Det lader til, at Louise Freverts (DF) politiske karriere er sat på pause. Og dog, nu har hun fået bevilliget mere tid til sin kommunale valgkamp. Sagen er en farce, men en særdeles vigtig en af slagsen, idet hun har sørget for at hive den stuerene maske af sit parti. Inden under denne ser man hos adskillige andre MF’ere fra DF, at svinehunden titter frem, og gennes tilbage i huset når der skal samles stemmer.

Sagen tydeliggør, at det er væsentligt at få spurgt ind til, hvilke integrations-holdninger DF på Frederiksberg går rundt med under masken. På partiets hjemmeside står der, at DF på Frederiksberg vil nedlægge kommunens Integrationsråd., fordi det “blot er et arnested for profilering af indvandrere, på skatteborgernes regnin”. En så barsk påstand om en gruppe mennesker, der kun vil kommunen og integrationen det bedste, kræver en underbygning. At de så som næste programpunkt vil arbejde for bedre integration, er derpå svært at begribe.

I SF ser vi de ca. 10 % borgere af etnisk oprindelse som en potentiel styrke i lokalsamfundet. Gør DF ligeså? I SF mener vi ikke, at pisk får et menneske til at være ‘dansk’, og det er ej heller målet. Vi taler om integration og ikke assimilation. Tror vi på dem der kommer – tror de på os, og vil naturligvis indrette sig efter de normer vi lever efter, uden at de skal være som os. I SF vil vi kæmpe for, at få folk til at indse, at det multikulturelle er et gode for DK. Deler DF dette syn?
Vejen til integration er ikke bestrøet af lutter farverige blomster. Der er problemer der skal løses, og det kræver aktiv indsats. I Københavns Kommune har SF stået bag en enorm arbejdsmarkedsindsats for folk af anden etnisk herkomst. Succesen har betydet, at man har sparet 330 millioner i kontanthjælp. SF vil arbejde benhårdt for, at Frederiksberg opnår noget lignende, så vi ikke fremover ser, at ca. 2/3 af kontanthjælpen må gives til denne gruppe af borgere.

(Frederiksberg Bladet 11. oktober 2005)