Taler

De nedenstående taler kom grundet nedskæring af taletid og øjeblikkets indfald til, at blive skåret lidt ned hist og her, samt indeholde lidt ændrede formuleringer. Derfor skal det som altid bemærkes, at det talte ord var det gældende. Holdningerne er dog uændrede (-; (Desværre har jeg langtfra fået skrevet alle mine taler ind her.)

Tale ved SF’s Landsmøde 2009
To æbler og et løg! Sådan lyder et godt råd når man evaluerer noget, og det betyder såmænd bare, at man bør nævne to positive ting før man kommer til kritikken.

Det er heldigvis ikke svært at rose i år.
For det første har det været en fornøjelse at opleve. hvordan vi har fået dækket den flanke af der hedder økonomisk ansvarlighed. Selv om vi internt hidtil sagtens har kunnet se hvordan plus og minus på statsbudgettet balancerede i vores politik, har det alligevel været et område, hvor de borgerlige har haft held til at udstille os under valgkamp.

Det er slut nu – for vi har bevist med handling, og ikke blot ved at påstå det, at vi er økonomisk ansvarlige og fyldt med ideer til reformering af finanssektoren.

Show it – dont tell it!

Samtidig har vi vist os som et vækstparti med visioner for, hvordan de penge der skal bruges klogt til vores alles velfærd også kan blive tjent ind, og varetaget ved hjælp af forebyggelse! Begreber som innovation og iværksætteri ér og bør være centrale for SF.

For det andet er vi tydeligvis blevet langt bedre til at få formidlet vores gode politik til befolkningen. Vi har lært at prioritere, holde fokus og redde verden i et lidt mere overkommeligt tempo end tidligere. Vores gennemslagskraft i medierne må selvfølgelig i særdeleshed tilskrives, at vi har Danmarks sjoveste, bedst dansende, bedst syngende, bedst klædte, og mest kvinde- (og måske også mande-) bedårende formand.

Men så til løget:

I kender alle sammen tegneseriefiguren Lucky Luke – han er kendt for at være hurtigere end sin egen skygge. Det kan være nok så gavnligt når man er i duel, men ikke hvis man vil være en harmonisk og troværdig figur.

Bandekrigen er totalt uacceptabel, og en katastrofe for beboerne på især Nørrebro, samt for integrationen. Det er tragisk at skruppelløse kriminelle kan holde et samfund som gidsel, men det vil være dobbelttragisk for samfundet, hvis de også bliver årsag til retspolitisk paniklovgivning der på anden vis kan skade et demokratisk samfund der holder magtens tredeling i hævd. Folketinget lovgiver, men det er domstolene der dømmer.

Lad os ikke en dag, ende som den lærde mand i HC Andersen-eventyret ’Skyggen’, der en morgen mens han drikker kaffe og læser aviser – nok ikke med meningsmålinger – men alligevel – udbryder:

“Hvad er det?”, “jeg har jo ingen Skygge! saa er den virkelig gaaet i Aftes og ikke kommet igjen; det er noget kjedeligt Noget!”

Men jeg vil runde af med sammen med jer at glæde os over, at så stor en del af befolkningen deler vores syn på politik. Det luner, at opleve hvordan politisk flid bærer frugt i form af markant politisk bevægelse. For det er jo netop hvad det handler om – at fortælle hvorfor netop folkesocialister er en nødvendig skare i dansk politik. Udviklingen nationalt og globalt taler for vore løsninger – det er mange ved at opdage. Så lad os holde helt til mål – med vores skygge i behold!

Tale ved SF’s Landsmøde 2006
Det bedste er med stolthed at sige: ”Jeg er SF’er”.
At kæmpe for frihed og fælleskab,
ligestilling og de socialt marginaliserede,
for etnisk forståelse og ikke misforståelse,
for sunde børn i grønne skove,
for børn i form, og ikke syg test-reform.

Det bedste er, at vi er røde og grønne,
og kæmper for løvfrøen og den hjemløse,
som viser initiativ med ”Hus forbi”, og
solidaritet med kammeraten der mangler til en øl.
Det værste er, at det kan være lidt svært, at få formidlet sammenhængen.

Det bedste er, når Villy gennemhegler Fogh, og andre farlige ministre.
Det værste er, at så få ser det.
Det bedste er, når vores sikkerhedspolitiske analyse, og kritik af Irak-krigen viser sig at være mere holdbar end Teflon-Fogh.

Det bedste er, vores nuancerede syn på politik.
Når vi er dygtige opportunister, og taler i øjenhøjde med vælgerne.
Det værste er, når vi forudsætter, at de ser – hvad vi ser.

Det bedste er, et skabende, skarpt kommunikerende og lyttende,
fremtidigt HB, der tager modige og velovervejede beslutninger.
Det værste er, når nogen sætter sig selv over partiet, og hellere taler i pressen end med HB, eller selv smider hårene i SF-suppen.

Det bedste er, at vedtage en stærk prostitutionspolitik
Det værste er gruppens tavshed, fra den dag vores ordfører gik på barsel.

Det bedste er, at SF står på forskningens side.
Når vi skaber grobund for innovation og læring,
så folk kan styre robotter, og ikke selv være robotter.
Det bedste er forslag, som gratis internet til alle,
Det skaber dynamik, og nedbryder negativ social arv,
som til gengæld er det værste.

Det værste er, at sympatien for Dansk Folkeparti ikke er en fiktion, og at fremmedhad og Richard Ragnwalds musik er virkelige størrelser.
Det værste er, når religion gør mennesker ufri,
og formørker sindene – ja, det er det værste.

Det bedste er, at være kulturens parti,
at give høj og lav mulighed for, at opleve andet end den travle hverdag,
i sikker forvisning om at kulturel kapital er en uvurderlig værdi, for et innovativt samfund.
Det bedste er børneteater, provokerende kunst og smal litteratur.
Det dummeste er, at save i en af de grene, vi selv sidder på.

Det bedste er, at være aktiv i en stærk SF-tid.
Med klarere budskaber der gør, at man kan tro på,
at sympatien holder hele vejen ind i stemmeboksen.
Det værste er dog, at hvile på laurbærene og toppe for tidligt.

Det bedste er, at der i dagens Danmark, er et parti der taler til den tro på fællesskab og anti-egoisme som mange heldigvis rummer,
men som dog konstant skal revitaliseres.
Det bedste er, at vi kan tilbageerobre frihed til mennesker.

Tale ved SF’s Landsmøde 2004
Vi har god grund til at takke den siddende regering og dens koalition af villige mæh-lam i Dansk Folkeparti, for at SF i dag står med gode kort på hånden.
Ligeledes kan vi klappe flere partikammerater på ryggen, ikke fordi de har fået noget galt i halsen, men fordi de har været med til at opbygge en stærk seks-motors-raket som vi kan kalde SF-challenger.
Bestanddelene er en problem-bevidst og ansvarlig integrationspolitik, økonomisk raeson, de retspolitiske tiltag, børneprogrammet og den kritisk-konstruktive EU-tilgang samt den sunde miljøpolitik.
Dette skal så være limet sammen af opdaterede socialistisk grundtanker med fokus på fælleskabet og dets ansvar for de svage i et stærkt velfærdssamfund. Alt dette ved vi og vores kernevælgere godt. Det er så de andre der skal overbevises.

Her til er der brug for erfarne analytiske øjne. Af en venstreorienteret spindoctor kan jeg muligvis overbevises om rettidigheden i vores regeringsmæssige bejleri,
men for nuværende er jeg skeptisk. Naturligvis skal vi gå ind i en regering hvis grundlaget er et kompromis vi kan acceptere.
Men vi skal altså lige sikre os, at krudtet ikke er vådt, for ellers ender dette med at blive en eklatant fuser.

Før vælgerne har givet os den markante opbakning som vi rigtig nok fortjener skal vi være varsomme med at bruge kræfter på at spekulere i regering, grundlag og taburetter.
Før man overhovedet vover sig ud i et bejleri, skal man selvfølgelig være sikker på at man er standsmæssigt klædt på. Og hvordan bliver vi så i det hele taget det?

Det gør vi ved at fokusere på vores egen politik, fremvise alle vores stærke sider og målbevidst stikke regeringen og Dansk Folkeparti hvor det gør mest ondt. Vores stabile SF-Challenger raket gør at vi har skaffet os selv muligheden for fortsat at stikke til grundlaget for Irak-krigen. Med vores indenrigs-politiske hjemmearbejde i orden kan det nemlig ikke afskrives som værende afledning. Samtidig skal vi på intet tidspunkt frede Socialdemokraterne og de Radikale.
Som en anden Klodshans skal vi uanfægtet være os selv.
Meget kan der siges om ham, men han kunne ikke forveksles med de andre bejlere. Hvilket kun viste sig at være en fordel.
Vi skal ikke lade os lokke ind i en ramme hvor omdrejningspunktet er Socialdemokraterne og de Radikale. Det er defensivt og vi vil snarere være en del af deres kampagnegruppe. De første skridt på vejen mod en denne mindre selvstændige fremtoning ligger desværre i hovedudtalelsen, men tag det nu roligt – de er kun spæde og der er stadig tid til at sikre at vi fremstår med personlig pondus, og en forfriskende offensiv og optimistisk attitude. Vi skal ikke lege struds.
I udtalelsen står der lidt kryptisk at en af forudsætningerne for regeringsdeltagelse er et stærkt SF.
Jamen, så lad os da fokusere på det. Det er valgresultatet der bestemmer med hvilken vægt vi kan rejse vor stemme i eventuelle rådslagninger om regerings-sammensætning. Og er vi kun i stand til at pippe som en kylling vil S og R ikke være sene til at skubbe os over i hjørnet af buret. Så derfor – lad fokus være på SF’s egne evner. Hovedudtalelsen og i endnu højere grad – det sidste halve års udspil rummer jo al mulig grund til selvtillid. Ligesom Holgers tale i øvrigt også gjorde det.
SF har en masse samfunds-forbedrende politiske redskaber.
Og det er vel at mærke ikke noget vi tror – det er noget vi ved.

Tale ved SF’s EU-landsmøde i Nørresundby 25/10-03
Vi i SF ved vist alle – at det der i længden – og på bedste vis kan skaffe os en mere sikker verden – er blød civil sikkerhedspolitik – nedbrydning af handelsmure og en gradvis vestlig mentalitetsforbedring hen imod social global tankegang.

Derfor har vi i dette forum – naturligvis ingen med en militaristisk indgangsvinkel til Europa – dertil er vi for kloge

Og vi har vel kun få urokkelige pacifister der ikke kan se militære styrkers triste nødvendighed i øjnene – i en verden der til tider er noget broget.

Det er for mig at se af stor væsentlighed – at vi nu når frem til et valgprogram hvor det er os – der uden omsvøb siger hvad vi mener – så andre ikke bagefter kan finde grund til at udlægge og fordreje det for os.

Som jeg ser det gøres dette bedst ved at melde ud at vi vil af med rets- og forsvarsforbeholdet. Bevæggrundene er både ønsket om europæisk demokratisk solidaritet, global sikkerhed og indenrigspolitisk vægt.

Prisen for at give Anders Fogh carte blanche til at modificere retssforbeholdet er, at vi sælger ud af vores humane og menneskekærlige venstreorienterede flygtninge-indvandrerpolitik og derved sender et budskab til resten af Europa befængt med usolidarisk national – protektionisme.

Det er en skidt handel, for er der nogen der tror at det er SF’s holdninger som Fogh vil arbejde for – nej det er da Haarders, Dansk Folkepartis og ikke mindst Karen Jespersens.

En fælles europæisk sikkerhedspolitik med en styrke til at være fredsforebyggende, fredsbevarende og tillige fredsskabende er desværre nødvendig og hvis nogen tror at dette vil rykke EU i en retning som USA tager de fejl. Ordet ‘fredsskabende’ vil i EU aldrig blive misfortolket som i USA.

Det er nødvendigt for Europa at vi er i stand til at bakke vores bløde sikkerhedspolitik op med i det mindste en troværdig mulighed for at foretage indgreb. Derved undgår vi at Rumsfeld kan have held til at lade missionen definere koalitionen.

Derved undgår vi fremover at lade det USA-styrede NATO rydde op på Balkan eller andetsteds. Medbringende den historisk urene klang som forkortelsen NATO har med sig

Derved kan vi ved at stå samlet – vise USA en ny vej og dermed præge en stormagt på afveje. Derovre har man respekt for folk der tager sagen i egen hånd og inden for rimelighedens grænser viser ‘Den europæiske drøm’.

Det er naturligvis i FN at den verden der ikke tilslutter sig Bush-doktriner, skal hæve sin stemme. Dette gøres bedre med europæisk fodslag.

Lad os derfor komme af med rets- og forsvarsforbeholdet og vedtage et program der er nuanceret uden at være vægelsindet
– principfast uden at være dogmatisk
– og kritisk uden at være blåøjet.

For at få sikkerhed og global socialisme må man nogen gange afgive national suverænitet.

Og lad os så i flok arbejde for partiets bedste – uanset morgendagens resultatet.

Tak.

Balder Mørk Andersen

Taler

Skriv et svar Annuller svar

Folketingskandidat i Storkreds København og Rådmand på Frederiksberg