Straf der hævner – hvad blev der af straf der virker ?

Vi befinder os i en hævnorienteret bølge, med hårdere straffe og flere indsatte i fængslerne til følge. Nemesis - her dog en tegneseriefigur, men meget passende billedeYdermere oplever vi en udvikling, hvor afsoningen gøres hårdere. I søndagens Politiken kan der 1.sek, s. 4 læses en yderst et væsentligt indspark til en debat, der bør tages nu. ‘Det straffende samfund’ er en interviewserie af Line Vaaben Vennekilde. I dette det første interview tales der med forskeren Peter Scharff Smith, fra Institut for Menneskerettigheder, og det han egentlig siger er, at det politiske flertal agerer populistisk ud fra en forkert opfattelse af befolkningens ønsker. Jeg er rørende enig, og ser fx DF og Peter Skaarup (Retsudvalgets formand) som symbolet par excellence på en underlødig, antiforsknings og machopræget tilgang til straf. Når Peter Scharff siger: “Vi må hjælpe politikerne, så der ikke bliver for langt mellem deres udmeldinger og virkeligheden.” Da er det jo en rammende og hård kritik i pænt gavepapir.

Retspolitik og straf er for indviklet og svært til at blive varetaget af folk der bare tænker på stemmetal.

Fakta: Hårdere straffe får ikke mindsket kriminaliteten. I Finland hvor man har halveret straffene, er kriminaliteten ikke steget.

Umiddelbart taler jeg dog ikke for at sænke straffene, men i allerhøjeste grad for at stoppe op og tænke sig om. Stigningerne i straf for dødskørsel, bakker jeg op om, idet jeg her finder en sammenhæng mellem prævention, ‘retsfølelse’ (dette stærkt subjektive begreb som man skal være varsom med at benytte blindt, men som ofte svarer til samfundets og/eller den enkeltes hævnmotiv).

Gammel fodlænke - bruges dog ikke længere i danske fængsler. Måske vil nogen indføre den igen?Mht. fængslerne og hårdheden bør der tales nuanceret. Nultolerance er ikke nuanceret, men der er brug for øget hårdhed på visse punkter, men det skal gå hånd i hånd med solide tilbud der kan sikre mod tilbagefald til kriminalitet. På nogle punkter skal der skærpelser til. Narkoen (og især hashen) florerer helt vildt i de danske fængsler. Sidst jeg talte med en kriminel, fortalte han om kvindelige gæster der smuglede hash og/eller mobiler ind under brysterne, fordi der ikke må undersøges her. Bag en mands nosser kan der fx tapes en mobiltlf fast som så smugles ind. Lagrene af hash i det varetægtsfængsel han sad i, var enormt. Alt i alt oplevedes en holdning, der sagde: Det er det samme som at være på ferie. Det var dog således bare hans oplevelse, og andre fængsler kan være anderledes.

Et fængselsophold skal tænkes kvalitativt, hvor det på flere måder opfylder de ønsker samfundet har til det. Her betyder den kvantitative længde da noget, men som det hyppigst brugte politiske instrument er det underlødigt og fordummende for et såkaldt oplyst samfund. Derfor taler vi i SF om ‘straf der virker’.

Jeg ser frem til resten af interviewene, og det sidste med Justitsministeren. Folk skal i højere grad blive klar over: Hvad der er politiske holdninger og strafideologi, og hvad der er gennemtænkt forskningsbaseret lovgivning. 

0 tanker om “Straf der hævner – hvad blev der af straf der virker ?”

  1. Synes det virker som en meget unuanceret betragtning at

    “Fakta: Hårdere straffe får ikke mindsket kriminaliteten. I Finland hvor man har halveret straffene, er kriminaliteten ikke steget.”

    Disse undersøgelser foretages af folk der i den grad er forudindtaget, ihvertfald hvis manj som faktum bare konstaterer at højere straf ikke hjælper.

    Et eksempel.
    Forhøjer man straffen for at køre uden lys fra 500 kr. til 510 kr. er jeg da ening i at højere straf ikke har nogen effekt.
    Øger man den derimod fra 500 kr. til 5000 kr. for at køre uden lys er jeg ganske sikker på at det vil have en effekt. (se bare på effekten af at der nu klippes i kørekortet).
    Foretager man derfor en undersøgelse hvor man spørger om det ville have en effekt at forhøje straffen for at køre uden lys (fra 500 til 5000 kr.) er jeg ret sikker på at undersøgelsen ville vise at højere straf virker.

    Det er nok rigtigt at mange eks. voldsepisoder der udspringer impusivt og måske grundet en “kort lunte” mange gange ikke ville kunne påvirkes af at straffen er forhøjet, da gerningsmanden handler i ophidselse og måske ikke lige stopper op og tænker sig om.

    Et andet spørgsmål i den forbindelse er så om det er hensigtmæssigt at have folk frit løbende omkring der handler så kortsigtet at den efterfølgende starf for dem er fuldstændig underordnet. Det er ikke sjovt for omgivelserne hvis en sådan person ikke lige evner at “styre” sig. Lidt gammeldags måske, men sålænge han er bag lås og slå kan han jo ikke påføre andre skade.

    Omvendt kunne det være interressant at undersøge om ikke det ville have en effekt på “planlagt” vold/hævn hvis straffen blev forhøjet ikke med 10%, men måske 300%.

    Ligeledes udtrykker en straframme hvor alvorligt samfundet ser på en given forbrydelse og her er det min fornemmelse at den alm. dansker efterhånden går indfor strengere staffe for eks. vold. Hvis en person har lidt uoprettelig skade skal der meget til for at stille der offfentlige retfærdighedssans tilfreds, og med rette synes jeg.
    Synes det er lige så forkert udelukkende at betragte straf som noget der skal virke som det er at betragte det starf som udelukkende noget der skal virke. Straf må godt være ubehgaelig og samtidig virke.

