Operation Dagsværk i valgkampens tegn

På Strøget inden sangnummerI går onsdag havde jeg en super-spændende dag med 1.g’erne Emil og Søren fra Rysensteen Gymnasium. Det var både sjovt, udfordrende og så var det ikke mindst en menneskelig øjeåbner. Vi havde følgeskab af TV2-Lorry det meste af dagen, samt af en foto-journalist fra Nyhedsavisen. Begge medier har bragt historien.

Tak til Søren og Emil for jeres superbe engagement og mod. Tak til Maria for sangen og undervisningen. Tak til Jørgen og især Tom fra Brugerforeningen på Vesterbro, for at vi måtte komme med på kanyleopsamling. Tak til Dorit og Rix fra Reden fordi, at I gav jer tid til at tale med os, og vise os rundt på Reden. Tak til Robert og personalet på Mændenes Hjem fordi, at vi måtte komme på besøg. Tak til Chris fordi, at vi måtte se dit værelse. Kiki – pøj pøj med kunsten og skærsliberiet, og Michael tak for den politiske snak.

Tilbage er der kun at sige: FIXERUM NU! – OG MERE FOKUS PÅ SAMFUNDETS MEST UDSATTE GRUPPER – PROSTITUEREDE, HJEMLØSE, NARKOMANER OG PSYKISK SYGE PÅ GADEN.

Programmet var som følger: 

7.30-9.00 Pjeceuddeling på Nørreport

10.00 Sangundervisning på Nytorv og fremførelse af valgssang lavet til dagen på ”We will rock you” af Maria Rosenberg

13.30 Vi mødtes med Brugerforeningen og gik med på kanyleopsamling med Tom

16.30 Besøg med indføring og rundtur på Reden v. leder Dorit Otzen og Rix

17.00 Besøg på Mændenes hjem

 Desuden skal Søren og Emil lave en pressemeddelelse om dagen – som senere lægges på denne side.

Balders valgcykel

Inden sangtræningen ved Domhuset

Holdet

Kanyleopsamling på Vesterbro

Værelse på Reden

Dorit Otzen