at få min søn over på “min side”, når han kom hjem og sagde mærkelige ting om mig.
    Nu er min søn næsten 15, og det har ikke været godt for ham at have 7/7 samvær det sidste år, og nu vil han gudskelov selv have det anderledes. Det er først for nylig, nogle af de her ting for alvor er gået op for ham, bl. a. fordi jeg har villet skåne ham og udvikle sig i så meget fred som muligt. Men også fordi han er blevet mere moden, og selv kan se, at hans far f.eks. er underlig over for hans kammerater, og at det ikke er ok at være så “temperamentsfuld”, og at han i takt med sin egen identitetsdannelse godt tør sige imod nogle gange. Det er en meget svær situation, og man skal have professionel hjælp til at finde ud af, hvor meget man kan/skal sige til barnet og hvornår.
    For mig selv som ung voksen kvinde kan jeg sige, at det har føltes meget frihedsberøvende, at det nærmest ikke er muligt at blive skilt fra en partner af den art, at de må og kan blive ved med at dominere så meget. At være begrænset og stavnsbundet. Forrige år havde jeg brugt så mange kræfter på alt dette, at jeg gik ned med udbrændthed, hvilket nemt kan blive konsekvensen i en sådan situation.
    Jeg siger det næste med tårer ned ad kinderne, men på et tidspunkt for ikke så længe siden var jeg så udmattet, at jeg tænkte, det måske var bedst hvis jeg gav helt efter og lod min søn være hos sin far fuldt, så var han i det mindste ikke i klemme mere og jeg fik måske noget fred. Gud ske lov fik jeg mobiliseret min styrke igen.
    Nu vil min søn gerne have en anden ordning end 7/7, og jeg har talt med statsamtet, ang. hvad søren man gør med sådan en gammel hårdknude, samvær og chikanerier. De siger, de vil lytte til min søn, men at ang. chikanerierne er der desværre ikke noget at gøre. Ang eventuelle bekymringer på min søns vegne, synes de ikke det er relevant at lave en børnesagkyndig undersøgelse, pga hans alder, hvilket man helt sikkert ville gøre med yngre børn (vi har været til en børnesagkyndig i 2004 i forh t fastsættelse af samvær.
    Det allerallersværeste i alle disse år har været at få at vide, at der er grund til bekymring, men at der ikke er noget at gøre.

    Jeg har prøvet at holde mig til det overordnede og ikke gå i “slibrige” detaljer, men jeg håber det fremstår klart, at det er en forfærdelig situation at stå med fælles myndighed og meget samvær med en ekspartner, som af forskellige årsager bare ikke vil samarbejde. Det er meget ødelæggende for den voksnes liv, barnets udvikling og liv, hele ens familieliv og forældreskab bliver “på trods af”, og jeg synes virkelig det burde takseres som kriminelt.

    Jeg tror vi har en masse tabuer, uvidenhed og berøringsangst overfor folk med empatiforstyrrelser, ofte er de jo også ganske velfungerende socialt/økonomisk samt meget manipulerende. Denne uvidenhed osv går ud over de børn, der er i klemme, og også den forælder der forsøger at opretholde normale tilstande.
    Der har været en del fokus på og nyere litteratur ang psykopater, f.eks på arbejdspladser (og der er det gennemgående råd, at man skal “flytte sig fra feltet”, hvilket man jo ikke kan gøre som hverken samarbejdsforælder/barn).

    – Kunne der ikke komme noget forskning og litteratur på området?

    – Hvor trænet er personalet i forvaltningerne til at gennemskue empatiforstyrrelser/konfliktlystne typer? Kunne man ikke have obligatoriske kurser for personalet?

    – Kunne man ikke have noget materiale/samtaletilbud, der informerer om hvordan man bedst takler chikane og alvorlige samarbejdskonflikter? (og ikke bare f.eks. den folder, der er nu “Når samarbejdet er svært”)

    – Kunne man ikke i erkendelse af tingenes tilstand indføre nogle sanktioner ved chikane overfor den, der chikanerer? (det gælder jo selvfølgelig både, hvis der virkelig er tale om empatiforstyrrelser eller ved generel umodenhed og “konflikttrang”)

    – Nu er det jo en gang sådan, at et barns forælder er som det er, og livsbetingelserne er, som de er, men hvis konflikterne i årevis er unødigt store, kunne et barn så ikke få tildelt samtaler hos en terapeut, som kan hjælpe barnet på sidelinjen? Sådan ville man jo tænke, hvis det drejede sig om et barn, der havde en fysisk syg forælder/sindslidende forælder?

