’Kulturnatten’ er en fremragende idé – og en sejrende. At den i spøg, men med rette, også kan kaldes for Køkulturnatten, ærgrer man sig over, mens man frysende står i køen, men det glemmes, når man atter er inde i varmen.
Men er arrangementet, der har kørt siden 1993, ved at sejre ’ad helvede til’? Det skyldes ikke datoen fredag d. 13, men den tiltagende sammenblanding af profitjageri og kultur.
Foreningen Kulturnatten må efterhånden spørge sig selv, om kulturen har godt af at blive inficeret af shopping, arrangementer forklædt som reklame og arrangementer med tilhørende ekstra brugerbetaling.
Hos Nordisk Ministerråd må der for eksempel have været kalkuleret med overskud på mad og drikke.
Magasin, Illum og Strøgets butikker valgte at holde åbent til kl. 24, og selvom avisannoncerne på dagen ikke direkte nævnte Kulturnatten, spillede de med titlerne ’Magasin by night’ og ’Illum – Night Shopping’ på aftenens sande vært – Foreningen Kulturnatten.
Dybt begravet er der da kultur i Magasins modelcasting og flødebollefremstilling, samt i Illums timetilbud på alt fra højrebsbøffer til dynejakker og tæpper.
Men er det virkelig den form for kultur, som Kulturnatten bør rumme?
Handelsstandsforeningen har iklædt sig en egnskulturel maske, men måske er det tid til at rive den af igen?
(Nyhedsavisen 24. oktober 2006)
