I SF har vi stillet et beslutningsforslag om at Frederiksberg Kommune tager den fulde konsekvens af sit udvalgsstyre, og afskaffer den misvisende brug af titlen ’Rådmand’ samt lader ’Magistraten’ være benævnt som ’Økonomiudvalget’. ”

I 1919 fik Frederiksberg i forbindelse med købsstadskommunalloven et købsstadsmæssigt kommunalstyre, som svarede til landets øvrige købstæder. Alligevel fastholdtes betegnelsen magistrat og dennes medlemmer som rådmænd, uagtet at Frederiksberg Kommune ikke har et egentligt magistratsstyre, men derimod udvalgsstyre.

En magistratsordning, som man har det i Ålborg, Århus, Odense og København indebærer, at magistratsmedlemmerne er valgt ved forholdstalsvalg. Sådan gøres det som bekendt ikke på Frederiksberg, hvor der arbejdes ud fra devisen ’the winner takes it all’.

Således sendes der på Frederiksberg et særdeles upræcist signal om de givne politikeres virke. En politiker der benævnes ’rådmand’ er på Frederiksberg fritidspolitiker, og ikke fuldtidspolitiker med ansvar på linje med rådmænd/borgmestre i de fire ovennævnte kommuner med magistratsstyre.

At antallet af rådmænd i den nuværende periode er udvidet til hele 10 politikere, ud af en kommunalbestyrelse på 25 personer, er ikke i sig selv et argument for at gå bort fra titelbrugen, men det indikerer i hvert fald at begrebet på Frederiksberg ikke længere kan siges at betegne noget unikt, udover da, at det fremhæver Frederiksberg som værende anderledes på titelplanet.

De eneste to argumenter der kan anføres for at fastholde magistrats- og rådmandsbetegnelserne er således: ’Sådan har vi gjort i snart 100 år’, og ’Frederiksberg er noget særligt’. Men den går ligesom ikke længere i et oplyst samfund.

(Bragt i Frederiksberg Bladet den 18. februar 2014. Af: Balder Mørk Andersen, rådmand (pt.) for SF)