Det Radikale Venstre har udpræget talent for at lege kejserens nye klæder, og få intet til at se ud af meget. Som et indholdsløst brand, har de sejret. Fordelingspolitikken er borgerlig, og i forbindelse med Muhammedkrisen skulle de jo ifølge brandet være de progressive integrations-tænkere. Alligevel lader de Khader styre butikken. Belejligt er det at have en nyttig ‘hus-muslim’ der kan trække stemmer til. Khader gør det såmænd fint, men det er da pinligt at resten af partiet er fuldstændigt tavst under Muhammedkrisen.

Radikal Ungdoms formand Zenia Stampe udstiller i dagens Information s.4, hvad det drejer sig om. Altid dejligt når ungdoms-afdelingerne tager deres moderparti-revsende delrolle seriøst.

Mange bliver forført af Khaders initiativ med Demokratiske Muslimer, men bør man egentlig ikke spørge sig selv om det vitterligt er et indenrigspolitisk fokus på religion der er brug for nu? Navnet ekskluderer jo de indvandrere og efterkommere som ikke som det primære identificerer sig selv som muslimer. Det samme gør sig gældende for Muslimer i Dialog og Forum for Kritiske Muslimer.

Hvor velmente de enkelte intiativer end kan være, finder jeg ihvertfald spørgsmålet oplagt.