Dette er en rigtig sag, som kan samle på tværs af partiskel. 200 millioner euro koster det hvert år at flytte hele molevitten fra Bruxelles i Belgien til Strasbourg i Frankrig. På denne side kan du skrive under på, at dette cirkus bør stoppes: Oneseat kampagneside
Holger K’s kovending medførte desværre, at danskerne stemte ja til Unionen. Nu ser vi, at SF er med i koret om kun én rede til pseudoparlamentet. Det er sølle, og kan ike tages seriøst. SF har vist sig som et parti for vindbøjtler, og den nuværende formand beviste under Muhammed-krisen, at han har arvet den tidligere formands evne til kovending. Det er sørgeligt at skulle sige det, men SF kan man ikke stole på.
Hårde ord Bjarne – ærgerligt at din vrede over SF får lov at skygge for, at det er vigtigt at føre de kampe man finder rigtige.
Kunne være interessant at høre, hvad der får dig til at sige, at Villy S. under tegningskrisen begik en kovending? Husk på at man som politiker og parti også er forpligtet til at lære af forløb og udvikling, og revurdere holdninger derefter. Alt andet er for mig uvederhæftigt, og vil da snarere give grobund for at blive tituleret: “Ikke til at stole på”.
Vh. Balder
Selv din partifælle, Morten Homann, mener det samme som jeg: at Villy først forsvarede ytringsfriheden for senere at forsvare Mekka og stirre sig blind på JP, Fogh og DF. De hjemlige “fjender” voksede sig i Villys hjerne så store, at han endte med at forsvare hystadernes “krænkede religiøse følelser”. Ambitionerne om magt og indflydelse fik både Holger og Villy til at ændre kurs med ikke mindre end 180 grader.
Efterhånden som krisen udviklede sig stod det mere og mere klart hvor diplomatisk amatøragtigt Fogh havde opført sig – dette skulle kritiseres.
Og det kunne sagtens kritiseres samtidig med at man forsvarede ytringsfriheden, som SF hele tiden gjorde det. Blot med den hage, at man i selv samme ytringsfriheds navn skal have det at vide når man benytter den til at genere andre. Ytringsfrihed er ikke ytringspligt, og vi sætter dagligt grænser for denne frihed.
Ang. Morten Homann: Han gik tidligt mere ytringsfriheds-fundamentalistisk til værks. Når han i JP d. 31/1 skriver: “Og Jyllandspostens tegninger har været uhyre velegnede til at rejse debatten om ytringsfriheden”, da mener jeg at han går for vidt, og glemmer at se på afsenderens motiver.
Hvis du vil vide mere om, hvordan jeg selv forholdt mig til krisen, kan du læse følgende indlæg på denne side:
Læs mine tidligere kommentarer her:
http://www.baldersf.dk/2005/10/23/muhammed-som-tegneseriehelt/
http://www.baldersf.dk/2006/01/07/aergerlig-over-islamisk-trossamfund/
http://www.baldersf.dk/2006/03/21/selvcensur-hos-venstre-og-df/
http://www.baldersf.dk/2006/03/22/en-milkshake-med-politik-religion-og-k%c3%b8bmandsskab-smager-knapt-sa-godt/
http://www.baldersf.dk/2006/01/10/urene-linier-villy-sovndal-artikel-i-jyllands-posten/
Vh. Balder
Hvad i hede hule helvede er ytringsfriheds-fundamentalisme for noget? I mine ører lyder det som klam efterrationalisering. Hvorfor er SF konstant på kollisionskurs med befolkningens flertal? Er det fordi SF’ere er klogere end gennemsnittet, eller er det fordi SF er en typisk elitær overlærer-centralkomites-skyklappe-strikkeklub med svære vrangforestillinger om virkeligheden?
Ytringsfriheden er, som du vil kunne læse i mine tidligere indlæg, fundamental og vigtig at forsvare.
Ytringsfriheds-fundamentalisme er for mig at se når man ikke har/vil have blik for forskellen mellem at benytte og udnytte ytringsfriheden. Samt når man unuanceret fastholder, at ytringsfriheden er ukrænkelig i et samfund som jo allerede har sat gennemtænkte grænser for denne frihed. De skal dog ikke udvides, idet jeg mener at man på dette område kun bør regulere det der er højst nødvendigt.
Jeg er i grunden ligeglad med om vi er på kollisionskurs med flertallet (skal dog ikke forveksles med, ikke at lære og lytte). Lader man først dette styre ens politiske holdninger, kan man lige så godt melde sig ud af politik og ind i en strikkeklub. Populisme er en fornærmelse mod et tænkende demokrati, og svarer reelt til at vise manglende respekt for rollen som folkevalgt.
Har du i øvrigt belæg for at påstå, at SF’s grundholdning var på kollisionskurs med befolkningens? Det mener jeg ikke der er, og mange havde vist forståelse for, at den største udenrigspolitiske krise i nyere tid burde underkastes en uvildig undersøgelse. Det havde regeringen med flertal selvfølgelig ikke, for det havde ikke været kønt.