Hvad er nu det – er jeg blevet tosset? Nej, men DF har en mangel som, hvis man selv besad den, til tider villke gøre livet lidt lettere. Ren volapyk? Ja, tildels, men hvad jeg misunder hos DF er deres manglende behov for akademisering, nuancering og respekt for, at der kan være forskellige måder at anskue en sag på. Kort sagt, besidder de ikke tvivlens nådegave, men taler ufortrødent til den laveste fællesnævner, og den har desværre klangbund i dagens Danmark. Den akademiske møllesten om benet, som til tider kan hæmme et parti som SF, holder ikke DF nede. For dem er alting nemlig sort/hvidt, godt/ondt eller fjender/venner. Mellemregninger springes over, og fjendebilleder bygges op, for derpå at blive skudt ned. Letkøbt og letforståeligt for dem der ikke selv kan, eller ikke ønsker at gennemskue spinnet.
Et eksempel er Peter Skaarup, formand for retsudvalget, som ikke føler sig hæmmet af magtens tredeling, men gladeligt kommenterer løs på verserende retssager. Konfronteret med det, siger han bare: En ny stil er kommet, venstrefløjen er på de kriminelles side, jeg er på de lovlydige borgeres side. Et absurd fjendebillede opstilles og skydes ned, hvorpå folk står tilbage og siger: “Ja, det er også rigtigt – man kan ikke holde med de kriminelle”.
Andre gange tror man at DF rummer selvironi, men nej, der er blot tale om blind ignorance. På DF’s nyligt overståede årsmøde, sagde Pia Kjærsgaard:
Vi har et fællesskab, som jeg oprigtigt tror, at mange partier misunder os. Vi er her for det samme, og vi kan lide hinanden. Dét skaber en ramme, som jeg ofte har haft anledning til at glæde mig over at være en del af. Så velkommen til fællesskabet!
Tænk om indvandrere mødtes med samme glæde, hvor ville megen skade være undgået. Når DF’s ungdomsorganisation lancerer en kampagne mod lærere der indoktrinerer, kunne man blive forledt til at tro at der var selvironi indblandet. Men nej, det er evnen til at kaste al selvkritisk analyse overbord der endnu engang manifesterer sig. Tillykke med det DF. I gør verden sort/hvid og nemmere at forholde sig til, men i den sidste ende er det fordummende, og det er vel også indoktrinering?
