Karen Jespersens økonomiske spanskrør

“Hvis du – unge lømmel – ikke opfører dig ordentligt kommer staten og giver dig en dummebøde, eller tager nogle af dine forældres penge!”

Sådan er essensen i Velfærdsminister Karen Jespersens senest barslede forslag om ‘behandling’ af såkaldt utilpassede unge. Der er ingen tvivl om, at dette samfund rummer børn og unge med store sociale problemer, og uden almengyldige kompetencer for hvordan man opfører sig i et samfund. Men disse problemer er som oftest et resultat af at familien har nogle problemer af forskellig karakter.   

Den politiske tilgang som ministeren lægger for dagen er for mig at se menneskefjendsk, ligesom den er præget af en manglende tro på at mennesker kan forbedre sig, hvis de i højere grad mødes med forståelse og klogt balancerede krav.

Man kan ikke forarme folk til at komme bedre på plads i dette samfund. Hvis der tages penge mangler de i husholdningskassen. Forældrene skal derfor arbejde mere, med mindre tid til børnene til følge. Børnene får desuden ikke små lommepenge, og ser da måske en anden ulovlig udvej til at skaffe sig nogen.

Dermed fortsætter en dårlig spiral, og hvem medvirker da til at holde den i gang? Staten. Som senere hen kommer til at betale for konsekvenserne. Økonomisk molbo-budgettering er hvad der er tale om. Man græmmes og må forstemt erkende, at det til tider virker som om at VK+DF ønsker at holde problemer ved lige, fremfor at bekæmpe dem på klog og lødig vis.

0 tanker om “Karen Jespersens økonomiske spanskrør”

  1. Hej Balder

    3 ting:

    1: Selvfølgelig vil regeringen gerne holde e vis mængde problemer ved lige. Det giver dem jo noget at gå til valg på. Og hvis deres spindoktorer er gode, så kan de gå til valg med parolen “Vi forsøgte men oppositionen er imod et velfærdsamfund”

    2: Hvad er så din løsning på “behandling” af utilpassede unge? Vel ikke at give dem flere penge? For så bliver alle jo bare utilpasset meget hurtigt.

    3: Ud over nogle meget højere fængselsstraffe ved jeg heller ikke lige hvad man skulle gøre ved dem. Men jeg har jo også den optik at alle straffe burde 3-4 dobles, før min refærdighedssans opfyldes.

  2. Hej Ulrich
    Ad. spm 1) Det kan da ikke udelukkes, at det er en del-strategi. Men syntes primært den kendetegner DF.

    Ad. spm 2)Ofte lider disse utilpassede unge med knuste drømme, frustrationer og mistillid til samfundet under familiemæssig dårligdom, manglende rollefiguerer og omsorg.
    Familierne skal derfor støttes, og økonomiske er det kontanthjælpsloft og starthjælp store problemer. Hvis man skal knokl på skæve tidspunkter for at få penge ind, så lider børnene under dette, og skal ofte passe sig selv = strejfe omkring ved aftens/nattetide.

    Her opstår problemer. Men ingen kan være tjent med eller skal undskylde at dette udvikler sig til vold. Dette skal samfundet tydeligt klargøre for de unge – men med straf der virker og indeholder omsorg/uddannelse. Ellers bliver det blot til kriminalitetstræning blandt hærdede kriminelle, med endnu flere problemer til følge.

    ad. spm. 3) Så er vi også inde på spm. 3, hvor vi er uenige. Retfærdighedssansen er subjektiv, og intentionen med straf er netop at den skal være så objektiv som muligt. Det er derfor vi siger at staten har monopol på at straffe, hvorimod alm. mennesker (desværre) kan ty til hævn. Straf bør være iværksat så den virker – og højere straf har ikke påvist gode resultater. Faktisk fører det desværre gerne til flere ofre.

    I langt højere grad mener jeg at man bør idømme samfundstjeneste, og krav om møde med offeret (hvis offeret vil vel og mærke). Det kan ofte (hos nogle – andre kræver dog anden tilgang, men man bør altid tro på at mennesker kan forbedre sig) sætte ansigt på forbrydelsen, og vise voldsmanden at en andet virkeligt menneske har taget skade. Faktisk kan det også i visse tilfælde hjælpe offeret videre i sin helingsproces.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *