I SF har vi rettet et yderst nødvendigt fokus på kommunens udliciteringspolitik. Senest fik vi slået fast, at konkurrenceudsættelse og udlicitering aldrig må gå hen og blive til et mål i sig selv. Så vil der nemlig være tale om at markedsideologiske principper tager styringen, i modsætning til den mere sunde tankegang, at sikre den bedste velfærdsservice ud fra de – desværre i denne periode – mere begrænsede kommunale midler.

Men når det så evt. på et specifikt område endelig vurderes, at der kan være sund fornuft i at udbyde en opgave til private aktører. Ja, så påhviler der kommunen et ansvar for at holde skarpt øje med, at vi får det forventede resultat: Den samme eller allerhelst en bedre kvalitet til en lavere omkostning.

Derfor glæder det os i SF, at kommunalbestyrelsen d. 31. januar besluttede at lade et beslutningsforslag fra SF om konsekvenserne ved udlicitering, danne grundlag for en i fremtiden langt mere stringent og systematisk opfølgning på de udbud der gennemføres. De syv kriterier økonomi, borger- og brugertilfredshed, faglig kvalitet, medarbejdertilfredshed, miljø samt innovative løsninger kan sammen eller hver især komme i spil, og vil således være en god rettesnor for at vurdere, om resultatet i sidste ende lever op til forventningerne. Og hvis man endda også får inddraget kriterierne ved evaluering af kommunalt løste velfærdsopgaver vil vi i den sidste ende være bedre rustet til at vurdere, hvordan borgerne sikres den bedste velfærd for skattekronerne. Man kunne fx forestille sig, at evalueringen af en udbudt opgave slog særdeles negativt ud på nogle parametre, og derfor burde hjemtages til at foregå under kommunens vinger.

Lad mig derudover afslutningsvis understrege, at vi i SF på trods af at der fandtes enighed på rådhuset om dette forslag, sagtens kan forestille os, at der i de kommende år kan opstå situationer, hvor vi vil være uenige med de borgerlige om, hvorvidt en given enhed eller velfærdsydelse skal konkurrenceudsættes. Men lad os nu ikke tage sorgerne på forskud. Det står jo det borgerlige flertal frit for, at holde sig på dydens smalle sti, og ikke udfordre skæbnen ved at gamble med velfærden.

(Bragt i Frederiksberg Bladet d. 1. februar 2011)