Nedenstående er et kortfattet og selvsagt ikke fyldestgørende overblik over diverse prostitutionselementer, der er vigtige at få klarhed over. Teksten skrev jeg i sin tid til SF’s temahjemmeside om prostitution.

Prostitution – som begreb
Ordet kommer fra det græske “prostasai” – stå frem; som på latin betyder “prostituere” – at stille offentligt frem, og endvidere skam, vanære, give til pris, nedværdigelse mm.Der findes flere nutidige definitioner. De fleste tager udgangspunkt i den prostituerede; noget færre i aftaleforholdet og yderst få har grundlag i kunden. Slang og synonymer viser tillige denne opdeling, idet der findes langt flere og mere nedsættende udtryk for den prostituerede end for kunden.

S. Henriksen og S. Springborg definerer det i bogen Prostitutionsliv (1988) som: “Prostitution foreligger, når mindst to personer henholdsvis køber og sælger en nærmere aftalt seksuel ydelse. Ydelsen finder sted i et afgrænset tidsrum og honoreres i reglen med penge”.

Netop denne definition har udspring i aftaleforholdet og ikke bare sælger. Endvidere søger denne definition ikke at gabe for højt. Da prostitution (indenfor den social-konstruktivistiske teori) er et relativt begreb vil man som oftest løbe ind i blindgyder, i et forsøg på at opstille kriterier der skal være tilstede for at der er tale om prostitution. Hyppigt forsøgt er: den prostituerede er “fri”, det foregår et offentligt sted, kunden kan være anonym, promiskuitet (funktionalistisk tilgang), ikke-selektivitet, tilfældighed/kortvarighed, mangel på følelsesmæssigt engagement. En definitiv afgrænsning er nok umulig, da alle kriterier rummer faldgruber.

Prostitutionstyper
1. Heteroseksuel prostitution med mænd som købere og kvinder som sælgere.

2. Homoseksuel prostitution med mænd som købere og sælgere.

3. Homoseksuel prostitution med kvinder som købere og sælgere

4. Heteroseksuel prostitution med kvinder som købere og mænd som sælgere.

5. Biseksuel prostitution med par som købere og mænd som sælgere.

6. Biseksuel prostitution med par som købere og kvinder som sælgere.

Prostitutionen under pkt.1 er den klart hyppigste. Sammen med mænd og kvinder kunne man med rette have tilføjet drenge og piger, men der er ingen grund til specifikt at tale om børn under 18, da det ved lov er forbudt, at være kunde hos en prostitueret under 18 år, hvis den prostituerede helt eller delvist ernærer sig ved prostitution.

Prostitutionsformer

• Gadeprostitution
• Klinikprostitution
• Escortprostitution
• Prostitution i eget hjem
• Barprostitution

Ud over disse findes følgende kombinationsformer:

• Klinik- og escortprostitution
• Eget hjem og escortprostitution

Derudover kan kontakter opnås via chatrooms, kontaktannoncer, sexklubber, saunaer, træfpunkter (tlf.), sms. På nettet findes der nok en stigende andel, og her ser man desuden en del gråzone-prostitution hvor primært unge giver sex for gaver/penge. Gråzonen er tillige sex for hash, stoffer – med venner eller bekendte – eller unge i hårde miljøer med seksuel udnyttelse. 

Kvantitativt overblik
Tema Prostitution har kunnet tælle op, at der er mindst 3.750 prostituerede i Danmark. Tallet er et minimumstal, der er baseret på den synlige prostitution, som fremgår af annonceringer på Internettet, i Ekstra Bladet, Den Blå Avis og Copenhagen This Week samt kendskabet fra de socialarbejdere, der udfører opsøgende arbejde i prostitutionsmiljøet. Det er primært de kvindelige prostituerede, der er synlige. 8 % gadeprostitution er synlig – resten er skjult.

Sammen med gadeprostitutionen er antallet af prostituerede i 2001 anslået til mellem 5450-7800, hvilket altså er noget højere end de ca. 3750 der hyppigt angives (Kvindehandel – er europæisk problem, CELI 2004, s.17, kilde til nedenstående).

Antallet af udenlandske prostituerede er mellem en tredjedel og halvdelen (heraf ca. 50 % fra Østeuropa), og af disse har ca. 1-2000 været ofre for menneskehandel. Det vurderes at der hver dag betales godt 2 millioner kr. for seksuelle ydelser i DK (M. Malmgren og C. Olsen: Rådgivning og viden om prostitution 2000, s.25). Politiet skønner at der er omkring ca. 700 bordeller i landet.

Alle tallene er usikre, men FN anslår at ca. 4 millioner mennesker hvert år bliver ofre for trafficking, og af disse ender ca. 90 % i prostitution. Til Vesteuropa ankommer hvert år ca. 120.000 kvinder og børn. Det har gjort det til verdens mest indbringende forbryder-gesjæft foran narkotikahandel. Indtægten er på 5-7 milliarder dollars årligt. Tal fra enkeltsager viser at alfonser gerne betaler 350-520 $ for unge østeuropæiske kvinder (CELI 2004, s. 24).

Et usikkert kundetal siger at ca.14 procent af alle mænd har været hos en prostitueret mindst en gang i deres liv. I DK kommer kunderne primært fra middelklassen eller de højere sociale lag og de lever ofte i parforhold. En ny undersøgelse af C. Lautrup, fra Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte viser at 71 % af mændene lever i parforhold og kun 8 % er enlige. 71 % af de mandlige kunder har prøvet det en eller få gange. Stofmisbrug er udbredt blandt gadeprostituerede, men forekommer i alle miljøerne. Helt unge og mandlige prostituerede kommer typisk fra socialt belastede miljøer, er på overførselsindkomst og har boet på døgninstitution (”Redegørelse om prostitution”, Socialministeriet 1990)

Prisoplysninger fra Reden i København fortæller følgende: Prisen for en prostitutionsydelse på gaden ligger mellem 3 – 500 kr., men kan fås for 100 kr. Tilbage i 1978 var prisen 2-300 kr. så prisudviklingen har været ringe. Priserne på gaden har i mange år fulgt prisen for et fix – altså en kunde pr. fix. Tidligere var det de stofafhængige kvinder som dumpede priserne, nu er det udenlandske alfonsstyrede kvinder. Hvor der er alfons er det ham/hende der bestemmer prisen og ydelsen. På gaden på Vesterbro har man tidligere kunnet købe visse af de stofafhængige kvinder uden kondom for 1000 kr. Jyllands Posten beviste i august 2004, at det var muligt indenfor kort tid at kunne købe 3 forskellige afrikanske kvinder uden kondom for 500 kr. På bordeller og massagekliniker ligger priserne fra 500 kr. og opefter afhængig af den ønskede ydelse. Escort koster typisk fra 1500 kr. og opefter.

Ind i prostitution
I rapporten Prostitutionsdebut, (Daphne 1992) konkluderes det, at unge der går ind i prostitution ofte har problemer med: grundlæggende emotionelle relationer, oplevelser af forladthed, svigt fra nære voksne, overgrebserfaringer, manglende tro på egen værdi, blanding af hård kynisme og barnlig naivitet, diffuse normer, traditionsløs omverdensopfattelse, manglende konstans, marginaliseringstendenser, manglende overensstemmelse ml. biologisk, social og emotionel alder. I rapporten Daphne-syndromet (Janne Bjørnholk, 1994) siges det, at svaret på spm.- Hvorfor prostituere sig? – oftest er penge! Tanken om en anden økonomisk situation der kan løfte dem ud af mangelens livsindskrænkning.

Flere forklarer (Kvinder i gadeprostitution, B. Pedersen 1992) hvorfor de bærer dette liv ved at sige: at de gør samfundet en tjeneste, er terapeuter, socialarbejdere, forhindrer voldtægter. Andre mener at de er de eneste der vedkender sig at alle kvinder prostituerer sig. Der er flere forskelle på de prostituerede, men mange har oplevet vold, overgreb, mangel på selvtillid og nærvær (se Annette Ege P. Prostitution – om relationen mellem opvækst og livet som prostitueret, 1997). Anette E. P. konkluderer at en signifikant større del af de prostituerede har været udsat for seksuelle overgreb end kontrolgrupper fra almindelige befolkning. Faktorer er: adskillelse af biologisk forælder før man er født 12, fravær af voksen omsorg, fysiske og seksuelle overgreb, alderen hvor dette starter samt graden og varigheden, at stikke af. 

Skadevirkninger
Samtlige prostitutionsformer kan medføre fysiske, psykiske, følelsesmæssige og seksuelle skadevirkninger for de prostituerede. Den giver ifølge forskning samme traumeskader som hos krigsveteraner og torturofre: angst, depression, søvnforstyrrelse og stress.

Ifølge P. Bourdieu bliver handel med sex stigmatiseret i den fælles bevidsthed, hvilket udelukker at en kvinde kan vælge at blive prostitueret uden følger. Det at blive prostitueret har den konsekvens at bryde med den almene doxa omkring kroppen som seksuelt objekt, kun kan gives som en gratis offergave. Han påpeger, at den maskuline erotik godt kan rumme at betale for en seksuel ydelse, fordi manden stadig forbliver det aktive subjekt, der bruger kvinden, som det passive objekt (P. Bourdieu: Den Maskuline Dominans, 1999, s. 26). Du stigmatiseres altså som menneske og vil have svært ved efterfølgende, at finde dig til rette i en anden næringsvej i samfundet.

Konventioner
I FN’s kvindekonvention (CEDAW 1979) står der, at staterne ”skal tage passende forholdsregler, herunder gennemføre lovgivning, med henblik på at hindre enhver form for handel med kvinder og udnyttelse af kvinder ved prostitution”. Danmark ratificerede konventionen i 1983.

Palermo-protokollen fra 2000. Formål:

1. At forebygge og bekæmpe menneskehandel, med særlig vægt på handel med kvinder og børn

2. At beskytte og bistå ofrene for denne form for handel med fuld respekt for deres menneskerettigheder.

Denne protokol er den første der eksplicit nævner efterspørgselssiden, og som kræver tiltag til at begrænse efterspørgsel af prostitution.