Balladen om Ungdomshuset på Jagtvej 69 har indtil nu skabt røre i den københavnske andedam. Men søreme om vi ikke ved et ministerielt trylleslag oplevede, at Frederiksberg blev inddraget.
Fødevareinstituttets nedslidte bygning på Bülowsvej 27 figurerede pludselig på en liste fra Finansministeriet over tomme statsejede bygninger, som kunne rumme et nyt ungdomshus. Hurtigt viste det sig dog, at laboratorie- og staldbygningen var kondemneret, og dermed ifølge de nuværende brugere, ubrugelige i deres nuværende stand. Alternativet var skudt i sænk.
Inden da fik vi dog Borgmester Mads Lebech på banen med sin borgerlige automatriffel. Til Politiken udtalte han: Frederiksberg Kommune har ingen interesse i at huse Ungdomshuset eller det miljø og den kultur, det bringer med sig, hvor man går ud og kaster brosten efter politiet.
Jeg ligger selv markant afstand til al brug af vold, og har tidligere opfordret Ungdomshuset til at afsværge denne uacceptable metode. Så der er borgmesteren og jeg på linje. Men måske anes der i svaret et symptom på noget helt andet og mere væsentligt end blot afvisningen af den givne idé?
Kunne det tænkes, at borgmesterens kultursyn ikke levner rum til andet end det velfriserede og umiddelbart forståelige. Jeg kan med åbne øjne se muligheden for at få en alternativ musikscene til Frederiksberg, til gavn for et mangfoldigt kulturmiljø og som et bevis på en rummelig kommune, hvor velhaverkultur kan rumme modkultur.
Min antagelse forstærkes af de konservatives lunkne holdning til kulturhuset, og den defensive tilgang til øvelokaler for de
amatørmusikere, der ellers senere kunne slå igennem, og da fremhæve Frederiksberg som stedet, hvor de udviklede sig i et pulserende musikmiljø.
Min undren forstørres når det ihukommes, at det frivillige arbejde er centralt i kommunen. Ungdomskulturen på Jagtvej er båret af denne ånd med alt fra folkekøkken til foredrag, oplæsning, biograf og utallige koncerter. Understøttes fællesskabstanken kun for det etablerede borgerlige miljø i kommunen?
Mit ønske om at skabe rum for kreative selvstyrende fristeder, kendetegner ikke de konserverings-stive på Rådhuset. Slip kreativiteten løs inden vi falder i søvn! Det ville en SF-borgmester gøre.
(Bragt i Lokalavisen Frederiksberg, d. 18. januar 2007)