Sagen om Muhammed-tegningerne i Jyllands Posten (30/9) er en af dem, hvor man skal holde tungen lige i munden.
Den korte version lyder:
Ytringsfrihed er demokratiets grundsten – journalistisk selvcensur duer ikke. Men benytter man sig af ytringsfriheden til at opføre sig utiltalende eller sågar modbydeligt, skal man i selvsamme ytringsfriheds navn så sandelig have dette at vide!
Jeg er så ked af at Jyllands Posten er lykkedes i deres utiltalende projekt: At lokke muslimer (både herboende og udenlandske) frem på bastionen, for at forsøge at påvise at en del af det muslimske miljø ikke deler det normale syn på ytringsfrihed. Husk dog at mange andre muslimer formentlig bare trækker på skuldrene, og det er i grunden den klogeste reaktion. Projektet er provokation og derfor utiltalende og respektløs.
De decideret provokerende billeder tegnedes af JP’s egne tegnere, og der var så hentet andre ind udefra, som nok blev lidt snydt idet deres tegninger ikke provokerede på samme vis, og altså fx skildrede en dreng der hed Muhammed og ikke Koranens Muhammed – som terrorist med hoved som bombe
Naturligvis skal der kunne tegnes et billede af Muhammed, og Kåre Bluitgen havde sagtens fået en tegner til dette i sin børnebog uden det store ramaskrig, men JP ville desværre mere end dette. Puste til ilden – være med til at skabe utryghed og ufrugtbar debat – og sælge aviser.
Selv om jeg altså kritiserer JP er jeg ikke villig til at sige, at det ikke skulle kunne lade sig gøre – selvfølgelig da – for det er sgu træls når religion og politik blandes sammen, hvad enten det er af rabiate muslimer eller sorte præster fra Jylland.
Men med ytringsfrihed følger et ansvar for at tænke sig om, og når det ikke sker (som på JP) skal dette også frem, men for at man skal trække grænser for denne ytringsfrihed skal der meget mere dumhed eller modbydelighed til.
Jeg sidder her og tænker på, hvad der var sket hvis JP havde valgt det som eksperiment og ikke provokation, ved fx at lave en tegneserie-stribe af Muhammed som en godhedens superhelt der reddede mennesker i nød.
Så kunne vi måske have fået en gedigen debat om afbildning af Muhammed, ytringsfrihed, selvcensur mv. uden at meningshavere i form af en stærkt borgerlig avis, havde sagt: “Kom og diskturer – på vores præmisser – med vores søsatte dagsorden – og vær forvisset om, at vi fra start til slut er totalt ligeglade med jeres holdninger – vi ved bedst – for vi har ret”. Det er ikke en god demokratisk debat værdigt, hvad enten man langt hen ad vejen har en god sag.
Update 1. februar. Rent faktisk er Muhammed blevet skildret som superhelt i South Park-tegneserien. Se episoden her: South Park episode
Historisk er Muhammed blevet skildret mange gange (men jeg har dog ikke set nogen så fjendske som den med bombeturbanen i JP) : Muhammed-tegninger og Muhammed-tegninger