  2. Til Kristian
    Det er et faktum at tilbagefald til kriminalitet (recidivism) fra folk der har været i fængsel, fx i UK har været foruroligende stor. Dette taler for din tilgang. Men der kan være andre sociale forklaringer der spiller ind, og som måske er mere afgørende for tilbagefald end fængselsopholdet/straffen. Alt i alt skal der grundig analyse til for at give håndfaste svar. Desuden er det sandsynligt, at ingen eller meget mild straf ville betyde at den mistede sin afskrækkende funktion, og at der måske da ville komme flere førstegangs-kriminelle. Men det åbner så op for en langt sværere debat om kriminalitetens natur/anatomi.

  3. Til No
    Dit eksempel vedr. kørekortsklip og bøder viser, at begrebet kriminalitet skal defineres. Her taler du om færdselsloven, og jeg når jeg skrev at hårdere straffe ikke mindsker kriminaliteten, havde jeg mere blikket rettet mod straffeloven og altså grove forbrydelser, og mindre mod mindre trafikforseelser. Men ja, højere bøder vil da have præventiv effekt, men mht klip i kørekortet, skal vi vist lige have et par års mere statistisk for at kunne sige noget sikkert.

    Det lyder nemt at smide en voldsmand ind i så mange år at han visner, men det er jo på den anden side ikke humanistisk korrekt, og sindsygt høje straffe skaffer måske et sikrere (men dog langtfra helt kriminalitetsfri samfund) samfund (fx Irak under Saddam og Iran), men gør folk ufri i sindet, så der skaber man et andet onde.

    Ang. hvad den alm. dansker mener om straf, bør du være varsom. Spørgsmål om retsfølelse på en rulletrappe på Hovedbanegården er noget makværk. Konfronteres folk med mere viden om straf, taler intet for at de bare ønsker højere straf.

    Jeg er enig i, at straf også skal virke som en straf. Men den skal iværksættes klogt, og på en måde så formålet står klart, og især fornyet tilbagevenden til samfundet er i højsædet. Er straffen ekstremt ubehagelig, vil den kriminelle måske helt miste troen på sin plads i samfundet, vende sig mod det etablerede system, hvorpå flere ofre kan være konsekvensen. Dødsstraf, som jeg er maksimalt imod, betyder fx ofte en eskalering af en konflikt, idet der alligevel ikke er nogen vej ud, når først grænserne er overskredet.
    Fokus på hvad der i sidste ende fører til mindre kriminalitet, og udløser færre ofre må være topprioritet. Og dette indeholder komplekse spørgsmål.

  4. Fair nok. Længere staf virker ganske givet langt bedre forebyggende på “rationelle” forseelser end på overtrædelser begået af hidsighed

    Kriminalitatsfrie samfund er utopi(med mindre man ophæver samtlige love).
    Synes nu sammenligningen med Iran og Irak virker overdrevent, men det er nok også for at sætte det på spidsen.
    Jeg mener dog stadig at vi er så langt fra disse “ufri i sindet” forhold og vil hellere vende den på hovedet og tale om den ufrihed det skaber at vide at en evt. straf ofte langtfra står mål med gerningen.

    Hvis personer(eks. rockere) uden synderlige konsekvenser kan true folk til at opføre sig som de ønsker er vi ude på et skråplan.
    Kan man nøjes med et par måneders fængsel efter gang på gang at bruge vold er min tålmodighed simpelthen brugt op.

    Her kunne et klippekort måske komme til sin ret. Hvis man i første omgang giver gerningsmanden en chance med en dom som den er i dag + et klip eller flere afhængig af forseelsen.
    Forstår han ikke budskabet og begår en lignende forseelse staffes den ikke bare med lidt længere fængsel men et meget længere ophold og her vil formålet modsat i første omgang være at skåne det øvrige samfund, og sekundært at hjælpe gerningsmanden på rette vej….altså præventivt ved at han sidder i fængsel.
    Ikke for at vende tilbage til færdselsloven, men der har i medierne været eksempler på spritbilister der har forårsaget gentagende ulykker, fået frakendt kørekortet og som er blevet “snuppet” 14 gange og sikkert har kørt utallige gange hvor de ikke er blevet taget.
    Her synes jeg systemet fejler fuldstændigt, samtidig er jeg er sikker på at manden efter første dom tilbydes hjælp med et evt. alkoholdproblem.
    I sådanne tilfælde synes jeg man skal gå meget længere end i dag for at forhindre gentagelser.
    Gerningsmanden skal naturligvis tilbydes hjælp, men samtidig skal det gøres klart at en gentagelse vil medføre betydelige konsekvenser, gerne flere års fængsel uanset om det hjælper eller ej – for så er han da i det mindste ikke på vejene. Samme fremgangsmåde burde benytttes overfor voldelige personer.

    Kan vedkommedne ikke hjælpes til en anden adfærd er det mindste man kan forvente at han forhindres i at skade andre.

  5. Til No
    Vi er gennemgående enige i, at målet med straf er at sikre færre ofre for diverse forbrydelser og færdselsforseelser. Min tilgang er så langt hen ad vejen at være bevidst om at resocialisering, og ikke udstødning er den kloge (og menneskeligt holdbare) vej.
    Naturligvis skal lovbrydere have klar besked, og dertil benyttes der jo betingede domme, som kan sammenlignes med et klippekort, hvor næste lovbrud så lægges sammen med det første.
    En spritbilist med fjernet kørekort, der derpå snuppes 14 gange er også alt for meget for mig. Der svigter både behandlings- og domstolssystemet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *