(PM) Nyt center for jomfrufødsel? – om nyt mor/barn hospital i Herlev

SF tager afstand fra nyt navn til hospitalscenter.

Region Hovedstaden planlægger et nyt mor-barn hospital i Herlev.

“Vi kæmper for lige vilkår mellem kønnene. Vi kæmper for fædrebarsel og børns ret til begge forældre. I den forbindelse er det oldnordisk at tale om et mor-barnhospital, som henleder tanken på, at faderen er uden betydning”, udtaler SF’s ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge.

“Der står vel ikke skrevet nogen steder, at syge børn partout skal være indlagt med deres mor. En far er vel mindst lige så god.”

“Derfor synes jeg, at man skal skrinlægge det samlede mor-barn navn til det eventuelt nye hospitalscenter, og finde et mere tidssvarende, der anerkender begge forældres rolle i et barns liv”, siger formanden for SF’s ligestillingsudvalg Balder Mørk Andersen.

(Pressemeddelelse)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *