Forslag til beslutning om sportsbegivenheder på Frederiksberg

”SF foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe i forvaltningen, med det erklærede formål, at analysere mulighederne for at tiltrække internationale sportsbegivenheder til Frederiksberg.”

Begrundelse:
I SF ser vi meget gerne at Frederiksberg fortsat arbejder på, at skabe en mere sprælsk og udfordrende kulturprofil. I særdeleshed fordi at det vil være gavnligt for turismen, om vi får markedsført kommunen som rummende mere end blot traditionel kultur.
Oplevelsesturisme får i disse år en øget betydning, og vi ved nu hvor særdeles gavnlig VM i landevejscykling var for besøgstallene i København.
På Frederiksberg skal vi sætte os for at tiltrække anderledes events, eller idrætsformer der ikke kun kan fungere i store indendørs arenaer. Streetidræt kunne være spændende, ligesom SF mener, at konkrete forslag som arbejdsgruppen bør se nærmere på, er at få et stævne af den internationale beachvolley tour til byen, inlineløb, inline-biathlon, skateboarding eller BMX-cykling. I alle tilfælde vil det være begivenheder som kunne få en flot arena på Frederiksberg.

 (Af: Balder Mørk Andersen, Rådmand for SF og Carsten Nørballe, medlem af Kultur- og Fritidsudvalget)