Usande beskyldninger fra Pia Kjærsgaard
Som så mange andre var jeg også overrasket over forlydender om at medlemmer af vores ungdomsorganisation skulle have optrådt truende over for Dansk Folkepartis formand. Sådan kender jeg ikke SFU, og det er i direkte modstrid med det grundlag som både SF og SFU bygger på. Det viste sig da også at være fuldstændig usandt. (Se beviser via dette SF-link)

Jeg syntes, at det er trist, at Pia Kjærsgaard (eller andre som fx Naser Khader) ikke kan færdes frit i det danske samfund, og jeg tager afstand fra denne demontering af demokratiet. Vold eller chikane i form af ydmygende tilråb osv. klæder ikke det danske samfund. Hvis man ikke er i stand til at give andre plads til at nyde disse demokratiske rettigheder, er man heller ikke selv stor nok til selv at modtage dem. I hvert fald falder en sideløbende kamp for anden frihed til jorden med et brag.
Jeg er selv i tvivl om hvorvidt jeg selv ville have lyst til at betale den pris for politisk deltagelse, som det er at skulle byde sin familie at leve i latent frygt, samt at måtte lade sig eskortere af sikkerhedsvagter i visse dele af samfundet.

Når dette er sagt, ikke som hule besværgelser, men som dybfølte grundholdninger, så er det dog også på sin plads at stille sig kritisk an over for Pia Kjærsgaard og DF’s rolle i denne sag.

Efterhånden kender vi dem godt nok til at vide, at de ikke skyr nogen midler for at fjerne fokus fra det der er problematisk for dem – sværte andre til – eller bryde al parlamentarisk skik.

Drejer sig om SF’s ældrekampagne
Hele denne sag bunder i, at Pia ved, at ’billedet af hele Danmarks hjemmehjælper’ efterhånden har mange ridser i lakken. Hun og hendes parti har sammen med regeringen stået for at skabe den virkelighed som mange ældre i mange år har levet i. Uligheden er stor i alle dele af samfundet – i ældregruppen er det slet ingen undtagelse.

I SF har vi senest lanceret en ældrekampagne, der fremviser de bud (flere ansatte, mere i løn og mindre minuttyranni) som et parti på den anden side af folketingssalen har for et samfund, der skaber bedre vilkår for ældre. Dette kan Pia K. ikke lide at se. SF er en trussel for Pia og DF. Og hun vidste, at det ville spille en rolle i åbningsdebatten. Derfor valgte hun netop at angribe SF, da Søvndal stod på talerstolen. Oplevelserne fra Slotspladsen havde hun gemt i to dage til netop denne lejlighed. Læg mærke til, at det ikke var Enhedslisten hun gik efter, selvom hun sammen med sine medarbejdere utvivlsomt vidste, at det var unge fra SUF (Socialistisk Ungdomsfront) der stod bag chikanen. Tro mig – alt var planlagt ned til mindste detalje fra Pia K., hendes nærmeste, og pressechefens side.

Hun tog rollen på sig som lettere uvidende og indifferent overfor bogstaver og grupperinger på ungdommens venstrefløj. For andre havde dette været et nuanceproblem, men ikke for Pia K., som ikke har præcision som et af sine varemærker, og som i øvrigt kun behøver at tale til netop den del af befolkningen som ukritisk godtager hendes udlægninger.

Hårdtslående kampagnemateriale
Beviset for at DF frygter SF’s ældrekampagne leverede Kristian Thulesen Dahl da han fremviste en folder fra SF, som han havde modtaget på Slotspladsen. Den skulle altså bevise, at SFU også deltog i chikanen. Urkomisk – og Thulesen Dahl bliver vist aldrig anklageadvokat. Nok vidste vi, at vores kampagne var hårdtslående, men at den ligefrem blev til en mursten i Thulesen Dahls hænder var mere end vi kunne håbe på. Husk dog at lade være med at give Thulesen Dahl eller for den sags skyld andre DF’ere, en pjece under næste valgkamp. Den bliver bare foldet som en papirflyver, og så kommer anklagen for vold – dokumentationen tager man jo ikke så tungt i Dansk Folkeparti. Det overrasker ikke, men tænk alligevel over, at det er det parti der er tungen på vægtskålen i dansk politik! Hvordan skal man kunne stole på dem i andre sager, når de i denne er flintrende ligeglade med beviser og substans? 

DF er tingets snylter
DF viser sig atter frem som et snylterparti der lever af frygt. Både den som de selv skaber i deres politiske retorik, samt den som de selv har i sig pga. denne fremtoning. De lever af at spise af andre, og i denne sammenhæng ville man altså suge næring til sig fra SF. Den som oftest får gjort andre til ofre, søger gerne selv en offerrolle for at skjule dette.

Men SF er ikke sådan at spise sig mæt hos – og jeg må vitterlig rose vores formand for håndteringen af denne sag. Tænk at kunne lægge bånd på sin vrede, og ikke tabe hverken ansigt eller den røde tråd, når der i ens hase sidder en snylter og leder efter næring. Villy viste, at han var vred og det var på sin plads, men forfaldt aldrig til samme udgangspunkt som Pia K.

Efterfølgende har Pia K. haft svært ved at vælge en enslydende udlægning af sagen, og senest anklager hun så Villy for at afspore debatten om velfærd og politikeres offentlige færden. Goddav mand – økseskaft!
Hvis udgangen på dette ikke bliver en næse til Pia K. og DF fra Folketingets udvalg for forretningsordenen, samt en offentlig undskyldning til Søvndal, SF og SFU er der ingen retfærdighed til. Desuden bør Pia Christmas Møller som blindt bakkede op i folketingssalen, også undskylde.

Ungdommen på venstrefløjen
I SFU håber jeg, at man tager det passerede ad notam. Sagen viser, hvor stort et ansvar man har for at holde sine medlemmer på den rette kurs. Er der bare en der forfalder til skidte politiske virkemidler, vil hele organisationen, samt SF blive stemplet. Det er et mindre problem for SUF og Enhedslisten, som består af folk med andre politiske holdninger, og som gerne benytter anderledes udtryksmidler end vi i SF og SFU står for.

Jeg har dog fuldstændig tillid til at SFU mestrer denne kunst, som den har gjort igennem så mange år. Dog kan jeg ikke lade være med at tilføje, at man i SFU bliver nødt til at tage sig en grundig diskussion om, hvem man i fremtiden arbejder sammen med ved forskellige lejligheder, og hvordan dette samarbejde da skal finde sted. Vi risikerer alle som en på venstrefløjen at blive stemplet pga. antidemokratiske elementer på venstrefløjen. Men venstrefløjen er ikke en stor masse, men en pluralistisk størrelse, hvor holdninger udvikles og brydes.

Hvis jeg skal pege på noget positivt ved hele denne sag, er det da netop at forskeligheden på venstrefløjen tydeliggøres. Dette ønsker Pia K. og DF ikke – de vil nemlig meget hellere omtale den som en samlet blok, idet det passer i deres mudderkastningstaktik.