    – Jeg har kendskab til en del historier, hvor nogle i forbindelse med den nye lov har søgt om mere samvær/fælles myndighed måske mest fordi, de kunne, og måske mest for at lave en form for manifestation overfor den anden forælder (jeg taler ikke om de sager, hvor loven vitterlig har været en kærkommen mulighed). Jeg ville ønske, der var noget ordentlig information om, hvad alt det rippen op egentlig gør ved et barn, som måske faktisk er glad for samværet, som det er – det kunne være det kunne holde nogle af de mere demonstrative ansøgere på et højere fornuftsniveau….

    Til slut vil jeg sige, at det ville klæde alle parter at udleve sin indre gentleman/gentlewoman i disse sager:) Alles livskvalitet øges derved. Som den part der krænkes, er det vigtigt at stå ved sine værdier og ikke lade sig provokere til mere konflikt – barnet har hårdt brug for, at man vedbliver at være voksen og fornuftig.
    Dette er dog virkelig et fuldtidsjob, når den anden part er af en sådan personlighed, at man nærmest konstant må agere socialpædagog/terapeut, udøve damagecontrol mht sit barn og føle sig dybt retskrænket af systemet.
    Da jeg blev skilt for 14 år siden, var dette ikke på nogen måde en offentlig debat, det er er det gudskelov nu, og jeg håber meget disse livsvilkår for en del mennesker anerkendes og at der kommer proaktive tiltag.
    Det ville tillige hjælpe meget at få en form for anerkendelse af, at der KAN være disse her problemer ved fælles forældremyndighed, at der ER et hul i systemet i forhold til, at der intet er at gøre, og at der måske kunne være nogle støttemuligheder i form af samtaler mm også til “den samspilsramte forælder”, så vedkommende kan støtte sig selv og sit barn bedst muligt fra sidelinjen. Det må i hvert fald være et faktum, at sådanne betingelser ikke er til barnets bedste, og så må vi bruge nogle innovations-kroner på at finde på noget!

    Bedste hilsener Helene

  68. Kære Helene
    Tak for dit ualmindeligt grundige indspil.

    Jeg er noget ydmyg over for folk der som dig har levet længe med denne form for konflikt.

    Jeg finder dine bestræbelser for at minimere konfliktniveauet forbilledlige. I særdeleshed er det ualmindelig vigtigt at forsøge at holde barnet (i alle aldre) udenfor negativ ’trashtalk’ om den anden forælder. Det gavner nemlig på ingen måde barnet, og er oftest et resultat af en forsmået part med mindsket selvværd. Efter nogle år risikerer man endda at barnet gør modstand og vender sig mod den part der bagtaler.

    I dit tilfælde har du så nu en søn der kan stå på egne ben, og selv er i stand til at vurdere situationen, og det er som jeg læser det for en stor del din fortjeneste.

    Mht. dine kommentarer ang. evt. tabu mod folk med empatiforstyrrelser. Det er noget jeg selv har brug for at lade simre før jeg kan forholde mig til. Men vær dog forvisset om, at der er i langt størstedelen af alle konfliktsager er himmelvid forskel på i dette tilfælde en far der ifølge din skildring ikke fungerer godt med jeres konflikt om jeres fælles barn og så en reel psykopat.

    Du stiller nogle spørgsmål som jeg ikke til fulde er kvalificeret til at svare på. Sanktioner er der nok både fædre og mødre der kunne ønske sig flere af – og det er ikke umuligt at det i visse tilfælde kunne gavne – men det kan med sikkerhed også skade barnet yderligere, og det er oftest ord mod ord mht. konflikttrang.

    Din ide om samtaler for barnet finder jeg grundlæggende konstruktiv – i hvert fald hvis det er tvingende nødvendigt at der arbejdes med en forståelse for forældrenes tanker og en moden voksenudlægning af forældres hæmmende handlinger. Men gud skal vide, at vi nok alle langt hellere ville skærme børn fra den slags og overlade krisesnak til de voksne

    Ang. loven – jeg er helt med på, at det kan ærgre en forælder med flere rettigheder, at den anden nu prøver at benytte sig af loven, men det kan man ikke fortænke nogen i. Dog bør målet til enhver tid være barnets bedste og ikke en sejr for (ego)sejrens skyld. Men jeg tror som sagt også at lige rettigheder kan virke dæmpende på konfliktniveauet (og at det i mange tilfælde er sket med den nye lov), og hvis det ikke er tilfældet er jeg faktisk også imod at det hidtil har været sikret ved at forfordele den ene part – til skade for barnets ret til en tæt tilknytning til begge forældre.

    At den forælder du kalder ’samspilsramt’ kan have brug for hjælp fra kloge mennesker er jeg meget enig i, og jeg tør næsten ikke selv tænke den tanke at stå som dig i en situation, hvor det at skulle få samarbejde til at fungere om en stor livsglæde i form af et barn, har udviklet sig til et livsdrænende element. Det er der ingen der fortjener – hverken fædre eller mødre.

    Skønt jeg ikke svarer grundigt på alle dine forslag, tager jeg dem med mig til fremtiden.
    De bedste ønsker for dig og din søn
    Balder

  69. Hej Balder,

    Hvad er din holdning til bopælsforældre holder børn fra samværsforældre ved beskyldninger der ikke har hold i virkeligheden ? Eksempelvis forældre ramt af forældrefremmedgørelsessyndrom ? Jeg har endnu ikke set dette fænomen omtalt officielt i nogen sager, trods selve handlingerne der karakteriserer forældrefremmedgørelsessyndrom omtales særdeles hyppigt i mange sager. Begrebet “samværschikane” kan tildels benyttes, naturligvis, men chikane er ikke en sygdom som udgangspunkt.

    Hvorledes mener du man kan gribe det an med få identificeret forældre med den psykiske sygdom “forældrefremmedgørelse”…. ?

    Bedste hilsener “en forældre”.

  70. Hej “En forældre”

    Jeg finder det meget trist og særdeles hæmmende for både samværsforælder og barn når et barn besværliggøres i god kontakt med en forælder. Uanset om det er på baggrund af berettigede eller uberettigede beskyldninger bør det naturligvis ikke være noget som en bopælsforælder definerer alene.

    Om begrebet “forældrefremmedgørelsessyndrom” (PAS) tillader jeg mig at henvise til et par links da det i høj grad er en fagdiskussion som jeg ikke vil gøre mig til ekspert i:

    http://www.foreningenfar.dk/vejledninger.phtml?show=31

    http://www.foreningenfar.dk/vejledninger.phtml?showgrand=18

    http://dadman.dk/content/view/269/442/

    Vh. Balder

  71. til balder ja skriv du bare of fædre forening ..hm..derinde har de sørme svært ved at holde det pænt..sprog om os kvinder.hvor at vi prøver at lave seriøs debat vrd at det er barnet som kommer først ikke faren el moren..men det glemmer nogle desværre..og man kan helt klart endnu engang se hvem at du støtter balder igen hankønnet ved at fremhæve ders hjemmsider..

    du burde være neutral..da barnet er taberen..du nedgør tit kvinder og samværschikane og hvad ved jeg!!!!!

    og at vi burde tænke os om inden at vi fik børn med psykopater og hvad ved jeg..mange mødre har virkelig problemer med nogel voldelig ex mænd osv..og her må det da halt klart være barnets bedste ve og væl ikke sandt????

  72. Til Yasemin
    Mit fokus er og har hele tiden været barnets tarv. Sagen er bare at der er debat om hvad dette drejer sig om, og om hvordan rettigheder til forældreparterne og forbedret sagsbehandling gavner barnet i den sidste ende.

    Det er usagligt og usandt at anklage mig for at nedgøre kvinder – forhold dig præcis til hvad jeg skriver og lad os tage debatten og uenighederne derfra. Du har ret i at jeg finder samværschikane problematisk og hæmmende for barnet og forældrenes samarbejde. Og husk på, at det både kan være fædre og mødre der teoretisk rammes af dette.

    Ligesådan er jeg ligeså klar i mælet overfor vold af enhver art, og forstår som menneske og far i høj grad ønsket om at beskytte sit barn.

    Når jeg linker som jeg gør, skyldes det at jeg dér kunne finde noget info. Du er meget velkommen til at indsætte links til andre sider, som du så selv finder mere brugbare. Når det drejer sig om et spørgsmål om “forældrefremmedgørelsessyndrom” (PAS) har jeg kun et ønske, og det er at vi alle bliver klogere, og det var nok også det som “En forældre” ønskede med sit spørgsmål.

    Jeg må sige fra overfor den kønskamp som du vil trække ned over hovedet på mig. Det er hæmmende for enhver dialog, og ikke første gang at du debatterer ved ikke at forholde dig til mine samlede holdninger.

  73. Hej Balder,

    Jeg er meget glad for at mit indlæg fik opmærksomhed, kunne savne en lidt mere konkret “politik” og retning på området fra dig fremadrettet, men kan også se det svære i at kommentere på et sådan indlæg.
    Jeg har brugt dine links, og er glad for dem, for jeg har da læst lidt mere og blevet lidt klogere. Jeg er ligeglad hvorfra links kommer fra, sålænge indholdet er sagligt og velskrevet. Jeg vil således også opfordre alle andre til at belyse dette emne ved at henvise til information. Det står jo alle frit for at forholde sig til kilder og/eller finde anden brugbar information.
    Jeg finder ikke at kunne rette nogen speciel kønsdiskrimminerende kritik på de fremlagte kilder fra Balder.

    Mvh,
    “en forældre”.

  74. min datter far har fået samvær. Han er stofmisbruger.
    Jeg ønsker derfor at klage over afgørelsen.
    Skal der være samvær under klage-perioden ? eller stopper dette indtil der ligger en afgørelse ?
    Venlig hilsen Grete

  75. Hej Grete
    Når det kommer til denne type enkeltsagsrelaterede spørgsmål, må jeg desværre vælge, at være mere politiker end retslig rådgiver. Ingen sager er helt ens, og de vil derfor også blive vurderet forskelligt.
    Jeg vil henvise dig til følgende links:

    http://www.familiestyrelsen.dk/samvaer/lovgivning/

    https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=32075

    http://www.familiestyrelsen.dk/samvaer/publikationer/vejledning-om-behandling-af-samvaerssager/

    Her læser man i pkt. 7.3

    “7.3. Midlertidige afgørelser om suspension eller begrænsning af samvær
    Efter § 26, jf. § 27, er der adgang til midlertidigt at begrænse eller suspendere et eksisterende samvær.
    Inden statsamtet træffer afgørelse om suspension eller væsentlig begrænsning af samværet, skal samværsberettigede i overensstemmelse med de sædvanlige regler som udgangspunkt altid partshøres. Efter omstændighederne kan statsamtet fastsætte en kort svarfrist. Skønnes det, at barnets velfærd er truet, og er samværet umiddelbart forestående, kan afgørelsen undtagelsesvis træffes uden partshøring. Dette er nærmere omtalt nedenfor i afsnit 10.2. Der henvises også til afsnit 9 om beskyldninger om grænseoverskridende handlinger.
    Kriteriet for afgørelser om afslag på eller ophævelse af samvær efter § 26, jf. § 27, er som efter § 17, stk. 3, at det skal være påkrævet af hensyn til barnet. Dette kriterium skal ses i sammenhæng med, at afgørelser om suspension eller midlertidig begrænsning af samvær ofte træffes efter en mindre omfattende sagsforberedelse.
    Statsamtet skal således være opmærksom på, at en afgørelse om midlertidig begrænsning/suspension af samvær ikke må være mere indgribende, end situationen nødvendiggør.”

    Jeg mener dog, at du bør henvende dig hos statsamtet. Det der spiller en rolle er om der er tale om væsentlige nye oplysninger og/eller om barnets velfærd er truet.

    Vh. Balder

  76. Hej Balder.

    Du formulerer dig præcis som min eksmand, som er psykopat.

