De to konservative kommunalbestyrelsesmedlemmer Pernille Høxbro og Niels-Ole Heggland er gået voldens og ikke fredens ærinde med deres støtte til Dansk Zionistforbunds proisraelske demonstration under Gaza-krigen. Med tanke på de mange dræbte civile palæstinensere og optrapningen af den i forvejen katastrofale humanitære situation synes det blindt og menneskefjendsk med et ensidigt fokus på Israels ret til at forsvare sig. Hvad med en kritik af at:

– Israels angreb på Gaza var proportionsløst og uden respekt for civile menneskeliv.
– Israel efter alt at dømme har brudt internationale konventioner, både mht. ulovlige våben og vilje til at undgå civile tab. Det palæstinensiske dødstal er på over 1300, og de civile tab udgør størstedelen, herunder er over ⅓ del dræbte børn. Det var mere en massakre i et af verdens mest tætbefolkede områder end en legalt ført krig.
– Israel ved bosættelser og erobring skridt for skridt har mindsket det område som palæstinenserne kunne leve på.
– Israel har fastholdt den palæstinensiske befolkning i håbløst armod uden udsigter til udvikling og en fremtid i frihed.
– Israel i bevidsthed om at lødig mediedækning af krigen var en stor trussel mod den førte politik, forhindrede udenlandske journalisters adgang til Gaza.

Hamas fortjener samtidig fuld fordømmelse for deres vedvarende bombardement af Israel, og den manglende anerkendelse af Israel som stat er utålelig. Det tragiske er bare, at høgene i Israel og de militante i Hamas begge vinder på en eskalering af volden. Taberne er alle dem, der vil freden, civilbefolkningen i Israel, der skal leve med frygt for raketter og selvmordsbomber og de 1,5 millioner palæstinensere i Gaza, der begraver familiemedlemmer på stribe. Men for hver kiste der ligges i jorden, fødes der en potentiel martyr med fingeren på udløseren og øjnene rettet mod himlen.

(Bragt i Lokalavisen Frederiksberg d. 29. januar 2009)