Konservative udelukker Per Stig Møller !

Maskerne ryger i øjeblikket af de borgerlige, og på Frederiksberg, kan man i denne avis også se de sande ansigter
Jan E. Jørgensen (V) ville efter Grevil-mødet, have politisk censurering af ytringsfriheden. Dette nævner han nu ikke den 6.oktober, men han mener det nok stadig. Eller er det mon trukket tilbage?

Borgmester Lebech har rystende uigennemtænkt indført politisk arrangements-censur overfor folk med en verserende retssag og tidligere dømte, samt har givet Hovedbiblioteket en mundkurv med næse på.

Læs videre Konservative udelukker Per Stig Møller !

Louise Frevert fik luftet sit partis svinehund

Hvad gemmes der under masken?
Det lader til, at Louise Freverts (DF) politiske karriere er sat på pause. Og dog, nu har hun fået bevilliget mere tid til sin kommunale valgkamp.

Sagen er en farce, men en særdeles vigtig en af slagsen, idet hun har sørget for at hive den stuerene maske af sit parti. Inden under denne ser man hos adskillige andre MF’ere fra DF, at svinehunden titter frem, og gennes tilbage i huset når der skal samles stemmer.

Læs videre Louise Frevert fik luftet sit partis svinehund

Hvad gemmes der under masken? – om DF på Frb.

Det lader til, at Louise Freverts (DF) politiske karriere er sat på pause. Og dog, nu har hun fået bevilliget mere tid til sin kommunale valgkamp. Sagen er en farce, men en særdeles vigtig en af slagsen, idet hun har sørget for at hive den stuerene maske af sit parti. Inden under denne ser man hos adskillige andre MF’ere fra DF, at svinehunden titter frem, og gennes tilbage i huset når der skal samles stemmer.

Sagen tydeliggør, at det er væsentligt at få spurgt ind til, hvilke integrations-holdninger DF på Frederiksberg går rundt med under masken. På partiets hjemmeside står der, at DF på Frederiksberg vil nedlægge kommunens Integrationsråd., fordi det “blot er et arnested for profilering af indvandrere, på skatteborgernes regnin”. En så barsk påstand om en gruppe mennesker, der kun vil kommunen og integrationen det bedste, kræver en underbygning. At de så som næste programpunkt vil arbejde for bedre integration, er derpå svært at begribe.

I SF ser vi de ca. 10 % borgere af etnisk oprindelse som en potentiel styrke i lokalsamfundet. Gør DF ligeså? I SF mener vi ikke, at pisk får et menneske til at være ‘dansk’, og det er ej heller målet. Vi taler om integration og ikke assimilation. Tror vi på dem der kommer – tror de på os, og vil naturligvis indrette sig efter de normer vi lever efter, uden at de skal være som os. I SF vil vi kæmpe for, at få folk til at indse, at det multikulturelle er et gode for DK. Deler DF dette syn?
Vejen til integration er ikke bestrøet af lutter farverige blomster. Der er problemer der skal løses, og det kræver aktiv indsats. I Københavns Kommune har SF stået bag en enorm arbejdsmarkedsindsats for folk af anden etnisk herkomst. Succesen har betydet, at man har sparet 330 millioner i kontanthjælp. SF vil arbejde benhårdt for, at Frederiksberg opnår noget lignende, så vi ikke fremover ser, at ca. 2/3 af kontanthjælpen må gives til denne gruppe af borgere.

(Frederiksberg Bladet 11. oktober 2005)

En skjult dagsorden – om regeringens prostitutionsplan

Enten mangler socialminister Eva Kjer Hansen (V) viden om prostitutionsmiljøet, eller også er hun ikke ærlig med hensyn til sine bevæggrunde.
Regeringens handlingsplan “Et andet liv” efterlader mig måbende. For hvordan kan man opliste de prostitueredes generelt problemfyldte baggrund, miljøets råhed med vold og voldtægt, de svære sociale, fysiske og psykiske følger af prostitution og alligevel acceptere, at dette forekommer i et ansvarsfuldt velfærdssamfund?

