Sommertid er turismetid, og det ville være så dejligt om ikke vi kunne blive i stand til at få langt flere turister til at interessere sig for hvad Frederiksberg har at byde på. Ikke mindst ville det gavne de erhvervsdrivende og i den sidste ende kommunekassen, som kommer mere og mere under pres.

I SF på Frederiksberg Rådhus har vi flere gange forholdt os kritisk til, hvordan Frederiksberg traditionelt er blevet markedsført.

På Visit Copenhagens hjemmeside kan man læse følgende præsentation af Frederiksberg: ”Frederiksberg er den mondæne del af København med gode shoppingmuligheder og grønne områder.”

Jeg vil ikke udelukke, at nogen kunne finde dette tiltrækkende, men vil samtidig påstå, at langt flere turister vil føle sig fravalgt af især udtrykket ’mondæne’ som er om end værre når Frederiksberg på engelsk kaldes for ’the bourgeoisie part of Copenhagen’.
En sætning udgør naturligvis ikke hele billedet, men illustrerer såmænd, at der er noget vi kan blive bedre til.

I den forbindelse skal man især være bevidst om, at turisme anno 2012 har ændret sig. I dag er der fx langt flere der ønsker at bruge deres penge på oplevelser og varige menneskelige indtryk end blot på stel eller en garder i en glaskugle med sne der rystes rundt.

Men før vi kan fokusere på, hvordan vi skal blive bedre til at udbrede Frederiksberg, er det væsentligere at definere, hvad vi skal udbrede?

Hvad er det bedste som Frederiksberg har at frembyde?

ZOO, museer og teatre giver sig selv, ligesom de grønne åndehuller kan være særdeles attraktive for folk der også vil opleve ro midt i ferien. Men oplevelsesferien for unge og voksne, med fx sport og motion i byrummet, kan vi formentlig gør mere for på Frederiksberg. Ligesom nattelivets mangler fortsat tvinger folk tilbage til København. Vi skal blive bedre til at holde på turisterne, så de efter deres planlagte oplevelse gives mulighed for noget nyt og overraskende. Hvorfor acceptere at besøgende i ZOO blot tager tilbage til København, når de kan tage videre ud at spise på Frederiksberg?

Alt i alt er svaret måske især, at vi netop fordi vi ikke sidder med alle svarene, skal være åbne for diversiteten. Vi skal turde, at lade borgerne være med til at definere Frederiksbergs styrker. På den måde udbreder vi også ejerskabet og skaber en fælles fortælling, som kan blive udbredt og skabe gejst og vækst.

I det små kunne vi alle være ambassadører og når vi havde mulighed for det, viralt på internettet eller via mund til mund, medvirke til at fremvise hvad netop de finder tillokkende ved Frederiksberg. På den måde kan de mange strategier i den sidste ende føre samme sted hen, og vi kan alle være med til at identificere, dyrke og udbygge Frederiksbergs styrker.

(Bragt i Lokalavisen Frederiksberg den 2. august 2012)