    Jeg tror, du har en helt personlig grund til at være så vild med forældreansvarsloven. Og til at anbefale foreninger som far og Dadman. Og til at besvare kvindernes nødråb så nedladende, når de fortæller, at de er nødt til at sende børnene på samvær hos dårlige fædre. Men hvis det forholder sig, som jeg tror, vil du naturligvis benægte det…

    Jeg er dybt bekymret over, at du er med til at bestemme over mit og mit barns liv. Og jeg vil have en bedre lov, som beskytter mit barn mod samvær med en dybt psykopatisk far. Hun er ikke engang to og har allerede samvær med overnatning. Når hun kommer hjem, er hun bange, græder og man kan ikke få øjenkontakt med hende. Herhjemme er hun en glad pige.

    Nå, det gør sandsynligvis ikke indtryk på dig. For du taler jo fars sag. I min barndom blev børnene beskyttet mod voldelige fædre og mødre. En avis lavede for nylig en undersøgelse, der viser, at Peter Lundin er berettiget til samvær ifølge den nye forældreansvarslov.

  77. Hej Voldsramt mor

    Når du samstiller mig med en person som du opfatter som psykopat – efter at jeg tidligere har svaret lødigt på dine spm. mener jeg ikke at du kan forvente at jeg atter gør mere ud af at svare dig.

    Din måde at forholde dig til mine holdninger er ikke fair – ej heller udtrykker de nogen form for sandhed. Jeg må bede andre læsere om at nærlæse mine tidligere svar for et korrekt indblik i mine holdninger.

    Vh. Balder

  78. Det er ikke så tit, at jeg direkte får opkastfornemmelser af at læse domsafgørelser. Denne her sag med 2 fædre og chikane vil jeg ekstremt gerne høre Balders kommentar til. Noget kunne tyde på, at der som minimum skal strammes op på fogedrettens muligheder ved chikane. Strammes hårdt op !

  79. hej til den far som satte link ind..vorherre bevar mig og nu er vi alle mødre nogel skarn og udøver samværs chikane el incest anklage..må jeg være fri!!!!

    vi er altså nogle mødre som har ex mænd som udøver psykisk vold på os mødre og samtidigt sviner os til..og at vi må leve hemmeligt eks…de ringer når det passer dem og siger at vi forbyder dem at se deres børn osv…men hertil skal så siges de kommer bare aldrig til samvær men brokker sig kun..så hvis at et barn havde interesse ja så havde de jo nok kontaktet statsamt noget før ..hos os er der nu gået 4 år og set mande 2 gange..fllot ikke..han ringer kun og sviner mig til..hvad siger du til det klaus

  80. yasemin, ingen er perfekte. Grimme mødre findes, og grimme fædre findes. Men jeg har mødt væsentligt flere som er blevet beskyldt for ting…end de som faktisk har gjort det.

  81. ja og igen geralisere du ..at mødre siger disse ting alle steder..men det gør vi altså ikke..kunne ikke drømme om at melde min ex for dette incest sygt..og samværschikane som min ex kalder det ja se det er hans valg at kalde det det!!!!men det er jo ham som ikke kommer og jeg kan dælme ikke tage ansvar for en voksens mands handlinger vel????

  82. Jeg siger at NOGLE gør…er det at generalisere?

    Jeg vil heller ikke blande mig i din situation, blot komme med et godt råd: når du mener han ikke gider møde op og han siger at du laver samværschikane…er der behov for en part som tager barnets side, én hvis følelser ikke er farvet af situationen.

    Der er 3 sider til enver sag: den ene, den anden…og den rigtige.

  83. Kære Balder. Nu har loven eksisteret siden 2007, så vi snupper lige en evaluering. 32 børn er blevet dræbt af deres forældre under samvær eller som følge af skilsmissekonflikter siden 2010. Mindst tre børn har begået selvmord, da samværene blev udvidet. Alle børn i højkonfliktsager har udviklet posttraumatisk stress. Og et stort antal voldsramte kvinder lever i dag under jorden eller er flygtet til udlandet. Et tilsvarende eller større antal kvinder vælger at få donorbørn for at undgå at blive jagtet af en psykopatisk far i forbindelse med skilsmissen.
    Politikerne forstår ingenting – de anbefaler tvungen konfliktmægling uden at gøre sig klart, at man ikke kan forhandle med en psykopat.

  84. Hej Tora
    Har du evt. link til de tal du angiver?
    Jeg har på intet tidspunkt forsvaret voldelige forældre der ikke er egnet til at tage sig af børn.

    Men dette mindretal bør ikke skygge solen for alle andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *