Inden den afgørende 2. behandling af budgettet for 2014 gør SF det nu klart, at de foreslår et løft af kontanthjælpen på Frederiksberg. Kommunen har traditionelt ligget en del lavere end København på det vejledende rådighedsbeløb. På Frederiksberg er beløbet for enlige 3.600 kr. og for samlevende 6.000 kr. om måneden. I København er de tilsvarende tal 4.982 kr. og 8.220 kr.
SF’s rådmand Balder Mørk Andersen forklarer: ”Sidste år kæmpede vi os ved forhandlingerne til en lille stigning der betød at afstanden til den københavnske kontanthjælp fastholdtes på status quo. I år hvor der er råderum, mener vi at det er på sin plads, at hjælpe med til at løfte levestandarden for en gruppe af borgere der har meget mindre end gennemsnittet.” Læs videre SF vil hæve kontanthjælpen