Så Eva Kjer Hansen: Hvor slemt skal et samfundsproblem være, og hvor meget skade må borgere forvolde hinanden, før man griber til lovgivning?

Er baggrunden for EKH’s berøringsangst i grunden en kapitalistisk tro på markedets eviggyldige hersken over det frie og lige menneske? Eller er det en liberal tro på den prostitueredes ret til at lemlæste sig selv – og på køberens kulturelt nedarvede ret til at købe og derved skade andre mennesker?

Skal vi virkelig smide håndklædet i sengen og lade markedsvilkår og negativ social arv styre vores samfund?

(Jyllandsposten 10. oktober 2005)

SF for sundhed og cyklisme

Danskerne er et cyklende folkefærd og Frederiksberg er en kommune, hvor adskillige familier er dybt afhængige af deres cykler.

Trafik-tankegangen burde hos alle hovedstads-politikere, rummer en højprioritering af cyklismen.

Der bør altid tænkes i fremkommelighed og sikkerhed. Opfyldes disse to aspekter, vil langt flere se incitamentet til at lade bilen stå, og hoppe op på cyklen. Både børn og folk oppe i årene burde kunne cykle sikkert rundt i København. Er dette ikke tilfældet mister disse to grupper deres ’auto-mobilitet’ og må derfor transporteres af andre. Det betyder flere biler, og mere pres på en alt for dyr kollektiv trafik. Læs videre SF for sundhed og cyklisme

SF for sundhed og cyklisme

Danskerne er et cyklende folkefærd og Frederiksberg er en kommune, hvor adskillige familier er dybt afhængige af deres cykler. Trafik-tankegangen burde hos alle hovedstads-politikere, rumme en højprioritering af cyklismen. Der bør altid tænkes i fremkommelighed og sikkerhed. Opfyldes disse to aspekter, vil langt flere se incitamentet til at lade bilen stå, og hoppe op på cyklen. Både børn og folk oppe i årene burde kunne cykle sikkert rundt i København. Er dette ikke tilfældet mister disse to grupper deres ‘auto-mobilitet’ og må derfor transporteres af andre. Det betyder flere biler, og mere pres på en alt for dyr kollektiv trafik.

Det er et spørgsmål om politisk mentalitet og taktik, og du vil hos de borgerlige, set som gruppe, aldrig se den konsekvente indsats for at gøre København til en ‘cykelby’, fri for sundhedsskadelig os og med konstant fokus på brede, sammenhængende cykelstinet. Deres vælgersegment rummer for mange bilister, og dette forpurrer deres vilje til, at arbejde konsekvent for cyklismen.
SF er, og vil altid være det cykel-fremmende parti, og vi er villige til at benytte de mere bastante tiltag, for at tvinge alt andet end de helt nødvendige biler ud af byen. Jeg vil når min datter er blevet gammel nok, have mulighed for at sende hende ud på cykel, uden at sidde og ryste af skræk – og jeg vil indtil da kunne cykle hende i institution, uden at vi skal hoste hele vejen.

(Frederiksberg Bladet 4. oktober 2005)

Prostitutions-debatmøde

Onsdag den 19. oktober arrangerer jeg et møde om prostitution i Byggeriets Hus på Frederiksberg kl. 19.

Prostitution: Skal køb af sex forbydes ?

I forlængelse af SF’s beslutning om at arbejde for iværksættelsen af en længere række sociale tiltag, samt en kriminalisering af købere af sex – inviterer kommunalbestyrelseskandidat
Balder Mørk Andersen fra SF på Frederiksberg til åbent debatmøde om prostitution.
Oplægsholderne er alle værd at rive en aften ud af kalenderen for.

Det er nemlig en stor glæde, at invitere til et møde med fire store kapaciteter: Læs videre Prostitutions-debatmøde