Ungdomshus-sagen: Politistave brugt på unge aktivister der har begået hærværk

Dagens billeder fra hærværksaktionen mod Faderhuset i Rødovre giver anledning til to kommentarer.

I de seneste dage har jeg bl.a. debatteret brugen af vold som politisk redskab med Allan fra Ungdomshuset (Se debatten her). En af mine pointer er at den del af befolkningen der har sympati for Ungdomshuset, mister lysten til at bakke op om stedet, når det tydeligvis er hærværk og opfordring til vold der udgår fra huset. Jeg har talt med flere der er gået fra tydeligt at bakke op om husets virke, til nu at trække på skuldrene og ryste på hovedet, og sige “det var det, min sympati er nu dalet markant”. Det er trist og en udvikling som ikke er god for brugerne af huset. Svigtende folkelig opbakning har nu engang indflydelse på politikernes vilje til at arbejde for en bevarelse af huset. Den eneste løsning jeg kan se er at kommunen tilbyder Faderhuset en anden grund, som de så kan sælge videre. For det står jo lysende klart af det er kapitalistisk kristendom der udgår fra den sekt.

Politikens web har jeg set billeder fra dagens masseanholdelse i Rødovre. Som vores Anne Baastrup også har bemærket, er det voldsomme billeder, der viser en sjælden brug af magt. Jeg skal ikke gøre mig til dommer, men som jeg ser det, er der her tydeligvis brug for at statsadvokaten ser nærmere på om brugen af stavene i denne situation stod mål med truslen, og om der i grunden var tale om ulovlig magtanvendelse. I så fald er det uacceptabelt.

0 tanker om “Ungdomshus-sagen: Politistave brugt på unge aktivister der har begået hærværk”

  1. Politiet viser tydeligt at staven er trukket før den bliver brugt. At uromagerne ikke fatter at festen så stopper står vel for deres regning.

  2. Den betjent, der finder sin stav frem og skjuler den på ryggen, før han kaster sig ind i mængden og slår løs til højre og venstre, viser han også tydeligt, at staven er trukket?
    Har de siddende demonstranter, han lader slagene hagle ned over, nogen mulighed for at undgå dem?
    Det skræmmer mig, at man så forblændet kan forsvare systemets overgreb, blot fordi man ikke sympatiserer med dem, den statsautoriserede aggression rammer.

  3. I øvrigt så er overskriften “Politistave brugt på unge aktivister der begår hærværk” misvisende: “Politistave brugt på siddende demonstranter” afspejler bedre, hvad der rent faktisk skete… Hvis vi absolut skal forsøge at formidle virkeligheden i rubrikform.

  4. Hej Allan
    Jeg giver dig ret i at min overskrift ikke var præcis, og har for en sjælden gangs skyld ændret lidt ved noget jeg har skrevet. Men som altid er det jo indholdssiden og ikke rubrikken der er det afgørende, hvilket du jo viser at du er enig i.

  5. Magtsmisbrug fra politiets side skal påtales uanset hvem det er der er ofrene. De burde være trænet til ikke at lade sig provokere. Men det vil jo koste flere penge til bedre uddannelser og mere sortering blandt ansøgerne. Så vi kommer nok til at trækkes med problemet et stykke tid i nu, og det ligger i tiden at det bliver værre.

    Når de får deres peberspray, bliver mulighederne for misbrug og diskret tortur først rigtig gode..

    Giv en mand en ordentlig sprøjte peberspray og læg ham derpå i håndjern.. Tak for sidst Brian…

    Mediernes bias er også til at føle på.

    Rødfascister der målbevidst angriber politiet i deres kamp for at tiltuske sig andres ejendom kaldes konsekvent for “aktivister” og “unge”.

  6. hvorfor skulle i tage huset fra dem
    hvorfor er i så onde
    hvorfor tager i jer ikke sammen til at give dem huset

  7. annemette: Fordi langt de fleste af ungdomshusets brugere er en flok uansvarlige umodne hærværksmagere. De burde tage sig en uddannelse eller tage sig sammen og lette måsen ud og finde et job.

  8. annemette – hvem er I?

    Hvis du mener ‘politikerne’.

    Husk da at politikere har forskellige holdninger og ikke kan puljes sammen som et hele. Det drejer sig om handling og ikke ‘titler’, og i øvrigt har jeg ikke særskilt indflydelse på politikken i Københavns Kommune.

  9. stop nationalbankerne og familien rothschild, flere ungdomshuse og balkanisering af the rotten state of denmark, stop bankernes ulogiske rente-retfærd og fri hash, vi gider ikke mere pis, arbejder lad værktøjet ligge, hvad skal vi bruge det til, arbejde gider vi ikke, det har vi tyskerne til, arbeit macht frei, schweiz blev aldrig besat i 2. Verdenskrig, alting er løgn, anarki eller kaos!

  10. Handler det ikke bare om at der skal være plads til os alle ?
    Jeg syntes fortsat at de unge fra Jagtvej 69 skal have et kommunalt betalt ungdomshus og det NU!!!
    Ellers fortsætter frustrationer og konfrontationer, da det jo tilsyneladende er det eneste der kan få vores borglamme politikere til at kigge ud over egen navle.

    Ruth prut det er slut / Rit Rit sike noget skidt du og dine socialretarderede kammerater har fået skruet sammen. I lytter til folket når I skal bruge stemmer, men efterfølgende klynger i jer til magten og højglanspolerer jeres argumenter med populismens svøbe.

    Findes der overhovedet politikere i Danmark der mener noget og vil slås for noget, eller er politikken i vores land reduceret til et spørgsmål om at tilrane sig magten?

  11. De autonome er et klart produkt af socialimens 68-pædagogik, hvor børnene har kunnet gøre hvad der passede dem uden at skænge resten af samfundet en tanke.

    Forældrene til de fængslede autonome skulle få lov til at betale for hærværket skabt af de autonome, kort og godt fordi de ikke har opdraget børnene til at respektere grundlovens paragraf om privatejendomsret.

    Jeg mener kort og godt at de autonomes opførsel siden huset blev overtaget af HUMAN A/S har været af en karakter som burde være nok til tvangsfjernelse fra forældrene.

  12. At partier på venstrefløjen bliver ved med at tale for et nyt Ungdomshus af typen Jagtvej 69, er mig en gåde.
    Jeg tilhører selv venstrefløjen (medlem af kommunistisk parti i Danmark) og kan ikke se noget som helst venstreorienteret i den anakistiske tankegang som præger de tidligere bruger af Ungdomshuset.
    De er modstandere af Kapitalismen, hævder de, men hvad er de egentlig for, andet end uro, hærværk og ballade?
    Med deres sorte flag og bannere med dødningehoveder får de mig mest af alt til at tænke på SA-korpset i tredivernes tyskland. Nåe ja de er også voldsomme tilhængere af veganermad, for det er jo noget så reaktionært i at nyde en god bøf. Var der ikke noget med at Hitler var vegetar.

  13. Hvis de unge vil have et nyt ungdomshus så må de sku bare selv betale for det, jeg gider da ikke betale for et hus til Problem børn og ballademagere….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *