Jeg havde for nylig fornøjelsen af at se skuespil – rap og standup-komedie = Skrako i “Gynt” på Betty Nansen Teatret på Frb.
Applausen var velfortjent og stykket var godt skruet sammen og rummede fabelagtige indfald, og mindeværdige scener. Interessant og udfordrende var det at abstraktionsniveauet og indfaldsvinklen konstant flyttede sig. Musikken fortjener ligeså en stor medalje.
Skal jeg kortfattet forfølge de få kritik-punkter som jeg kunne mærke under stykket er det, at drengerøvsjargonen bliver triviel med gentagen fokus på sex. Og er det stadig frækt at sige “bøsse”?
Den gymnasie-freudianske-psyko’anal’ytiske tolkning af Ibsen ender i sidste ende med at være en sindbillede på, og en selvudlevering af de medvirkende, snarere end det fremstår som en klog analyse. Helt ordinært er det jo at man ikke (i hovedreglen) bør sætte lighedstegn mellem forfatteren Ibsen og personen Ibsen. Tilgangen lugter af, at de fem selv har været helt på bar bund da de gik i gang med at læse Ibsen.
Personlige kommentarer må være: Rune Klan skal helt klart finde andre udtryksformer end sin underspillede ” Jeg leger lige lidt dum, ikk”-stil, for ikke at ende som en døgnflue.
Jonathan Spang var god og desuden helt tydeligt den eneste med skuespil-træning bag sig. Han måtte tydeligvis tage sig af de svære scener.
Carsten Bang virkede til tider lidt malplaceret, og hans lange stand up-monolog lugtede af genbrug.
Blæs Boogie manglede helt klart skuespils-træning, og Geolo G kan jeg næsten ikke huske nu. For begge gælder det at rap-teksterne til tider var utydelige.
Stykket henvendte sig i høj grad til folk der ikke så tit går i teatret. Pointerne skulle derfor skæres så meget ud i pap, at man reelt kunne føle sig en smule undervurderet. Ja, stykket starter sågar med et handlingsreferat, fint udført af Rune Klan, så vi netop ikke skulle føle os undervurderede. Den begyndelse er da for mig at se, både et billede på stykkets styrke og problemer.
Men på trods af ovenstående kritik – et super vellykket stykke som jeg giver 4 ud af 6 stjerner. (Det får sgu nok re-premiere på et senere tidspunkt, og ideen ryger nok også til udenlandske teatre.)