Historien gentager sig, hvad enten der er tale om en hverdags, lørdags eller søndags-Politiken. 1.sektionen er den første der ryger i bunken med aviser, der når den er blevet så høj og ustabil, at den er ved at vælte, bør bæres ned til papircontaineren.
Alle indlæg af Balder
Fogh vil af med kontanthjælpsloftet
Ja, det må da være det første der falder én ind, efter at have læst hans nytårstale. For når man citerer Oskar Hansens strofe: “plads for os alle ved samfundets bord” fra “Danmark for Folket“, da må første skridt på vejen da være at sørge for at alle holdes oven borde, og ikke ‘glemmes’, eller fejlagtigt piskes til at skulle arbejde uden at være i stand til det. Læs videre Fogh vil af med kontanthjælpsloftet
Saddams henrettelse følges op af dybfølt beklagelse
Et par tanker her på falderebet, undskyld på afslutningen af denne årets næstsidste dag, men den endegyldigt sidste for Saddam Hussein. Tårerne og antipatien mod dødsstraf er lidt tørrere i dag, men ikke desto mindre er jeg arg modstander af, at nogen mennesker eller myndigheder skal have ret til at råde over liv og død.
Jeg kan ikke lade være med at bemærke, at de internationale protester mod dødsstraffen har et strøg af hykleri over sig. Jeg håber ihvertfald at de samme internationale ledere vil fremføre samme kritik når dødssprøjterne i USA svigter, eller når Kina og utallige andre lande benytter denne barbariske retspraksis. Se tillige Amnesty International Læs videre Saddams henrettelse følges op af dybfølt beklagelse
1.sektionen og papircontaineren – læs Balders læserkommentar til dagens Politiken
Historien gentager sig, hvad enten der er tale om en hverdags, lørdags eller søndags-Politiken. 1.sektionen er den første der ryger i bunken med aviser, der når den er blevet så høj og ustabil, at den er ved at vælte, bør bæres ned til papircontaineren.
Læs og debatter det fulde indlæg hos Politikens læserpanel
Godt forsøgt Bodil Kornbek
Kristendemokraternes formand har nødtørftigt forsøgt, at spille sit parti på banen igen, som mægler mellem S og R. Men det virker som nogle små bemærkninger fra et interview med Ritzau, der i mangel af bedre julenyheder er blevet hevet frem, eller også har en pressemedarbejder været fremme i skoene.
Læs hele Balders læserpanelskommentar til lørdagens Politiken: “Nu trykt i 75.000 eksemplarer”
Dagens miniquiz: Hvilken skrivelse er nu oppe på dette oplag? Mest sandsynligt kunne det have været det opdaterede oplagstal for en af gratisaviserne, optrykt i en annonce for en af konkurrenterne.
Det kunne også være det seneste, 9 år gamle radikale principprogram. Hvis Margrethe Vestager genlæste dette, og efterfølgende selv forsøgte at svare på spørgsmålet: ”I hvilket samarbejde, vil det være nemmest at føre radikal politik”, da tror jeg at hun på samme vis som langt størstedelen af partiets vælgere (1.sek. s. 6) ville sande, at det er med S og SF.
“Nu trykt i 75.000 eksemplarer” – læs læserpanelskommentaren fra Balder til dagens Politiken
Dagens miniquiz: Hvilken skrivelse er nu oppe på dette oplag? Mest sandsynligt kunne det have været det opdaterede oplagstal for en af gratisaviserne, optrykt i en annonce for en af konkurrenterne. Læs videre “Nu trykt i 75.000 eksemplarer” – læs læserpanelskommentaren fra Balder til dagens Politiken
Procent eller procentpoint ?
Nu må de altså snart lære det! Det er for mig en af de største mediegåder, at især tv-nyhedsredaktionerne ikke kan forstå forskellen mellem procent og procentpoint. I 95 % af tilfældene er der jo tale om at få formidlet et fald eller en stigning i procentpoint, så det må da være til at klare. Senest i torsdagens DR-nyheder vedr. faldet i vælgertilslutning til DF. Her meldes der om en procentvis tilbagegang, men der er dog tydeligvis tale om procentpoint. I TV2-nyhederne klarede de sig udenom procentpoint ved blot direkte at omtale procenterne. Sådan kan det jo så snildt klares korrekt.
Glimrende indslag om kontanthjælpsloftet på TV2
Jeg frydede mig over der skarptslepne indslag i TV2-Nyhederne her kl. 19, om folk der rammes af kontanthjælpsloftet. Men græmmedes over regeringens politik. Det er så trist, at vi i dette rige samfund kan opleve mennesker der gennem et hårdt arbejdsliv har betalt til fællesskabet, men som nu må droppe regninger for overhovedet at kunne købe gaver eller and. Skammeligt, usolidarisk og et hovedsymbol på VK-regeringens blinde ideologiske kamp, hvor folk i knibe er at betegne som ‘collateral damage’.
SF vil, som noget af det første efter næste valg, af med loftet over kontanthjælp.
Læs tidligere indlæg om kontanthjælpsloftet
Sukker-hykleriet hos Dansk Folkeparti fortsætter
Jeg håber virkelig at folk efterhånden er i stand til at gennemskue dette dybt usammenhængende populisme-parti. DF indgik finanslovsforlig med regeringen om at sænke afgiften på sodavand. Nu appellerer Martin Henriksen til undervisningsministeren om at gøre landets skoler slikfrie. DF har nemlig opdaget, at et stort dagligt slikindtag belaster elevernes helbred. De er så kynisk hykleriske, og ved at den brede befolkning kun altfor sjældent præsenteres for det samlede billede, med alle dets selvmodsigelser. Men mon ikke det er ved at stå klart for en del. Man kan kun håbe.