Vil regeringen nu gå til Pressenævnet efter TV2-dokumentaren ‘De udviste børn’?

Kl. 5 om morgenen kommer syv danske politimænd, giver Kosovo-familien 20 minutter til at pakke. Senere letter flyet med en familie med en psykisk syg far og sætter dem af i Pristina med 5000 kr. og medicin til tre måneder.

Anduena med en svær nyresygdom, vil Rikke Hvilshøj også sende tilbage til Kosovo. Hendes sygdom skyldes jo bare kalk i drikkevandet i hjemlandet. Horribelt

På et dansk asylcenter bliver 8-9 årige børn i en familie nødt til at blive hjemme fra skole for at passe deres familie, hvor moderen er psykisk syg.

Er de danske myndigheder og det politiske flertal ligeglade med de psykiske dårligdomme som familierne får under opholdet i Danmark? Tilsyneladende – og det skærer helt ind i hjertet.

Anstændigheden og menneskeligheden skal tilbage i dansk asyl- og udlændingepolitik. Det er skammeligt.
Jeg glæder mig over at medierne Politiken og TV2 har afdækket konsekvenserne af den førte politik fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Første imødekommelse vil være nogle virkningsløse politiske tiltag fra Rikke Hvilshøj, men som stormen rejser sig, vil vi nok i næste uge se forsøg på at beklikke det journalistiske arbejde i TV2-dokumentaren.

Fra Dansk Folkeparti vil vi nok opleve, at Peter Skaarup tager sig af ‘damage control’ og at de to præstefætre fra Seem, Langballe og Krarup bliver bedt om at forholde sig i ro. Deres retorik og fremtoning er ikke formålstjenlig lige nu. Svinehunden skal jo ikke have hevet hele menneskemasken af!

4 tanker om "Vil regeringen nu gå til Pressenævnet efter TV2-dokumentaren ‘De udviste børn’?"

  1. Er det ikke lidt sjovt at stort set alle vi sender hjem ligefortiden enten er psykisk syge eller har en eller anden fysisk ikke-målbar defekt vækst i kroppen.

    Hvis psykisksyg er lig med en adgangsbillet til kontanthjælp i Danmark tror jeg hurtigt vi vores psykiatri for travlt med et par hundrede millioner “psykisk syge” udlændinge.

  2. Jep, og det næste bliver nok at de falder og får piskesmæld, fibromyalgi eller overfølsomhed overfor lavfrekvente lyde og jordstråler. Ligesom alle andre i Danmark der ikke gider arbejde.
    I øvrigt har du nok uden at vide det ret i dette særlige tilfælde, da klager over TV2 skal rettes mod Pressenævnet. Hvis referencen handler om DR og deres troværdighed skal klager over DR faktisk rettes til DR præcis som regeringen har gjort det. Det fremgår af medieansvarsloven §34.

  3. Måske man vil bruge samme trick som ved “Den hemmelige krig” – nemlig at benytte sig af enkelte fejl til at affeje hele filmen som utroværdig, som om det hele er løgn?

    Det er forøvrigt nogenlunde samme metode man har brugt tidligere, for at smyge sig uden om berettiget kritik fra FN og EU, så vidt jeg kan se: Er der et par fejl i rapporten, så er det i papirkurven med den!

    Det den pågældende udsendelse viser, er ret uhyggeligt synes jeg – og det er næppe forkert, fordi det passer med så mange andre kilder. Dog var der et par steder, hvor jeg synes det virkede som om intervieweren stillede lige lovligt ledende spørgsmål, specielt over for børnene. Børn forsøger ofte at svare det, som de kan mærke den voksne person ønsker at høre, hvilket jo ikke nødvendigvis er sandheden.

  4. Jep, og den anden vej rundt. Hvis man en gang har begået en fejl i overlevering af fanger er hele grundlaget fra krigen illegitimt og alle involverede skal stilles for en krigsret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *