Vi er i et valgår, og som så ofte før oplever man nu hyppigt, hvordan nuancerne i de politiske budskaber må vige for mere skarptskårne budskaber.

Men som politisk leder for SF på Frederiksberg Rådhus, bliver jeg alligevel nødt til at præcisere, hvordan vi betragter Regionens beslutning om at lukke Frederiksberg Hospital. Årsagen er naturligvis artiklen i forrige nummer af denne avis, hvor tre andre partier præsenteredes som ”Frederiksberg Hospitals Venner’. Implicit skulle det så forstås, at SF ikke var iblandt disse.

Intet kunne være mere forkert. I SF er vi fuldt bevidste om, at kommunen står til at miste et særdeles kompetent nærhospital, der har sikret tryghed gennem generationer, grundet ansatte der har brændt for deres metier, og det havde været at foretrække, om vi levede i et samfund, hvor der var råd til at kombinere nærhed med fremtidssikret og specialiseret hospitalsbehandling til alle, samt faglig videreudvikling.

Hovedansvaret for at de offentlige hospitaler gennem en årrække har været presset på naglerne, er at VK-regeringen med støtte fra DF har tilgodeset de private udbydere via en massiv overbetaling. Og som alle ved er det den tidligere sundhedsminister og nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen der sidder tilbage med aben.

Med dette in mente, har vi forståelse for, at politikerne i Region Hovedstaden, og herunder SF’s gruppe, har forsøgt at træffe en beslutning med øje for den helhedstænkning der kræves for at løfte hospitalsvæsenet i hele regionen, i en økonomisk svær periode.

Hvad enten det drejer sig om hospitals-matriklen eller ej, ligger hensynet til fremtidens kompetente og tilpas nære lokale sundhedsvæsen, SF’s gruppe meget på sinde, men vi ønsker i den forbindelse ikke at stille borgerne løsninger i udsigt, som i den sidste ende ikke vil være mulige at gennemføre.

(Bragt i Lokalavisen Frederiksberg d. 7. april 2011)